Ruslands droneskift: Turbojet-droner, et dødt missil og en 6,6-dobling af erhvervslivets forsvar

Skift til hurtigere turbojet-varianter

Rusland omstiller sine produktionslinjer fra langsommere propel-drevne droner til turbojet-drevne Geran-4 og Geran-5, som er sværere for ukrainsk luftforsvar at opsnappe på grund af deres højere hastighed . Det er en taktisk reaktion på Ukraines forbedrede nedskydningsrate af de ældre, stempelmotor-drevne Geran-2-modeller . Geran-5 bærer et sprænghoved på 90 kilo og har en rapporteret rækkevidde på omkring 1.000 kilometer .

Kinzhal-produktion sat på pause

I en markant udvikling har Rusland suspenderet serieproduktionen af Kh-47M2 Kinzhal aeroballistisk missil og Kh-32 anti-skibsmissil i april 2026 efter at have vurderet deres kampeffektivitet som dårlig . Vicechef for HUR, generalmajor Vadym Skibitskyj, bekræftede, at raketbrændstof, komponenter og produktionskapacitet, der tidligere blev brugt til Kinzhal, nu omdirigeres til at øge produktionen af Iskander-M og andre ballistiske missiler . På trods af dette skift overgår Rusland fortsat de samlede missilproduktionsmål og når 110–120 % af de månedlige planer .

Russisk erhvervslivs anti-drone-udgifter eksploderer

Ukrainske langtrækkende angreb på russisk industriel infrastruktur – olieraffinaderier, havne og fabrikker – har drevet en massiv stigning i kommercielt indkøb af anti-drone-udstyr. I første halvår af 2026 brugte russiske virksomheder 441,3 millioner rubler (ca. 34 millioner danske kroner) på anti-drone-udstyr – en 6,6-dobling i forhold til samme periode i 2025, ifølge data fra indkøbssystemet Tenderplan rapporteret af Vedomosti .

Den russiske regering har også vedtaget lovgivning, der gør det muligt for centralbanken, Sberbank og andre institutioner at bevæbne personale mod droner, og lægger i stigende grad byrden for luftforsvar over på private virksomheder . Carnegie Endowment har beskrevet disse omkostninger som en "uregistreret skat på omsætning" for russiske virksomheder .

Eskalationsspiralen

Krigen er gået ind i en selvforstærkende cyklus:

• Rusland oversvømmer slagmarken med billige Geran-droner for at overvælde ukrainsk luftforsvar, mens de skifter til turbojet-varianter for at gøre opsnapning sværere.
• Ukraine svarer med at slå dybere ind på russisk territorium – mod olieraffinaderier, industrianlæg og logistikknudepunkter – hvilket tvinger russiske virksomheder til at investere massivt i deres eget aktive luftforsvar.
• Rusland frigør derefter militære luftforsvarsressourcer ved at skubbe omkostningerne over på den private sektor, mens de samtidig omdirigerer missilproduktion mod mere effektive systemer.

Nettoreultatet er et accelererende våbenkapløb: Ruslands droneudbytte (titindvis årligt) overgår langt væksten i forsvarskapaciteten på nogen af siderne, og begge sider udvikler hurtigt deres angrebs- og modforanstaltningsteknologier.