Flere lande har de seneste år valgt at skrue ned for børns adgang til sociale medier, smartphones og generativ AI:

• Australien blev det første land, der forbød sociale medier for under 16-årige. Platforme som TikTok, Instagram, YouTube og Facebook kan få bøder på op til 49,5 mio. australske dollar, hvis de ikke overholder reglerne . Tre måneder efter ikrafttrædelsen viste undersøgelser imidlertid, at de fleste teenagere stadig havde adgang til sociale medier. Regeringen har derfor fremsat ny lovgivning for at styrke håndhævelsen .
• Norge indfører et næsten fuldstændigt forbud mod generativ AI for elever i 1.-7. klasse, det vil sige børn på cirka 6-13 år. Elever på 14-16 år må kun bruge AI under direkte læreropsyn . Norge forbød allerede smartphones i skolerne i 2024 og forbereder samtidig lovgivning om et forbud mod sociale medier for under 16-årige .
• Sverige planlægger et landsdækkende, obligatorisk mobilforbud på alle skoler fra efteråret 2026 .
• Storbritannien har indledt en høring om børns brug af sociale medier, gjort skoler som udgangspunkt mobilfri og overvejer blandt andet begrænsninger på afhængighedsskabende funktioner og skærpede alderskontroller .
• Flere europæiske lande – herunder Sverige, Finland, Norge, Danmark, Frankrig og Italien – begrænser skærmbrug og bevæger sig i retning af mere papirbaseret undervisning .

Fælles for disse initiativer er en bekymring for koncentration, læsefærdigheder, matematik, mental trivsel og risikoen for, at elever bliver for afhængige af digitale hjælpemidler.

Hongkongs model: AI med tydelige rammer

Hongkongs plan ledsages af to centrale dokumenter :

1. En ramme for AI-kompetencer – et alderssvarende undervisningsforløb for alle klassetrin i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det omfatter viden, praktiske færdigheder og værdier .
2. En vejledning i brugen af AI i undervisningen – principper for, hvordan lærere kan anvende AI i læring, undervisning og evaluering på en etisk forsvarlig måde .

Planens vigtigste elementer er:

• Integration frem for generelt forbud. Skolerne skal indarbejde strategier for digital undervisning og AI i deres udviklingsplaner og opstille konkrete tidsplaner for gennemførelsen .
• Fire prioriterede områder: Elever skal udvikle digitale kompetencer og menneskelig omtanke, lærerne skal efteruddannes, skolerne skal have en stærk digital infrastruktur, og samarbejdet mellem skoler, myndigheder og andre sektorer skal styrkes .
• 2 mia. dollar til digital undervisning. Beløbet er afsat fra Quality Education Fund til at støtte skolernes digitale omstilling .
• Særskilte regler for generativ AI. En vejledning fra Hongkongs Digital Policy Office fra april 2025 anbefaler, at elever indhenter forhåndsgodkendelse, før de bruger generative AI-værktøjer, og at lærere fører opsyn med anvendelsen .
• Efteruddannelse af lærere. Uddannelsesbureauet har lanceret kurser, der skal give lærerne et systematisk kendskab til AI-udviklingen og mulighederne for at bruge teknologien i klasseværelset .
• AI i grundskolen. Et pilotforløb med titlen »Indledende studie af kunstig intelligens« er introduceret som en del af undervisningen i grundskoler .

To forskellige syn på digital dannelse

Argumentet for »lær, ikke forbyd«

Hongkongs tilgang bygger på en antagelse om, at brede forbud kan være vanskelige at håndhæve. Australiens erfaring er et eksempel: Selvom landet har indført et historisk forbud mod sociale medier for under 16-årige, tyder flere rapporter på, at mange børn stadig får adgang til platformene. Derfor har regeringen ønsket at give myndighederne stærkere håndhævelsesmuligheder .

Tilhængere af Hongkongs model vil samtidig pege på, at børn og unge på længere sigt har brug for mere end beskyttelse mod teknologi. De skal også kunne gennemskue, hvornår et AI-svar er upræcist, forstå hvordan data bruges, genkende manipulation og vide, hvornår teknologien ikke bør anvendes.

Norges kurs viser den modsatte prioritering. Landet begrænser AI for de yngste elever med henvisning til faldende resultater i læsning og matematik . Regeringen har desuden oplyst, at smartphoneforbuddet fra 2024 blev fulgt af cirka 60 procent færre besøg hos psykologiske specialister . Det er dog et mål for skole- og trivselsforhold – ikke i sig selv dokumentation for, at et forbud er den bedste måde at opbygge fremtidens digitale kompetencer på.

Ray Cheung Chak-chung, medlem af Hongkongs Curriculum Development Council, har sagt, at den nye plan skal skabe mere ensartet undervisning på tværs af skolerne og styrke elevernes kritiske tænkning, så de ikke bliver overafhængige af kunstig intelligens .

Den svære balance mellem adgang og trivsel

Hongkongs model er ikke uden risici. Selv hvis skolerne har klare regler, kan elever fortsat blive udsat for problemer gennem sociale medier og AI uden for skolen. Digital dannelse kan ikke alene forhindre skadeligt indhold, socialt pres eller overdreven skærmbrug.

Det afgørende bliver derfor, hvor konsekvent skolerne gennemfører retningslinjerne, og om lærerne har tid og kompetencer til at føre et reelt opsyn. En plan, der siger »brug AI ansvarligt«, kræver i praksis tydelige regler for opgaver, eksaminer, kildekritik, persondata og vurdering af elevarbejde.

Hvad ved vi endnu ikke?

Der er ingen dokumentation for, at Hongkong planlægger et landsdækkende aldersforbud mod sociale medier eller et generelt mobilforbud i skolerne. Den nuværende politiske retning prioriterer digitale kompetencer frem for lovbestemte begrænsninger.

Hvis data om elevernes trivsel ændrer sig markant, kan Hongkong dog stramme reglerne på skoleniveau. Planens fokus på »menneskelig omtanke« og etiske værdier giver mulighed for at indføre stærkere værn uden nødvendigvis at kopiere Australiens eller Norges model.

Den egentlige prøve bliver, om Hongkong kan få begge dele til at fungere på samme tid: Elever, der forstår den digitale verden, og skoler, der kan beskytte dem mod dens værste sider.

Flere lande har de seneste år valgt at skrue ned for børns adgang til sociale medier, smartphones og generativ AI:

• Australien blev det første land, der forbød sociale medier for under 16-årige. Platforme som TikTok, Instagram, YouTube og Facebook kan få bøder på op til 49,5 mio. australske dollar, hvis de ikke overholder reglerne . Tre måneder efter ikrafttrædelsen viste undersøgelser imidlertid, at de fleste teenagere stadig havde adgang til sociale medier. Regeringen har derfor fremsat ny lovgivning for at styrke håndhævelsen .
• Norge indfører et næsten fuldstændigt forbud mod generativ AI for elever i 1.-7. klasse, det vil sige børn på cirka 6-13 år. Elever på 14-16 år må kun bruge AI under direkte læreropsyn . Norge forbød allerede smartphones i skolerne i 2024 og forbereder samtidig lovgivning om et forbud mod sociale medier for under 16-årige .
• Sverige planlægger et landsdækkende, obligatorisk mobilforbud på alle skoler fra efteråret 2026 .
• Storbritannien har indledt en høring om børns brug af sociale medier, gjort skoler som udgangspunkt mobilfri og overvejer blandt andet begrænsninger på afhængighedsskabende funktioner og skærpede alderskontroller .
• Flere europæiske lande – herunder Sverige, Finland, Norge, Danmark, Frankrig og Italien – begrænser skærmbrug og bevæger sig i retning af mere papirbaseret undervisning .

Fælles for disse initiativer er en bekymring for koncentration, læsefærdigheder, matematik, mental trivsel og risikoen for, at elever bliver for afhængige af digitale hjælpemidler.

Hongkongs model: AI med tydelige rammer

Hongkongs plan ledsages af to centrale dokumenter :

1. En ramme for AI-kompetencer – et alderssvarende undervisningsforløb for alle klassetrin i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det omfatter viden, praktiske færdigheder og værdier .
2. En vejledning i brugen af AI i undervisningen – principper for, hvordan lærere kan anvende AI i læring, undervisning og evaluering på en etisk forsvarlig måde .

Planens vigtigste elementer er:

• Integration frem for generelt forbud. Skolerne skal indarbejde strategier for digital undervisning og AI i deres udviklingsplaner og opstille konkrete tidsplaner for gennemførelsen .
• Fire prioriterede områder: Elever skal udvikle digitale kompetencer og menneskelig omtanke, lærerne skal efteruddannes, skolerne skal have en stærk digital infrastruktur, og samarbejdet mellem skoler, myndigheder og andre sektorer skal styrkes .
• 2 mia. dollar til digital undervisning. Beløbet er afsat fra Quality Education Fund til at støtte skolernes digitale omstilling .
• Særskilte regler for generativ AI. En vejledning fra Hongkongs Digital Policy Office fra april 2025 anbefaler, at elever indhenter forhåndsgodkendelse, før de bruger generative AI-værktøjer, og at lærere fører opsyn med anvendelsen .
• Efteruddannelse af lærere. Uddannelsesbureauet har lanceret kurser, der skal give lærerne et systematisk kendskab til AI-udviklingen og mulighederne for at bruge teknologien i klasseværelset .
• AI i grundskolen. Et pilotforløb med titlen »Indledende studie af kunstig intelligens« er introduceret som en del af undervisningen i grundskoler .

To forskellige syn på digital dannelse

Argumentet for »lær, ikke forbyd«

Hongkongs tilgang bygger på en antagelse om, at brede forbud kan være vanskelige at håndhæve. Australiens erfaring er et eksempel: Selvom landet har indført et historisk forbud mod sociale medier for under 16-årige, tyder flere rapporter på, at mange børn stadig får adgang til platformene. Derfor har regeringen ønsket at give myndighederne stærkere håndhævelsesmuligheder .

Tilhængere af Hongkongs model vil samtidig pege på, at børn og unge på længere sigt har brug for mere end beskyttelse mod teknologi. De skal også kunne gennemskue, hvornår et AI-svar er upræcist, forstå hvordan data bruges, genkende manipulation og vide, hvornår teknologien ikke bør anvendes.

Norges kurs viser den modsatte prioritering. Landet begrænser AI for de yngste elever med henvisning til faldende resultater i læsning og matematik . Regeringen har desuden oplyst, at smartphoneforbuddet fra 2024 blev fulgt af cirka 60 procent færre besøg hos psykologiske specialister . Det er dog et mål for skole- og trivselsforhold – ikke i sig selv dokumentation for, at et forbud er den bedste måde at opbygge fremtidens digitale kompetencer på.

Ray Cheung Chak-chung, medlem af Hongkongs Curriculum Development Council, har sagt, at den nye plan skal skabe mere ensartet undervisning på tværs af skolerne og styrke elevernes kritiske tænkning, så de ikke bliver overafhængige af kunstig intelligens .

Den svære balance mellem adgang og trivsel

Hongkongs model er ikke uden risici. Selv hvis skolerne har klare regler, kan elever fortsat blive udsat for problemer gennem sociale medier og AI uden for skolen. Digital dannelse kan ikke alene forhindre skadeligt indhold, socialt pres eller overdreven skærmbrug.

Det afgørende bliver derfor, hvor konsekvent skolerne gennemfører retningslinjerne, og om lærerne har tid og kompetencer til at føre et reelt opsyn. En plan, der siger »brug AI ansvarligt«, kræver i praksis tydelige regler for opgaver, eksaminer, kildekritik, persondata og vurdering af elevarbejde.

Hvad ved vi endnu ikke?

Der er ingen dokumentation for, at Hongkong planlægger et landsdækkende aldersforbud mod sociale medier eller et generelt mobilforbud i skolerne. Den nuværende politiske retning prioriterer digitale kompetencer frem for lovbestemte begrænsninger.

Hvis data om elevernes trivsel ændrer sig markant, kan Hongkong dog stramme reglerne på skoleniveau. Planens fokus på »menneskelig omtanke« og etiske værdier giver mulighed for at indføre stærkere værn uden nødvendigvis at kopiere Australiens eller Norges model.

Den egentlige prøve bliver, om Hongkong kan få begge dele til at fungere på samme tid: Elever, der forstår den digitale verden, og skoler, der kan beskytte dem mod dens værste sider.