Super-El Niño på vej mod rekord: Det kan 2026-2027 betyde for verden

Det australske meteorologiske institut, Bureau of Meteorology, erklærede El Niño den 16. juni 2026. Siden har fænomenet styrket sig markant . El Niño opstår, når havoverfladen i det centrale og østlige tropiske Stillehav bliver usædvanligt varm. Opvarmningen påvirker atmosfærens cirkulation og kan dermed ændre vejret langt fra Stillehavet.

Et centralt mål er Niño3.4-indekset, som måler havtemperaturernes afvigelse fra normalen i en bestemt del af det tropiske Stillehav. For ugen, der sluttede 26. juli, lå indekset på +1,94 °C – langt over El Niño-grænsen på +0,8 °C. Det var samtidig en stigning på omkring 0,5 °C på blot to uger .

Det atmosfæriske Southern Oscillation Index (SOI) lå på -29,1, hvilket peger på et stærkt samspil mellem hav og atmosfære. I begyndelsen af august blev grænsen for en »meget kraftig« El Niño desuden overskredet for første gang i mere end et årti .

Udviklingen beskrives som den hurtigste overgang til El Niño siden 1900 .

Hvornår topper begivenheden?

De fleste prognoser forventer, at El Niño fortsat vil tage til gennem anden halvdel af 2026, toppe sent på året og fortsætte ind i begyndelsen af 2027 . WMO vurderer, at fænomenet vil dominere de globale klimamønstre i perioden august-oktober 2026 og derefter .

EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter, som har analyseret data fra Copernicus' klimatjeneste, kalder det »næsten sikkert«, at årets El Niño bliver meget kraftig og muligvis hidtil uset . Bureau of Meteorologys model ACCESS-S har tidligere peget på, at Niño3.4-indekset kan nå +2,9 °C i oktober, selv om dette er blandt de mest aggressive prognoser .

Hvad kan det betyde for temperaturerne?

El Niño tilfører varme til klimasystemet. Når denne naturlige variation falder sammen med den menneskeskabte globale opvarmning, øges sandsynligheden for nye temperaturrekorder.

Flere forskere vurderer, at 2027 nu er det mest sandsynlige år til at blive det varmeste, der nogensinde er målt . 2026 har ifølge Carbon Brief omkring 35 procents sandsynlighed for at slå den nuværende varmerekord, men 2027 ventes at have bedre odds, hvis El Niño udvikler sig som forventet .

FN-embedsfolk har advaret om, at begivenheden kan »tilføre brændstof til en planet, der allerede står i flammer« .

Risiko for ekstremt vejr på flere kontinenter

El Niño giver ikke den samme effekt overalt. Nogle regioner bliver tørrere, mens andre får større risiko for kraftig nedbør og oversvømmelser.

• Australien og Sydøstasien: Større risiko for tørke, hedebølger og naturbrande. Bureau of Meteorology forventer under-normal nedbør og over-normale temperaturer i dele af det sydlige og østlige Australien i foråret 2026 .
• Afrika: Risiko for alvorlig tørke i det sydlige og østlige Afrika samt oversvømmelser i Afrikas Horn .
• Californien og det vestlige USA: Større sandsynlighed for såkaldte atmosfæriske floder – smalle, intense transportbånd af fugtig luft, som kan udløse voldsom nedbør.
• Sydamerika: Øget risiko for oversvømmelser langs vestkysten og tørre forhold i Amazonas.
• Asien, Caribien og Centralasien: Prognoserne peger flere steder på tørrere forhold i anden halvdel af 2026 .

Det betyder ikke, at alle områder vil opleve ekstremt vejr, eller at hver enkelt vejrhændelse kan tilskrives El Niño. Fænomenet ændrer derimod sandsynlighederne og kan forstærke allerede sårbare situationer.

Pres på fødevarer, energi og humanitært beredskab

Ændrede nedbørsmønstre og højere temperaturer kan ramme landbrugsproduktionen i flere regioner samtidig. Det kan påvirke høstudbytter, vandforsyning og priser på fødevarer. EU's Fælles Forskningscenter advarer også om potentielle forstyrrelser af energiinfrastruktur .

Tørke kan reducere vandkraftproduktionen og øge behovet for køling, mens oversvømmelser og storme kan beskadige elnet, veje og anden kritisk infrastruktur. WMO og FN-organisationer har derfor opfordret til tidlig humanitær indsats og bedre forberedelse .

WMO forventer over-normale temperaturer over næsten alle landområder og »betydelige ændringer i nedbørsmønstrene« . Analyser, der henviser til blandt andre World Economic Forum og Den Internationale Arbejdsorganisation, peger desuden på afledte risici for arbejdsproduktivitet, fødevaresikkerhed og økonomisk stabilitet.

Hvor sikkert er det, at El Niño bliver den kraftigste nogensinde?

Forskerne er mere sikre på, at begivenheden bliver meget kraftig, end de er på den endelige placering i rekordbøgerne. Instrumentelle målinger understøtter vurderingen af, at den kan blive den kraftigste siden 1950 og den største i mindst 150 år .

Nogle forskere har også foreslået, at den kan være den mest ekstreme i 500-1.000 år. Den vurdering bygger dog på palæoklimatiske rekonstruktioner – indirekte oplysninger fra blandt andet naturlige klimaarkiver – og har derfor større usikkerhed end moderne instrumentmålinger.

Den foreløbige hovedkonklusion er mere robust: El Niño 2026-2027 er allerede usædvanligt kraftig, modellerne peger på en mulig rekordbegivenhed, og den kan forværre varme, tørke, oversvømmelser og humanitære problemer i mange dele af verden .