Hvorfor kan El Niño få fødevarepriserne til at stige?

El Niño giver ikke det samme vejr overalt. Ét område kan få tørke og hedebølge, mens et andet rammes af kraftig regn, der forsinker høsten eller ødelægger afgrøder efter høst. For råvarer, der hovedsageligt dyrkes i få lande, kan dårligt vejr i blot nogle få produktionscentre gøre den globale forsyning sårbar.

Høje inputpriser kan gøre vejrskaaderne større. Landbrug kan få sværere ved at opretholde kunstvanding, gødskning og genplantning eller absorbere tabet fra en dårlig høst. Samtidig bliver forarbejdning og transport dyrere. Det foreliggende materiale gør det dog ikke muligt at beregne, hvor meget højere energi- og gødningspriser hver enkelt råvare bliver belastet.

Kakao: Den tydeligste risiko ligger i Vestafrika

Elfenbenskysten og Ghana er blandt verdens vigtigste kakaoleverandører. Derfor kan vejret i Vestafrika få stor betydning for den globale balance mellem udbud og efterspørgsel.

Historiske data, som Reuters har omtalt, viser, at alle kraftige El Niño-fænomener i de seneste 55 år har været ledsaget af lavere kakaoproduktion. Det er et vigtigt advarselssignal, men ikke et bevis på, at hvert El Niño giver samme produktionsnedgang.

Ghana nedjusterer allerede produktionsudsigterne

Ghanas kakaomyndighed forventer en produktion på 450.000-550.000 ton i sæsonen 2026-2027. Det er et markant fald fra prognosen på 750.000 ton for sæsonen 2025-2026. El Niño er kun én af flere årsager; også sygdommen swollen shoot og aldrende kakaotræer spiller en rolle.

Elfenbenskysten er mere forsigtig med nye kontrakter

Elfenbenskysten havde solgt omkring 1 million ton kakao gennem eksportkontrakter til hovedsæsonen 2026-2027, men begyndte at sænke tempoet på grund af bekymring for, at El Niño kan ramme produktionen.

Det viser, at producenter og markedsaktører reagerer på risikoen for mindre udbud, selv om den endelige høst stadig afhænger af den faktiske nedbør og dyrkningsforholdene.

Det globale overskud kan blive næsten udhulet

StoneX er blevet citeret for en prognose om, at det globale kakaooverskud i sæsonen 2026-2027 kan falde til omkring 25.000 ton fra en forventning på 422.000 ton i den nuværende sæson. En anden analyse anslår overskuddet til cirka 98.000 ton. Forskellen viser, at prognoserne fortsat er forbundet med betydelig usikkerhed.

Det fælles billede er, at ugunstigt vejr i Vestafrika kan gøre kakaomarkedet mindre overskudspræget og skabe et opadgående pres på priserne. Kakaoprisen påvirkes dog også af forarbejdningsaktivitet, lagre, eksportfinansiering og andre markedsforhold. Hele prisudviklingen kan derfor ikke tilskrives El Niño.

Kaffe: Forskellig risiko i Brasilien, Vietnam og Indonesien

Kaffe kan blive påvirket på flere måder. Usædvanlig regn er blevet sat i forbindelse med forsinket høst i Brasilien, mens varme og tørke forbundet med El Niño kan øge risikoen for lavere udbytte og dårligere bønnekvalitet i Brasilien, Vietnam og Indonesien.

Analyserne fremhæver især robusta-kaffe. Vietnams centrale højland, som er et vigtigt dyrkningsområde, kan blive ramt af længerevarende tørke, hvis El Niño fortsætter med at styrkes.

Der er dog ikke tilstrækkelige data til at fastslå det konkrete tab i hvert land eller til at opstille en pålidelig prognose for kaffeprisen. Den mest forsigtige konklusion er derfor, at El Niño øger den vejrbetingede risikopræmie i markedet. Det er ikke det samme som en sikker prisstigning eller et bestemt produktionsfald.

Sukker: Asien kan blive ramt, mens Brasilien muligvis får en modvægt

Indien og Thailand kan få tørrere forhold, som reducerer sukkerrørsudbyttet og understøtter højere sukkerpriser. Mere regn i Brasilien kan omvendt gavne sukkerrørenes vækst i visse perioder. Hvis regnen bliver for kraftig, kan den dog forsinke høsten og hæmme sukkerfabrikkernes arbejde.

Denne modsætning gør El Niños effekt på sukker mere vanskelig at forudsige end effekten på kakao. Brasilien kan i nogen grad opveje et lavere udbud fra Asien, men det afhænger af tidspunktet for regnen, høstens forløb, forarbejdningskapaciteten og af, hvor meget sukkerrør der bruges til sukker frem for ethanol.

Det foreliggende materiale giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for sikre estimater af produktionsnedgangen i Indien, Thailand eller Brasilien.

Risikoen rækker længere end én dårlig høst

Vejrforstyrrelserne kan brede sig gennem hele forsyningskæden:

• Produktion: Tørke, varme og for meget regn kan sænke udbyttet, forringe kvaliteten og ændre tidspunktet for høsten.
• Forarbejdning og transport: En høst, der bliver forsinket eller koncentreret på kort tid, kan belaste fabrikker, havne og leveringsplaner.
• Fødevarepriser: Et mindre udbud af råvarer kan øge omkostningerne for kafferisterier, chokoladeproducenter, drikkevareproducenter og andre fødevarevirksomheder.
• Fødevaresikkerhed: Importafhængige lande bliver mere sårbare, hvis både råvarepriser og transportomkostninger stiger.

Det behøver ikke betyde, at alle produktionsområder slår fejl samtidig. Den større risiko er, at flere lokale vejrschok rammer koncentrerede leverandørområder tæt på hinanden, samtidig med at landmænd og virksomheder har begrænset økonomisk råderum til at håndtere tabene.

Hvad kan begrænse skaderne?

Omsæt varsler til tidlig handling

Sæsonprognoser har først reel værdi, når de udløser støtte, før skaderne sker. Det kan blandt andet være forhåndsplacering af frø, gødning og brændstof, adgang til kredit, hjælp til kunstvanding, overvågning af skadedyr, afgrødeforsikring og målrettet fødevarehjælp.

Gør landbruget mere robust

Tørke- og varmetålende sorter, skygge, bedre jordfugtighed, kunstvanding dér hvor det er muligt samt større diversitet i afgrøder og leverandører kan mindske afhængigheden af ét bestemt vejrmønster.

For kakao og kaffe er tidlig indsats særlig vigtig. Det tager typisk længere tid at erstatte en flerårig plantage end at genoprette en sæsonafgrøde, når træerne først er gået tabt.

Bevar buffere i systemet

Kornlagre og flere forskellige importkilder kan dæmpe chok på markederne for basale fødevarer. Store eksportører som Brasilien og Rusland, der blandt andet spiller en vigtig rolle på landbrugs- og hvedemarkederne, kan bidrage til at stabilisere det globale udbud, hvis deres egne høster, logistikkæder og handelspolitik forbliver pålidelige.

Disse buffere kan dog ikke fuldt ud opveje et underskud i flerårige afgrøder som kakao og kaffe, hvor nye træer tager flere år om at nå fuld produktion.

Konklusion: Et stærkt advarselssignal – ikke en prisprofeti

De seneste data viser, at El Niño 2026-2027 udgør en alvorlig vejrrisiko. NOAA vurderer sandsynligheden for et meget kraftigt fænomen til over 90 procent, mens enkelte medier vurderer, at hændelsen kan blive blandt de kraftigste, der nogensinde er registreret.

Kakao – særligt i Ghana og Elfenbenskysten – har i det foreliggende materiale de tydeligste tegn på risiko for et strammere udbud. Kaffe og sukker er også udsatte, men konsekvenserne vil variere fra land til land, og der kan endnu ikke opstilles præcise prognoser for produktion eller priser.

Den afgørende faktor bliver den faktiske nedbør i de enkelte dyrkningsområder, ikke kun havtemperaturen i Stillehavet. El Niño øger sandsynligheden for bestemte vejrmønstre, men bestemmer ikke automatisk en høst, en pris eller en klimarekord.

Hvorfor kan El Niño få fødevarepriserne til at stige?

El Niño giver ikke det samme vejr overalt. Ét område kan få tørke og hedebølge, mens et andet rammes af kraftig regn, der forsinker høsten eller ødelægger afgrøder efter høst. For råvarer, der hovedsageligt dyrkes i få lande, kan dårligt vejr i blot nogle få produktionscentre gøre den globale forsyning sårbar.

Høje inputpriser kan gøre vejrskaaderne større. Landbrug kan få sværere ved at opretholde kunstvanding, gødskning og genplantning eller absorbere tabet fra en dårlig høst. Samtidig bliver forarbejdning og transport dyrere. Det foreliggende materiale gør det dog ikke muligt at beregne, hvor meget højere energi- og gødningspriser hver enkelt råvare bliver belastet.

Kakao: Den tydeligste risiko ligger i Vestafrika

Elfenbenskysten og Ghana er blandt verdens vigtigste kakaoleverandører. Derfor kan vejret i Vestafrika få stor betydning for den globale balance mellem udbud og efterspørgsel.

Historiske data, som Reuters har omtalt, viser, at alle kraftige El Niño-fænomener i de seneste 55 år har været ledsaget af lavere kakaoproduktion. Det er et vigtigt advarselssignal, men ikke et bevis på, at hvert El Niño giver samme produktionsnedgang.

Ghana nedjusterer allerede produktionsudsigterne

Ghanas kakaomyndighed forventer en produktion på 450.000-550.000 ton i sæsonen 2026-2027. Det er et markant fald fra prognosen på 750.000 ton for sæsonen 2025-2026. El Niño er kun én af flere årsager; også sygdommen swollen shoot og aldrende kakaotræer spiller en rolle.

Elfenbenskysten er mere forsigtig med nye kontrakter

Elfenbenskysten havde solgt omkring 1 million ton kakao gennem eksportkontrakter til hovedsæsonen 2026-2027, men begyndte at sænke tempoet på grund af bekymring for, at El Niño kan ramme produktionen.

Det viser, at producenter og markedsaktører reagerer på risikoen for mindre udbud, selv om den endelige høst stadig afhænger af den faktiske nedbør og dyrkningsforholdene.

Det globale overskud kan blive næsten udhulet

StoneX er blevet citeret for en prognose om, at det globale kakaooverskud i sæsonen 2026-2027 kan falde til omkring 25.000 ton fra en forventning på 422.000 ton i den nuværende sæson. En anden analyse anslår overskuddet til cirka 98.000 ton. Forskellen viser, at prognoserne fortsat er forbundet med betydelig usikkerhed.

Det fælles billede er, at ugunstigt vejr i Vestafrika kan gøre kakaomarkedet mindre overskudspræget og skabe et opadgående pres på priserne. Kakaoprisen påvirkes dog også af forarbejdningsaktivitet, lagre, eksportfinansiering og andre markedsforhold. Hele prisudviklingen kan derfor ikke tilskrives El Niño.

Kaffe: Forskellig risiko i Brasilien, Vietnam og Indonesien

Kaffe kan blive påvirket på flere måder. Usædvanlig regn er blevet sat i forbindelse med forsinket høst i Brasilien, mens varme og tørke forbundet med El Niño kan øge risikoen for lavere udbytte og dårligere bønnekvalitet i Brasilien, Vietnam og Indonesien.

Analyserne fremhæver især robusta-kaffe. Vietnams centrale højland, som er et vigtigt dyrkningsområde, kan blive ramt af længerevarende tørke, hvis El Niño fortsætter med at styrkes.

Der er dog ikke tilstrækkelige data til at fastslå det konkrete tab i hvert land eller til at opstille en pålidelig prognose for kaffeprisen. Den mest forsigtige konklusion er derfor, at El Niño øger den vejrbetingede risikopræmie i markedet. Det er ikke det samme som en sikker prisstigning eller et bestemt produktionsfald.

Sukker: Asien kan blive ramt, mens Brasilien muligvis får en modvægt

Indien og Thailand kan få tørrere forhold, som reducerer sukkerrørsudbyttet og understøtter højere sukkerpriser. Mere regn i Brasilien kan omvendt gavne sukkerrørenes vækst i visse perioder. Hvis regnen bliver for kraftig, kan den dog forsinke høsten og hæmme sukkerfabrikkernes arbejde.

Denne modsætning gør El Niños effekt på sukker mere vanskelig at forudsige end effekten på kakao. Brasilien kan i nogen grad opveje et lavere udbud fra Asien, men det afhænger af tidspunktet for regnen, høstens forløb, forarbejdningskapaciteten og af, hvor meget sukkerrør der bruges til sukker frem for ethanol.

Det foreliggende materiale giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for sikre estimater af produktionsnedgangen i Indien, Thailand eller Brasilien.

Risikoen rækker længere end én dårlig høst

Vejrforstyrrelserne kan brede sig gennem hele forsyningskæden:

• Produktion: Tørke, varme og for meget regn kan sænke udbyttet, forringe kvaliteten og ændre tidspunktet for høsten.
• Forarbejdning og transport: En høst, der bliver forsinket eller koncentreret på kort tid, kan belaste fabrikker, havne og leveringsplaner.
• Fødevarepriser: Et mindre udbud af råvarer kan øge omkostningerne for kafferisterier, chokoladeproducenter, drikkevareproducenter og andre fødevarevirksomheder.
• Fødevaresikkerhed: Importafhængige lande bliver mere sårbare, hvis både råvarepriser og transportomkostninger stiger.

Det behøver ikke betyde, at alle produktionsområder slår fejl samtidig. Den større risiko er, at flere lokale vejrschok rammer koncentrerede leverandørområder tæt på hinanden, samtidig med at landmænd og virksomheder har begrænset økonomisk råderum til at håndtere tabene.

Hvad kan begrænse skaderne?

Omsæt varsler til tidlig handling

Sæsonprognoser har først reel værdi, når de udløser støtte, før skaderne sker. Det kan blandt andet være forhåndsplacering af frø, gødning og brændstof, adgang til kredit, hjælp til kunstvanding, overvågning af skadedyr, afgrødeforsikring og målrettet fødevarehjælp.

Gør landbruget mere robust

Tørke- og varmetålende sorter, skygge, bedre jordfugtighed, kunstvanding dér hvor det er muligt samt større diversitet i afgrøder og leverandører kan mindske afhængigheden af ét bestemt vejrmønster.

For kakao og kaffe er tidlig indsats særlig vigtig. Det tager typisk længere tid at erstatte en flerårig plantage end at genoprette en sæsonafgrøde, når træerne først er gået tabt.

Bevar buffere i systemet

Kornlagre og flere forskellige importkilder kan dæmpe chok på markederne for basale fødevarer. Store eksportører som Brasilien og Rusland, der blandt andet spiller en vigtig rolle på landbrugs- og hvedemarkederne, kan bidrage til at stabilisere det globale udbud, hvis deres egne høster, logistikkæder og handelspolitik forbliver pålidelige.

Disse buffere kan dog ikke fuldt ud opveje et underskud i flerårige afgrøder som kakao og kaffe, hvor nye træer tager flere år om at nå fuld produktion.

Konklusion: Et stærkt advarselssignal – ikke en prisprofeti

De seneste data viser, at El Niño 2026-2027 udgør en alvorlig vejrrisiko. NOAA vurderer sandsynligheden for et meget kraftigt fænomen til over 90 procent, mens enkelte medier vurderer, at hændelsen kan blive blandt de kraftigste, der nogensinde er registreret.

Kakao – særligt i Ghana og Elfenbenskysten – har i det foreliggende materiale de tydeligste tegn på risiko for et strammere udbud. Kaffe og sukker er også udsatte, men konsekvenserne vil variere fra land til land, og der kan endnu ikke opstilles præcise prognoser for produktion eller priser.

Den afgørende faktor bliver den faktiske nedbør i de enkelte dyrkningsområder, ikke kun havtemperaturen i Stillehavet. El Niño øger sandsynligheden for bestemte vejrmønstre, men bestemmer ikke automatisk en høst, en pris eller en klimarekord.