Ukraine mangler Patriot-missiler – men en amerikansk produktionslicens er stadig langt væk

Det er en kritisk forsinkelse for Kyiv. Ukraine har i praksis brugt sit lager af Patriot-interceptorer op, samtidig med at leverancerne fra landets allierede er faldet kraftigt. Patriot-systemet er det eneste våben i Ukraines arsenal, der pålideligt kan nedskyde russiske ballistiske missiler .

Trumps løfte i Ankara

Ved NATO-topmødet i Ankara 8. juli 2026 sagde Donald Trump til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at USA ville give Ukraine en licens til at fremstille Patriot-interceptorer nationalt.

”Vi vil give jer en licens til at fremstille Patriots. Det er da ret smart, ikke? Så kan I ikke klage over, at vi ikke giver jer nok,” sagde Trump .

Han tilføjede, at USA ville ”vise dem, hvordan man gør” .

Udmeldingen blev opfattet som et gennembrud for Kyiv efter flere års ønsker om adgang til den følsomme teknologi. Den ville i princippet kunne gøre Ukraine mindre afhængig af leverancer fra amerikanske fabrikker, selv om det ville tage tid at opbygge produktionen.

31. juli trak Trump i land

Tre uger senere ændrede Trump tonen. Under et kabinetsmøde på Camp David 31. juli sagde han, at USA ikke havde indgået nogen aftale:

”Det har vi ikke aftalt. Vi taler om det, men det er svært at give den slags teknologi fra sig,” sagde han .

Trump understregede, at USA skulle være ”meget forsigtig med at lade nogen bygge dem” . New York Times, BBC, Reuters og ABC News beskrev udmeldingen som en klar tilbagetrækning fra det tidligere løfte .

Omslaget kom, selv om Trump blot få dage tidligere havde haft Zelenskyj på besøg i Det Hvide Hus .

Forhandlingerne fortsætter trods omslaget

Trumps udmelding satte ikke forhandlingerne helt i stå. Matthew Whitaker leder fortsat den amerikanske indsats og rejste i juli til Kyiv, hvor han mødtes med Zelenskyj og drøftede mulighederne med ukrainske embedsfolk og forsvarsindustrien .

USA har dog gjort det klart, at der er forskel på de hurtige leverancer, Ukraine har brug for nu, og en langsigtet fælles produktion. Whitaker sagde 3. august, at en langsigtet produktionsaftale ikke vil blive afsluttet før vinteren . Den umiddelbare prioritet er at skaffe færdige interceptorer – ikke at bygge nye fabrikker i Ukraine .

Tre modeller på bordet

Ifølge Reuters arbejder parterne blandt andet med disse muligheder :

• Ukrainske komponenter, samling i Tyskland: Ukrainske virksomheder kan fremstille dele af interceptoren, mens den endelige samling og integration foregår på et anlæg i Tyskland. Det vil holde den mest følsomme amerikanske teknologi uden for Ukraine .
• Ukraine kobles på et eksisterende amerikansk-europæisk program: I stedet for en særskilt ukrainsk licens kan Kyiv blive en del af et allerede eksisterende samarbejde mellem USA og europæiske lande .
• En billigere PAC-3-variant: Parterne drøfter også en billigere version af PAC-3-interceptoren, som muligvis kan produceres hurtigere og i større mængder end den fulde Patriot-interceptor .

Det Hvide Hus' talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd, Brian Hughes, sagde, at ”intet er blevet endeligt fastlagt”, men at USA fortsat vil hjælpe Ukraine med landets luftforsvarsbehov .

Whitaker har samtidig sagt, at PAC-3-interceptorer er underlagt meget stramme amerikanske eksportkontroller. ”Vi tillader ikke andre end amerikanske producenter at fremstille dem,” sagde han . Det er en væsentlig forklaring på, hvorfor en hurtig og fuld produktionslicens er vanskelig at få på plads.

Ukraine er ved at løbe tør

Forhandlingerne foregår på baggrund af en akut mangel på interceptorer.

• Zelenskyj sagde 5. august, at de allierede i 2026 kun havde leveret en tredjedel så mange luftforsvarsmissiler som i 2025 .
• Under et russisk angreb på Kyiv 5. august lykkedes det ikke Ukraine at nedskyde et eneste russisk missil, fordi lageret af Patriot-interceptorer var opbrugt .
• Zelenskyj skrev efter angrebet, at ballistiske missiler kunne have reddet livet på nogle af de dræbte .
• Efterspørgsel fra Israel og andre partnere i Mellemøsten lægger pres på den globale produktion og har ifølge ukrainske meldinger bidraget til, at leverancerne til Ukraine er blevet skubbet tilbage .
• I slutningen af juli advarede Zelenskyj om, at Ukraine næsten ikke havde flere interceptorer, og bad Trump om en akut ”vinterpakke” .

Meldingerne gør tidsplanen ekstra alvorlig: En licens kan på længere sigt øge produktionskapaciteten, men den løser ikke Ukraines mangel på missiler i de kommende måneder.

Kyivs planer, mens USA tøver

Ukraine forsøger derfor at finde midlertidige løsninger, mens licensforhandlingerne fortsætter.

Kyiv søger blandt andet flerårige kontrakter direkte med amerikanske producenter som Raytheon og Lockheed Martin for at sikre sig produktionskapacitet fremover . Zelenskyj sagde 23. juli, at Raytheon havde vist interesse for fælles produktion .

Ukraine undersøger også en bytteordning med andre lande. Modellen går ud på, at Ukraine overtager Patriot-systemer, som oprindeligt var bestemt til andre lande, mens disse lande senere får leveret tilsvarende systemer fra amerikanske fabrikker . Det kan give Kyiv hurtigere adgang til færdigt materiel end en ny fabrik eller en fuld licensaftale.

Konklusion: En politisk åbning, men ingen hurtig løsning

Trumps løfte 8. juli åbnede døren for ukrainsk produktion af Patriot-interceptorer. Hans udmelding 31. juli viste imidlertid, at der ikke var tale om en færdig aftale. De efterfølgende forhandlinger handler nu om, hvor meget af produktionen Ukraine kan få adgang til, hvor den endelige samling skal foregå, og hvordan USA kan beskytte den følsomme teknologi.

Washington undersøger fortsat muligheder for fælles produktion med Ukraine og EU for at udvide forsvarsindustrien . Men ifølge Whitaker kommer en langsigtet aftale ikke før vinteren 2026 .

Indtil da er Kyiv afhængig af akut hjælp fra allierede, flerårige indkøbsaftaler og bytteordninger. Ingen af løsningerne har indtil videre kunnet følge med omfanget af de russiske missilangreb.