Sådan vil USA lukke smuthullet til Nvidias AI-kapacitet

Det amerikanske Trump-administration overvejer en regel, der skal regulere fjernadgang til avanceret AI-computerkraft – ikke kun den fysiske eksport af selve hardwaren. Målet er et hul i det nuværende system: En kinesisk virksomhed kan i princippet leje computertid på Nvidia-GPU'er, der står i et datacenter i et tredjeland, uden at chippen bliver sendt til eller ejes i Kina. Ifølge rapporter kan forslaget blandt andet rette sig mod fjernservere i Thailand og Singapore, men det er endnu ikke blevet til gældende lovgivning. 716

Smuthullet: Chippen bliver i udlandet, mens arbejdsopgaven sendes online

USA's nuværende eksportkontrol er først og fremmest bygget op omkring eksport, reeksport og overførsel af kontrollerede produkter – herunder avancerede computerchips og udstyr til chipproduktion. Det gør det muligt at kontrollere en forsendelses destination, køber og slutbrug. Reglerne er mindre klare, når serveren aldrig flyttes, og en kunde blot sender kode og data via internettet for at træne eller køre en AI-model. 89

Ordningen kan i praksis se sådan ud:

1. En cloududbyder eller datacenteroperatør placerer avancerede Nvidia-GPU'er i et land uden for Kina.
2. En kinesisk virksomhed lejer adgang til klyngen i stedet for at modtage hardwaren.
3. Kunden sender sine data og modeller online og modtager beregningsresultaterne uden fysisk at være i besiddelse af chippen.

Det afgørende skel går derfor mellem hvem der ejer og opbevarer hardwaren, og hvem der har adgang til dens beregningskraft. Det er netop denne forskel, som amerikanske embedsmænd og politikere beskriver som et muligt smuthul. Medier har nævnt Alibaba, ByteDance, Tencent og Moonshot AI blandt kinesiske virksomheder, der angiveligt bruger eller forsøger at få adgang til avanceret Nvidia-kapacitet uden for Kina, blandt andet i Sydøstasien. 58

Hvorfor BIS-vejledningen fra 31. maj ikke løste hele problemet

Den 31. maj 2026 oplyste det amerikanske handelsministeriums Bureau of Industry and Security, BIS, at der kræves en licens ved eksport af omfattede avancerede computerprodukter til virksomheder med hovedsæde i landegruppen Country Group D:5 – herunder Kina – eller til virksomheder, hvis ultimative moderselskab har hovedsæde dér. Det gælder også, selv om det umiddelbare selskab ligger i et andet land. 1821

Vejledningen gør det vanskeligere for kinesiske virksomheder at anskaffe kontrollerede chips gennem udenlandske datterselskaber, søsterselskaber eller andre indkøbsenheder. Fokus flyttes fra alene at se på, hvor køberen er registreret, til også at se på koncernens ejerstruktur. 1831

Men vejledningen handler først og fremmest om forsendelse og anskaffelse af udstyr. Reuters rapporterede, at den som udgangspunkt ikke kræver, at datacentre i tredjelande stopper med at bruge, servicere eller udleje chips, der allerede er installeret hos dem. 1 Den lukker dermed en del af vejen gennem ejerskab og indkøb, men afklarer ikke tydeligt, om selve den fjernbaserede brug af beregningskraft udgør en eksport efter den gældende lov.

Anklagen mod Moonshot AI og Kimi K3

Debatten fik fornyet opmærksomhed, efter Michael Kratsios, leder af Det Hvide Hus' kontor for videnskabs- og teknologipolitik, anklagede Moonshot AI for at have anskaffet servere udstyret med GB300-chips og for at have haft adgang til GB300-chips i Thailand – angiveligt for at træne virksomhedens AI-modeller. 210

Anklagen blev omtalt i forbindelse med Moonshots Kimi-modeller, herunder Kimi K3. Den bør dog fortsat beskrives som en påstand, ikke som en fastslået overtrædelse af eksportreglerne. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke en endelig afgørelse fra det amerikanske handelsministerium eller en domstolsafgørelse.

Andre medier har beskrevet, hvordan kinesiske teknologivirksomheder angiveligt har arrangeret adgang via datacentre og cloududbydere i Malaysia, Thailand, Japan og Singapore. Beretningerne varierer med hensyn til virksomheder, faciliteter og hardware. Det bredere mønster bør derfor omtales som rapporteret eller påstået adgang, ikke som en fuldt dokumenteret række af lovovertrædelser. 6841

Hvad den foreslåede regel kan ændre

Forslaget vil flytte fokus fra hvor GPU'en står, til hvem der bruger den kontrollerede kapacitet. Afhængigt af den endelige formulering kan handelsministeriet kræve, at cloududbydere, datacentre og mellemled kontrollerer kunder, før de giver adgang til bestemte chips eller computerklynger.

En kommende regel kan blandt andet omfatte:

• kinesiske virksomheder, der får adgang til kontrollerede GPU'er gennem udenlandske datterselskaber eller videresælgere;
• cloudkonti, hvor det ultimative moderselskab eller den reelle bruger befinder sig i Kina;
• bestemte avancerede computerprodukter, eksempelvis omfattede Nvidia-acceleratorer;
• fjernbrug til AI-træning, inferens eller andre udpegede formål; og
• krav om kundeidentifikation, kontrol og opbevaring af oplysninger hos udbyderne.

Den præcise afgrænsning bliver afgørende. Myndighederne skal blandt andet definere, hvilke chips og systemer der er omfattet, hvor stor en beregningskapacitet der udløser kontrol, om kortvarige lejemål skal behandles anderledes end dedikerede klynger, og hvordan en udbyder identificerer den reelle slutbruger bag en videresælger eller en delt konto.

RASA skal give myndighederne et tydeligere lovgrundlag

Det amerikanske Repræsentanternes Hus har vedtaget Remote Access Security Act, forkortet RASA. Lovforslaget vil ændre Export Control Reform Act, så bestemte former for fjernadgang udtrykkeligt omfattes af eksportkontrollen. Definitionen dækker adgang for en udenlandsk person via en netværksforbindelse – herunder internettet eller en cloudtjeneste – fra et andet sted end dér, hvor det kontrollerede produkt fysisk befinder sig, hvis brugen kan udgøre en alvorlig risiko for USA's nationale sikkerhed eller udenrigspolitiske interesser. 464849

Repræsentanternes Hus vedtog H.R. 2683 den 12. januar 2026 med 369 stemmer mod 22. Lovforslaget vil give handelsministeriet et væsentligt klarere lovgrundlag for at regulere cloudbaseret adgang, men der vil stadig være behov for særskilte regler, som fastlægger præcis, hvilken adfærd og teknologi der skal kontrolleres. 5055

Det er en vigtig forskel: RASA er ikke i sig selv et komplet regelsæt for alle cloududbydere. Det er først og fremmest et forslag, der skal udvide myndighedernes beføjelser, så handelsministeriet senere kan opbygge et sådant system.

De største udfordringer for handelsministeriet

Juridisk bemyndigelse

Hvis en lov som RASA ikke bliver vedtaget, skal handelsministeriet argumentere for, at de eksisterende begreber som »eksport«, »reeksport« eller »overførsel« allerede dækker fjernforbrug af beregningskraft, selv om selve chippen aldrig flyttes. ECRA-lovgivningen giver især hjemmel til at kontrollere eksport, reeksport og indenlandske overførsler af produkter, software og teknologi. Det er en af grundene til, at Kongressen har foreslået en særskilt definition af fjernadgang. 5661

En vejledning kan præcisere, hvordan et eksisterende krav skal anvendes, sådan som BIS gjorde 31. maj. Det er mere usikkert, om en vejledning eller en ny administrativ regel alene kan skabe en helt ny kategori af reguleret adfærd. En bred regel kan derfor blive mødt med et søgsmål om, at handelsministeriet har overskredet sin bemyndigelse eller mangler en tilstrækkelig klar instruktion fra Kongressen.

Hvem er den reelle kunde?

Ved en fysisk forsendelse begynder kontrollen normalt med modtageren og den konkrete destination. Cloudadgang er langt mere flydende. Udbydere kan blive nødt til at undersøge datterselskaber, ultimative moderselskaber, videresælgere, entreprenører, VPN-forbindelser, delte klynger og konti, der skjuler den person eller virksomhed, som faktisk kører arbejdsopgaven.

Det vil kunne presse cloudvirksomheder til at indføre kontroller, der minder om »kend din kunde«-krav, samt mere omfattende overvågning. Analytikere har peget på øget kunde- og slutbrugerkontrol som et sandsynligt krav i et system for fjernadgang. 311

Håndhævelse uden for USA

Serveren, datacenteroperatøren, kundeaftalen og slutbrugeren kan alle befinde sig uden for USA. Handelsministeriet kan bruge eksportrestriktioner, licenskrav, regler for amerikansk teknologi og sanktioner mod parter med en relevant forbindelse til USA. Men myndighederne kan ikke automatisk tvinge alle datacentre i Thailand, Singapore eller Malaysia til at håndhæve amerikansk politik uden samarbejde fra de lokale myndigheder eller kontraktlige håndtag over for leverandørerne.

Tekniske og økonomiske følgevirkninger

En for snæver regel kan være let at omgå gennem mellemled eller ikke-amerikansk hardware. En for bred regel kan derimod belaste almindelige internationale cloudtjenester, udenlandske datacenteroperatører og legitim forskning. Udbyderne vil også have brug for klare kriterier for chippenes ydeevne, klyngernes størrelse, adgangens varighed og formålet med en arbejdsopgave.

Hvad sker der nu?

Den foreslåede regel skal først og fremmest forstås som et forsøg på at regulere adgangen til AI-computerkraft – ikke kun transporten af AI-chips. BIS-vejledningen fra 31. maj gør fysiske leverancer til Kina-forbundne virksomheder i udlandet vanskeligere, men spørgsmålet om fjernleje af beregningskraft er et særskilt problem. RASA vil give handelsministeriet et stærkere juridisk fundament, mens en effektiv håndhævelse stadig vil afhænge af præcise regler, grundig kundekontrol hos udbyderne og samarbejde med de lande, hvor infrastrukturen står.

Den vigtigste forbehold er status: Administrationens forslag om fjernadgang er stadig under overvejelse, og anklagerne mod virksomheder som Moonshot AI dokumenterer ikke i sig selv en overtrædelse. Den egentlige politiske strid handler om, hvad USA's eksportkontrol skal følge: den fysiske chip, virksomheden der ejer den, kunden der lejer den – eller selve beregningskraften.