EU-støttet fabrik i Navarra skal producere genanvendelige trævinger til vindmøller fra 2031

Projektoversigt: Hvad er VB1F-fabrikken?

VB1F-projektet er en bevilling på 48,18 mio. euro fra EU's Innovationsfond til et konsortium ledet af den tyske startup Voodin Blade Technology sammen med den tyske virksomhed Anker-Tec og de litauiske selskaber VMG Wood Invest (projektkoordinator) og VMG Technics . Den samlede forventede investering overstiger 100 mio. euro .

Fabrikken opføres i Navarra, Spanien, og forventes at starte kommerciel produktion i 2031, hvilket vil skabe omkring 450 arbejdspladser . Ved fuld kapacitet forventes den at producere op til 160 vingesæt årligt, med individuelle vinger på 20 til 90 meters længde .

Kernteknologi: Lamineret finértræ (LVL)

Vingerne er fremstillet af Lamineret finértræ (LVL) – konstruktionstræ skabt ved at binde tynde lag finér sammen under varme og tryk . LVL har et styrke-til-vægt-forhold, der kan sammenlignes med glasfiber, hvilket gør det til et strukturelt holdbart alternativ til traditionelle kompositmaterialer .

Nøgleegenskaber ved Voodins LVL-vinger:

• 100% genanvendelige ved endt levetid. I modsætning til glasfibervinger, som er næsten umulige at nedbryde, kan LVL-vinger males ned og genbruges i nye træbaserede produkter eller til energigenvinding, hvilket eliminerer deponering af vingeaffald .
• Lavere CO2-aftryk. Voodin oplyser, at vingerne kræver "en brøkdel af kulstoffet at fremstille" sammenlignet med konventionelle glasfiberkompositter, da træ fungerer som et kulstoflager snarere end et petroleumsafledt produkt . Ifølge konsortiet kan projektet undgå mere end 2,4 millioner tons CO2-ækvivalenter i løbet af sit første årti .
• Over 25 års levetid. Voodin hævder, at LVL-vingerne kan matche konventionelle vingers driftslevetid . Prototyper er allerede testet: et 19,3 meter langt sæt blev installeret på en eksisterende mølle i Breuna, Tyskland, i slutningen af 2023, og virksomheden har indgået partnerskab med turbineproducenten Senvion for at teste vinger over 50 meter .

Formløs, automatiseret produktion

Et særkende ved VB1F-fabrikken er dens fuldautomatiske, formløse produktionsproces . Traditionel vingefremstilling er afhængig af store, dyre engangsforme, som begrænser designfleksibiliteten og skaber materialesvind. Voodins proces bruger præcis CNC-bearbejdning styret af digitale modeller til at forme vinger direkte fra LVL-emner – en metode, som virksomheden siger kan reducere kapitalomkostningerne med omkring det halve sammenlignet med konventionelle vingefabrikker .

Denne automatisering muliggør også hurtigere produktionscyklusser og større fleksibilitet i vingedesignet, hvilket gør fabrikken lettere at skalere og potentielt kan udrulles i andre regioner .

Problemet, det løser: Affald fra glasfibervinger

Vindindustrien står over for en voksende affaldskrise. Anslået 78% af udtjente glasfibervinger ender i dag på lossepladser . Fordi glasfiber- og kulfiberkompositter er bundet med epoxyharpiks, er det både teknisk vanskeligt og økonomisk uoverkommeligt at nedbryde dem til genanvendelige materialer .

Voodins løsning erstatter kompositmaterialet helt. Efter 20-30 års drift kan LVL-vinger genanvendes fuldt ud – træet vender tilbage til materialekredsløbet i stedet for at blive begravet . Dette adresserer, hvad brancheanalytikere beskriver som den blinde vinkel i vindenergiens ellers stærke miljøprofil .

Styrkelse af europæiske forsyningskæder

Konsortiets struktur afspejler en bevidst strategi om at reducere afhængigheden af asiatisk glasfiber og epoxyharpikser. Tyske ingeniørvirksomheder (Voodin, Anker-Tec) håndterer vingedesign og automatisering, mens litauiske træforarbejdningsspecialister (VMG Wood Invest, VMG Technics) leverer LVL fra bæredygtigt forvaltede europæiske skove . Lokal produktion i Navarra forkorter forsyningskæderne og forbedrer energisikkerheden for europæiske vindmølleprojekter .

Tilpasning til EU's klimamål

Projektet understøtter direkte EU's Green Deal og klimaneutralitetsmålene ved at muliggøre en cirkulær økonomi for vindmøllekomponenter . EU's Innovationsfond, der har ydet bevillingen, finansieres gennem blokkens emissionshandelssystem (ETS) og er et centralt instrument til at udrulle banebrydende lavteknologier, der hjælper EU med at nå sit 2050-net-nul-mål .

Ved at gøre storskala vindenergi fuldt cirkulær – vinger, der både er biobaserede og genanvendelige – adresserer VB1F-projektet et kritisk hul i industriens bæredygtighedspåstande .