Europa går en usikker gasvinter i møde: lave lagre, Hormuz-blokade og kamp om LNG

Hvis udviklingen fortsætter, ventes lagrene kun at være 76 % fyldt ved starten af fyringssæsonen 2026/27. Det vil være det laveste niveau ved vinterens begyndelse i mindst 15 år .

Wood Mackenzie ser et strukturelt underskud

Energikonsulenten Wood Mackenzie vurderede i en analyse offentliggjort 27. juli, at europæiske gaslagre risikerer at ende under 70 % ved afslutningen af påfyldningssæsonen .

Ifølge analysen rammer tre udviklinger markedet på samme tid:

• Historisk lave lagre og forstyrrelserne omkring Hormuzstrædet har sendt spotpriserne mere end 50 % op fra juni-bunden .
• Den asiatiske LNG-efterspørgsel er på vej tilbage, hvilket trækker fleksible laster væk fra Europa .
• De lave lagerbeholdninger kan holde priserne høje gennem hele vinteren 2026/27 .

Wood Mackenzie beskriver ikke kun situationen som et midlertidigt chok, men som et strukturelt underskud. Selv før Hormuz-krisen var det europæiske gasmarked grundlæggende underforsynet efter tabet af russisk rørgas .

Hormuzstrædet holder en femtedel af verdens LNG i skak

Hormuzstrædet har ifølge kilderne været effektivt lukket siden 28. februar 2026, efter krigens udbrud mellem Iran og USA . Strædet er en afgørende sejlrute mellem Den Persiske Golf og verdensmarkedet.

Konsekvenserne for LNG-markedet har været omfattende:

• Omkring 20 % af verdens LNG-forsyning passerer normalt gennem strædet, men denne trafik er næsten gået i stå .
• Iranske angreb satte omkring 17 % af Qatars LNG-eksportkapacitet på Ras Laffan-anlægget ud af drift .
• Verdensbankens prisindeks for naturgas steg 24 % fra februar til marts 2026 .
• Futuresprisen på TTF – Europas vigtigste gasbenchmark – nåede 14,80 dollar pr. MMBtu i slutningen af april .
• Shell forventer, at den globale LNG-handel bliver uændret i 2026, efter at cirka en femtedel af den månedlige forsyning har været lukket ned siden marts .

Priserne steg kraftigt, men de nåede ikke niveauerne fra energikrisens højdepunkt i 2022 . Markedet har også fået hjælp fra producenter uden for Mellemøsten. Den globale LNG-forsyning voksede således 2 % fra juni 2025 til juni 2026, blandt andet fordi amerikanske og andre ikke-mellemøstlige producenter øgede produktionen .

Europa og Asien kæmper om de fleksible laster

LNG-laster, der ikke allerede er bundet af langsigtede kontrakter, kan ofte omdirigeres til den køber, der betaler mest. Det har skabt en intens konkurrence mellem Europa og Asien.

Den asiatiske prispræmie over europæiske priser er steget kraftigt, og det gør det mere attraktivt for leverandører at sende spotlaster til asiatiske importører . Samtidig er sydasiatiske lande stærkt afhængige af LNG fra Mellemøsten og har svært ved at erstatte de forstyrrede qatarske leverancer. Spotpriserne i regionen har derfor overskredet 20 dollar pr. MMBtu .

For Europa er problemet, at lave lagre netop øger behovet for ekstra import. Hvis den asiatiske efterspørgsel fortsætter med at stige, kan europæiske købere blive nødt til at betale mere for at sikre vinterens leverancer. Wood Mackenzie vurderer, at kombinationen af lave europæiske lagre og en genopretning i Asiens efterspørgsel vil holde det globale LNG-marked meget stramt gennem vinteren .

Hvornår kan markedet blive mere afslappet?

På længere sigt tegner der sig et mere positivt billede. En stor bølge af ny LNG-kapacitet – især fra USA – ventes at komme på markedet i slutningen af 2020'erne.

Wood Mackenzies basisscenarie forudsiger, at europæiske engrospriser på gas næsten kan blive halveret frem mod 2030. Gennemsnitsprisen ventes at falde til omkring 24 euro pr. MWh, svarende til cirka 8 dollar pr. MMBtu, i perioden 2030-2035 .

Shell forventer desuden, at væksten i den globale LNG-handel kan genoptages i 2027, hvis forstyrrelserne omkring Hormuzstrædet ophører . En egentlig normalisering afhænger dog af, at sejlruten genåbner. Hvis krisen fortsætter gennem slutningen af 2026, har Wood Mackenzie advaret om risikoen for en mild global recession i anden halvdel af 2026 .

Varmepumper kan mindske Europas sårbarhed

Den mest varige løsning på Europas gasafhængighed handler ikke kun om at finde nye leverandører. Den handler også om at bruge mindre gas – især til opvarmning af bygninger.

• Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at varmepumper kan reducere Europas gasforbrug til bygningsopvarmning med mindst 21 mia. kubikmeter i 2030 .
• EU-Kommissionens Joint Research Centre har beregnet, at udskiftning af 30 mio. olie- og gasfyr – cirka 35 % af den eksisterende bestand – kan reducere gas- og olieforbruget i de berørte boliger med 36 % .
• En ambitiøs udrulning af 60 mio. varmepumper inden 2030 kan ifølge European Climate Foundation sænke EU's gasforbrug i bygninger med 40 % sammenlignet med 2022 og spare 60 mia. euro i energiimport .
• Den eksisterende bestand af renere varmeløsninger – varmepumper, fjernvarme og solvarme – erstatter allerede et importbehov på omkring 42,5 mia. kubikmeter gas om året. Tallet kan stige til 74,6 mia. kubikmeter i 2030 .

Udfordringen er tempoet. European Heat Pump Association advarer om, at målet på 60 mio. varmepumper er i fare. Med de nuværende installationsrater skal udrulningen omtrent tredobles for at holde kursen .

Konklusion: En presset vinter – men ikke nødvendigvis en ny 2022-krise

Europa går vinteren 2026/27 i møde med sin mindste gasbuffer i 15 år. Hormuz-blokaden har fjernet en stor del af den fleksible LNG-forsyning, mens asiatiske købere igen presser markedet. Det øger risikoen for prisstigninger, særligt hvis vinteren bliver kold eller konflikten varer ved.

EU's vurdering er fortsat, at forsyningen kan sikres, hvis lagrene når omkring 80 %. Men Wood Mackenzies advarsel om et muligt niveau under 70 % viser, hvor lille sikkerhedsmarginen er. På mellemlangt sigt kan ny amerikansk LNG-kapacitet lette markedet. På langt sigt vil Europas energisikkerhed dog i højere grad afhænge af lavere gasforbrug, flere varmepumper, mere vedvarende energi og bedre energieffektivitet.