Den var nært beslægtet med Velociraptor, men lignede ikke den store, skællede filmudgave fra populærkulturen. Jian var let bygget, dækket af fjer og sandsynligvis omkring samme størrelse som en moderne kirkeugle målt på vingefang – cirka 1,2 meter .

Hvor og hvornår levede den?

Det eneste kendte fossil blev fundet i Xiagou-formationen i Changma-bassinet i den nordvestlige del af den kinesiske provins Gansu. Klippelagene stammer fra den tidlige Kridttid, nærmere bestemt aptien, og fossilet er derfor cirka 124–120 millioner år gammelt .

Fundet er særligt opsigtsvækkende, fordi området allerede havde givet forskerne over 100 fossiler af tidlige fugle – men indtil nu ingen kropsfossiler fra ikke-fugleagtige dinosaurer. Holotypen, der er registreret som GSGM-D050, består af et sammenhængende venstre skulderparti og en delvis forlem. Det er nok til at placere dyret på dinosaurernes stamtræ .

Fundet blev beskrevet af et hold ledet af Ling-Qi Zhou og Jingmai K. O’Connor. Forskningsresultaterne blev offentliggjort i Annals of Carnegie Museum i juni 2026 .

Fire vinger – men ikke nødvendigvis flyvning

Det mest iøjnefaldende ved Jian changmaensis er den såkaldte tetrapteryx-konfiguration: lange, stive fjer sad sandsynligvis på både for- og baglemmerne. Fjerene var ikke blot pynt, men kan have fungeret som aerodynamiske flader, der gjorde det muligt at svæve .

Fossilet mangler håndled og hænder, så flere detaljer om dyrets udseende må udledes ud fra beslægtede arter. Den bevarede del af overarmsknoglen er dog omkring 10 centimeter lang, hvilket peger på et relativt stort medlem af microraptorgruppen .

Forskerne mener ikke, at dyret kunne flyve aktivt som en moderne fugl. I stedet har det formentlig bevæget sig gennem trækronerne ved at svæve fra træ til træ – omtrent som et flyveegern .

En mulig jæger i trækronerne

Den svævende livsstil kan have gjort Jian changmaensis til et effektivt rovdyr i skovens øvre lag. Forskerne har foreslået, at den blandt andet kan have jagtet den tidlige fugl Gansus yumenensis, som er fundet i stort antal på samme lokalitet .

Det er vigtigt at understrege, at selve jagten er en videnskabelig hypotese – ikke noget, fossilet direkte dokumenterer. Men hvis to rovlevende dyr og tidlige fugle levede i samme skovøkosystem, giver det et sjældent indblik i, hvordan ikke-fugleagtige dinosaurer og de første fugle kan have konkurreret og indgået i fødekæden .

Hvad fortæller fundet om fuglenes udvikling?

Den fylogenetiske analyse placerer Jian changmaensis i Microraptorinae, en gruppe dromaeosauride theropoder, der hører til blandt de nærmeste kendte ikke-fugleagtige slægtninge til moderne fugle . Analysen peger samtidig på, at Jian var et tidligt – eller basalt – medlem af gruppen.

Det udvider det sikre fossilfund af microraptoriner til også at omfatte det nordvestlige Kina og giver nye oplysninger om, hvordan fjer, svæveevne og andre fuglelignende egenskaber udviklede sig i denne del af dinosaurernes stamtræ .

En manglende brik i Changma-bassinet

Changma-bassinet har længe været lidt af et palæontologisk paradoks. Fossilerne viser et sønært skovmiljø fyldt med tidlige fugle, men der var ingen kendte kropsfossiler fra de ikke-fugleagtige dinosaurer, som levede sammen med dem. Jian changmaensis ændrer det billede .

”Det er den eneste dinosaur fra lokaliteten, som ikke var en fugl. Den var et rovdyr og meget større end alt andet, vi har fundet der,” sagde Jingmai O’Connor, der var medforfatter på studiet .

Fundet gør det dermed muligt at se lokaliteten som mere end et sted, hvor tidlige fugle blev bevaret. Det var et komplekst økosystem, hvor både rovdinosaurer og fugle befandt sig tæt på de første afgørende skridt mod moderne flyvning.

Den var nært beslægtet med Velociraptor, men lignede ikke den store, skællede filmudgave fra populærkulturen. Jian var let bygget, dækket af fjer og sandsynligvis omkring samme størrelse som en moderne kirkeugle målt på vingefang – cirka 1,2 meter .

Hvor og hvornår levede den?

Det eneste kendte fossil blev fundet i Xiagou-formationen i Changma-bassinet i den nordvestlige del af den kinesiske provins Gansu. Klippelagene stammer fra den tidlige Kridttid, nærmere bestemt aptien, og fossilet er derfor cirka 124–120 millioner år gammelt .

Fundet er særligt opsigtsvækkende, fordi området allerede havde givet forskerne over 100 fossiler af tidlige fugle – men indtil nu ingen kropsfossiler fra ikke-fugleagtige dinosaurer. Holotypen, der er registreret som GSGM-D050, består af et sammenhængende venstre skulderparti og en delvis forlem. Det er nok til at placere dyret på dinosaurernes stamtræ .

Fundet blev beskrevet af et hold ledet af Ling-Qi Zhou og Jingmai K. O’Connor. Forskningsresultaterne blev offentliggjort i Annals of Carnegie Museum i juni 2026 .

Fire vinger – men ikke nødvendigvis flyvning

Det mest iøjnefaldende ved Jian changmaensis er den såkaldte tetrapteryx-konfiguration: lange, stive fjer sad sandsynligvis på både for- og baglemmerne. Fjerene var ikke blot pynt, men kan have fungeret som aerodynamiske flader, der gjorde det muligt at svæve .

Fossilet mangler håndled og hænder, så flere detaljer om dyrets udseende må udledes ud fra beslægtede arter. Den bevarede del af overarmsknoglen er dog omkring 10 centimeter lang, hvilket peger på et relativt stort medlem af microraptorgruppen .

Forskerne mener ikke, at dyret kunne flyve aktivt som en moderne fugl. I stedet har det formentlig bevæget sig gennem trækronerne ved at svæve fra træ til træ – omtrent som et flyveegern .

En mulig jæger i trækronerne

Den svævende livsstil kan have gjort Jian changmaensis til et effektivt rovdyr i skovens øvre lag. Forskerne har foreslået, at den blandt andet kan have jagtet den tidlige fugl Gansus yumenensis, som er fundet i stort antal på samme lokalitet .

Det er vigtigt at understrege, at selve jagten er en videnskabelig hypotese – ikke noget, fossilet direkte dokumenterer. Men hvis to rovlevende dyr og tidlige fugle levede i samme skovøkosystem, giver det et sjældent indblik i, hvordan ikke-fugleagtige dinosaurer og de første fugle kan have konkurreret og indgået i fødekæden .

Hvad fortæller fundet om fuglenes udvikling?

Den fylogenetiske analyse placerer Jian changmaensis i Microraptorinae, en gruppe dromaeosauride theropoder, der hører til blandt de nærmeste kendte ikke-fugleagtige slægtninge til moderne fugle . Analysen peger samtidig på, at Jian var et tidligt – eller basalt – medlem af gruppen.

Det udvider det sikre fossilfund af microraptoriner til også at omfatte det nordvestlige Kina og giver nye oplysninger om, hvordan fjer, svæveevne og andre fuglelignende egenskaber udviklede sig i denne del af dinosaurernes stamtræ .

En manglende brik i Changma-bassinet

Changma-bassinet har længe været lidt af et palæontologisk paradoks. Fossilerne viser et sønært skovmiljø fyldt med tidlige fugle, men der var ingen kendte kropsfossiler fra de ikke-fugleagtige dinosaurer, som levede sammen med dem. Jian changmaensis ændrer det billede .

”Det er den eneste dinosaur fra lokaliteten, som ikke var en fugl. Den var et rovdyr og meget større end alt andet, vi har fundet der,” sagde Jingmai O’Connor, der var medforfatter på studiet .

Fundet gør det dermed muligt at se lokaliteten som mere end et sted, hvor tidlige fugle blev bevaret. Det var et komplekst økosystem, hvor både rovdinosaurer og fugle befandt sig tæt på de første afgørende skridt mod moderne flyvning.