Bittesmå dukkehoveder af Messi og Ronaldo narrer Teslas sikkerhedskameraer – og fænomenet spreder sig

Omvejen er overraskende simpel. Ved at placere et lille dukkehoved på en sugekop lige foran kameraet, kan ejeren præsentere et statisk "ansigt", som kameraet tolker som et menneskehoved, der kigger på vejen . Fordi dukkehovedet aldrig kigger væk, udløser systemet ingen uopmærksomhedsadvarsler. En ejer af en Tesla Model 3 fortalte til Wired, at de brugte en figur under en køretur og kørte i omkring 30 minutter uden nogen alarmer .

Denne metode er en del af en større "hjemmeindustri" af gadgets – alt fra blinkende skærme til printede fotos – som Wired beskrev i juni 2026. Alle er designet til at omgå Teslas kontrolsystemer mod uopmærksomhed .

Hvor Det Oprinder, og Hvad Det Koster

Trenden ser ud til at være startet med en enkelt Tesla-ejer i Kina, som begyndte at producere og sælge miniaturehovederne på kinesiske e-handelssider . Produkterne markedsføres ofte uskyldigt som "rejsepartnere" eller "instrumentbrætpynt" for at undgå kontrol .

Priserne svinger en smule afhængigt af kilden, men de er gennemgående meget lave:

• Helt basale figurer af for eksempel Ronaldo eller Dwayne Johnson er blevet set til så lidt som $10 (ca. 70 kr.) .
• De fleste rapporter placerer den typiske pris i intervallet $20–$30 (140–210 kr.) på kinesiske platforme .
• Nogle skøn går op til $50 (350 kr.), men konsensus ligger i den lave ende .

Hvad Wired og Elektrek Rapporterede

Wired var blandt de første engelsksprogede medier, der dækkede fænomenet i detaljer. I en rapport fra midten af juni 2026 beskrev magasinet trenden som en "hjemmeindustri af kendisfigurer, blinkende skærme og andet gør-det-selv-gøgl" med ét formål: at omgå Teslas kontroller mod uopmærksom kørsel . De kaldte det en alvorlig sikkerhedsrisiko, der underminerer selve grundløftet ved overvåget autonomi – at et menneske altid er klar til at gribe ind .

Electrek fulgte op den 15. juni 2026 og bekræftede, at dimserne sælges for så lidt som $20 til $50 på kinesiske e-handelsplatforme . Mediet bemærkede, at dette blot er den seneste eskalering i et igangværende våbenkapløb mellem Teslas sikkerhedsforanstaltninger og producenter af eftermarkedsudstyr, der er fast besluttede på at omgå dem. Electrek fremhævede også Teslas tidligere modtræk – virksomheden har fjernadgang til at deaktivere Full Self-Driving for ejere, der bliver taget i at bruge lignende "advarselsdræber"-enheder, og har advaret dem om, at de vil være "100 % ansvarlige for enhver ulykke", der sker, mens enheden er aktiv .

Begge medier beskrev praksissen som ekstremt farlig, fordi den fjerner den eneste meningsfulde backup, når et niveau 2-system laver en fejl. Full Self-Driving (Supervised) er, trods navnet, ikke autonomt; det kræver konstant menneskeligt opsyn og evne til øjeblikkeligt at gribe ind . Et lille plastikdukkehoved leverer ingen af delene.

Hvorfor Tricket (Endnu) Ikke Virker i Danmark

Dukkehoved-tricket er specifikt designet til at narre den førerovervågningssløjfe, der aktiveres, når Full Self-Driving (Supervised) er slået til. I EU, og dermed i Danmark, er det system endnu ikke tilgængeligt til offentlig brug.

Siden midten af 2026 har ingen danske eller europæiske myndigheder givet lovmæssig godkendelse til FSD på offentlig vej. Teslas chef for Australien og New Zealand, Thom Drew, udtalte i midten af 2025, at der "ingen lovgivningsmæssige blokeringer" var, og at virksomheden var i de sidste valideringsfaser, men en udrulning fandt ikke sted .

FSD er tilgængelig i lande som USA, Canada og Kina, men den avancerede teknologi er underlagt EU's strenge typegodkendelsesregler. Uden en aktiv FSD-funktion er den specifikke overvågningssløjfe, som dukkehovederne udnytter, slet ikke en faktor for danske bilister.

Danske Teslaer har ganske vist kabinekameraer, der overvåger opmærksomhed til andre funktioner som Autopilot, men det FSD-baserede system, som hacket er rettet mod, forbliver inaktivt. Så selvom figurerne måske kunne se pudsige ud på et dansk instrumentbræt, har de indtil videre ingen praktisk funktion som sikkerhedsbrist.

Det ændrer dog ikke på, at historien er en tankevækkende påmindelse om, hvordan menneskelig opfindsomhed ustandseligt udfordrer teknologiske sikkerhedssystemer – en kamp, der uden tvivl vil fortsætte, også når den fulde selvkørende teknologi engang når de danske landeveje.