Krisen i Hormuz-strædet: Våbenhvile udløbet, angreb på skibe intensiveres, og oliepriserne stiger

Den amerikansk-iranske våbenhvile udløb mandag uden nogen aftale om fornyelse, og krisen i Hormuz-strædet er intensiveret kraftigt i den seneste uge. Konflikten har nu ført til, at skibstrafikken gennem et af verdens mest kritiske energipunkter næsten er gået i stå, drevet af nye angreb, maksimalkrav fra Teheran og en hårdere linje fra begge sider. Her er hele billedet baseret på de seneste rapporteringer.

Angreb på skibe og beskyldninger

Mindst to skibe blev angrebet i Hormuz-strædet torsdag den 13. august, ifølge UAE, som siger, at Iran ramte skibene . Den 11. august rapporterede USA og Yemen's Houthi-bevægelse om separate angreb på skibsfart i Oman-bugten . Disse hændelser følger tidligere vold: tre tankskibe blev ramt af projektiler i starten af juli, hvilket førte til amerikanske angreb og tilbagekaldelse af Irans olielicens ; et iransk droneangreb på et fragtskib i slutningen af juni blev mødt med amerikanske gengældelsesangreb ; og Iran beslaglagde to skibe i april .

Beskyldningerne flyver. UAE beskylder direkte Iran for de seneste missilangreb . Iran siger, at strædet forbliver lukket for uautoriserede fartøjer, og forbyder transit af amerikanske og israelske skibe, og insisterer på, at Washington må acceptere dets betingelser, før skibsfarten kan genoptages . USA hævder på sin side at have 'total kontrol' over vandvejen – en påstand, Iran vredt benægter .

Skibstrafik nærmest i stå

Transit gennem Hormuz-strædet 'så ud til at gå næsten i stå' fredag den 14. august efter de seneste angreb og nye amerikanske trusler . Tidligere i juli passerede kun 25 skibe gennem strædet på en enkelt dag (ned fra 49 dagen før), ifølge maritime datafirmaet Kpler – et fald på 50% . Vandvejen transporterer normalt omkring en femtedel af verdens daglige olie- og LNG-forsyning .

Blokeret forhandlinger og Irans udvidede krav

Den 8. august udstedte Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd en omfattende række betingelser for at genåbne strædet. Sekretær Mohammad Bagher Zolghadr sagde, at USA må:

• Permanent afslutte krigen med Iran og dets allierede
• Ophæve den amerikanske flådeblokade
• Fjerne alle sanktioner
• Trække tropper tilbage fra omkring landet
• 'Rette sin adfærd' og aldrig true Iran igen

Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, udtalte den 9. august, at der ikke foregår nogen direkte forhandlinger mellem Teheran og Washington, og at mellemled stadig forsøger at finde en måde at genoptage samtalerne på . Begge sider fremlægger stadig mere vidtrækkende krav i stedet for at nærme sig hinanden . Det tidligere memorandum om forståelse fra juni, der standsede fjendtlighederne, er reelt kollapset .

Amerikansk økonomisk og militær tvang

Den 13. august sagde USA, at det kan opretholde en flådeblokade af Iran 'uendeligt' og lovede at optrappe det økonomiske pres, efterhånden som våbenhvilefristen nærmer sig . Den 14. august advarede USA om, at det ville øge det økonomiske pres yderligere efter de to seneste skibsangreb . Tidligere runder med tvang omfattede: tilbagekaldelse af Irans olieeksportlicens (7. juli) ; lancering af hundredvis af angreb på iranske mål som gengældelse for skibsangreb ; og Trumps krav om kompensation fra Iran for dødsfald relateret til konflikten .

Olie- og benzinpriser

Brent-råolie lukkede på $88,52/tønde den 14. august, op $1,45 (1,67%) på dagen, med WTI på $85,38/tønde . Det Internationale Energiagentur sænkede sin prognose for olieefterspørgsel i 2026 med 1,6 millioner tønder om dagen med henvisning til forstyrrelsen i Hormuz . De amerikanske benzinpriser stiger, da reducerede råolieleverancer gennem Hormuz presser indenlandske raffinaderier; Trump har advaret bilisterne om at forberede sig på højere omkostninger . Olie handlede kortvarigt over $90/tønde i midten af juli, da trafikken næsten gik i stå .

Ekspertvurderinger

Diplomatiske kilder beskriver forhandlingerne som ikke udviklende sig til en aftale eller endda et memorandum om forståelse på nuværende tidspunkt, med Irans modstridende krav, der gør en aftale uopnåelig . Analytikere bemærker, at Iran effektivt har fremlagt alle sine centrale krav (tilbagetrækning af amerikansk trussel, økonomisk lettelse og iransk styring af strædet), mens det udsætter diskussionen om sit atomprogram – en uacceptabel betingelse for Trump-administrationen . Risikoen for en langvarig dødvande er høj. Uden direkte USA-Iran-forhandlinger i gang, ser den omansk-mæglede kanal ud til at være utilstrækkelig til at bygge bro over kløften, og begge sider hærder deres positioner .