Den tyske kansler, Friedrich Merz, foreslog at give Ukraine en ny form for associeret medlemskab som en overgangsfase før fuldt EU-medlemskab.
Ifølge forslaget ville ukrainske embedsmænd få adgang til mange af EU's institutioner og politiske møder, herunder topmøder og ministerrådsmøder. De ville dog ikke have samme juridiske rettigheder som fuldgyldige medlemslande.
Centrale elementer i forslaget omfatter:
Til gengæld ville Ukraine ikke få stemmeret i EU's beslutningsorganer eller de fulde juridiske privilegier, som medlemslandene har.
Merz præsenterede idéen som en pragmatisk løsning for at holde Ukraine tæt integreret med Europa, mens den langvarige optagelsesproces fortsætter. Han foreslog også, at det kunne fremme diplomatiske bestræbelser i forbindelse med krigen, der blev udløst af Ruslands invasion.
Præsident Zelensky kritiserede forslaget kraftigt i et brev til EU's ledere, hvor han argumenterede for, at det ville give Ukraine symbolsk deltagelse uden reel indflydelse.
Hans største bekymring er manglen på stemmeret. Ifølge rapporter advarede Zelensky om, at Ukraine i realiteten ville være 'til stede i EU, men uden en stemme'.
Fra Kyivs perspektiv indebærer planen to risici:
For det første kan den placere Ukraine i en permanent mellemkategori i stedet for at rykke landet tættere på fuldt medlemskab.
For det andet kan den svække Ukraines forhandlingsposition ved at signalere, at EU er villig til at tilbyde en lavere status i stedet for den standardoptagelsesproces, som andre kandidatlande følger.
Ukraines ledelse insisterer derfor på, at landet skal forblive på den normale optagelsesbane, selvom processen tager tid og kræver store politiske og økonomiske reformer.
Selvom detaljerne varierer mellem rapporterne, indebærer konceptet generelt udvidet deltagelse i EU's strukturer uden formelt medlemskab.
Mulige rettigheder under forslaget omfatter:
Men der ville være flere væsentlige begrænsninger:
Med andre ord ville Ukraine være involveret i diskussionerne, men ikke i de endelige beslutninger, der former EU's politik.
Europa-Kommissionen har bekræftet, at den har modtaget Merz' forslag, men har ikke formelt tilsluttet sig det. Embedsmænd har understreget, at EU's udvidelse er baseret på en meritbaseret optagelsesproces, hvor kandidatlande skal gennemføre reformer på mange politikområder, før de kan blive medlemmer.
En talsperson for Kommissionen sagde også, at idéen bør diskuteres blandt EU's medlemslande, især i Det Europæiske Råd, som repræsenterer nationale regeringer.
Denne forsigtige reaktion tyder på, at forslaget stadig er på et tidligt diskussionsstadie snarere end en konkret politisk plan.
Europæiske ledere har ikke reageret ensartet.
Tyskland er den primære tilhænger af idéen om associeret medlemskab og fremstiller det som en måde at holde Ukraine integreret med Europa, mens forhandlingerne om fuldt medlemskab fortsætter.
Nogle EU-lande er dog skeptiske. For eksempel understregede Italiens udenrigsminister, at Ukraine, ligesom alle andre kandidatlande, skal gennemgå den fulde optagelsesproces og gennemføre de nødvendige juridiske, økonomiske og demokratiske reformer, før de kan blive medlem af EU.
Disse forskelle afspejler en bredere splittelse i Europa: Nogle ledere går ind for fleksible politiske løsninger i krigstid, mens andre insisterer på, at EU's regler og udvidelsesprocedurer ikke skal ændres.
Debatten om associeret medlemskab illustrerer en dybere spænding i europæisk politik.
På den ene side er der et presserende behov for at støtte Ukraine under krigen med Rusland og integrere landet tættere med europæiske institutioner.
På den anden side er der EU's mangeårige udvidelsessystem, som kræver, at kandidatlande opfylder strenge politiske, juridiske og økonomiske kriterier, før de bliver fuldgyldige medlemmer.
Tysklands forsøg på at bygge bro mellem disse to realiteter er blevet afvist af Ukraines ledelse, som frygter, at kompromiset kan efterlade landet fanget i et limbo mellem partnerskab og medlemskab.
Indtil videre forbliver idéen et forslag snarere end en EU-politik, og diskussioner blandt europæiske regeringer vil sandsynligvis afgøre, om konceptet skrider frem eller forsvinder fra udvidelsesdebatten.