Sverige vil blokere Tesla FSD i EU, hvis bilen må køre for stærkt

Fire andre knaster i godkendelsesprocessen

1. Kritik af Teslas sikkerhedsdata

Tesla har præsenteret svenske og nederlandske myndigheder for egne statistikker, som ifølge selskabet viser markant færre ulykker med FSD aktiveret. Reuters og uafhængige trafiksikkerhedsforskere har imidlertid vurderet, at tallene kan være misvisende. Kritikken går blandt andet på, at Tesla sammenlignede data fra sin egen bilflåde med og uden FSD uden i tilstrækkelig grad at tage højde for andre forhold, der kan påvirke resultatet .

Myndigheder i Sverige, Norge, Finland og Danmark har derfor sat spørgsmålstegn ved både datagrundlaget og dets fuldstændighed .

2. Isglatte veje og nordisk vinter

Flere nordiske myndigheder tvivler på, om et system, der i høj grad er udviklet og trænet under amerikanske solskinsforhold, er klar til nordiske vinterveje. Spørgsmålene handler blandt andet om is, sne, lavt vejgreb og uforudsigelige situationer som elge på vejen .

Det er forhold, som ikke nødvendigvis kan vurderes ud fra Teslas kørselsdata fra USA alene.

3. Risiko for førerens uopmærksomhed

Interne EU-dokumenter, som Reuters har gennemgået, viser også bekymring for, om systemets førerovervågning effektivt forhindrer føreren i at slippe opmærksomheden på trafikken .

En svensk efterforsker har desuden kaldt navnet “Full Self-Driving” misvisende. Bekymringen er, at navnet kan få bilister til at overvurdere systemets muligheder – selv om “Supervised” netop betyder, at føreren fortsat skal holde øje med vejen og være klar til at gribe ind .

4. Problemer med at registrere motorcyklister

Uafhængige tests har desuden vist, at systemet i bestemte situationer ikke pålideligt registrerede motorcyklister . Det føjer endnu et punkt til myndighedernes bekymring for, hvordan FSD vil håndtere komplekse trafikmiljøer i Europa.

EU-afstemningen er skubbet

Den europæiske godkendelsesproces er allerede blevet langsommere end ventet. Den nederlandske myndighed RDW gav Tesla FSD (Supervised) national typegodkendelse 10. april 2026 – den første af sin art i Europa – og præsenterede sagen for TCMV 5. maj. Mødet var dog kun en 20-minutters orientering uden afstemning .

Den offentliggjorte dagsorden for TCMV-mødet 30. juni indeholder heller ikke en afstemning. Her er der afsat cirka 50 minutter til fortsatte drøftelser af den såkaldte artikel 39-undtagelse, som Nederlandene har anmodet om .

Pr. 11. juni 2026 havde fem EU-lande givet national godkendelse til FSD på forskellige niveauer: Nederlandene, Norge, Danmark, Sverige og Spanien. Tyskland, Frankrig, Belgien og flere andre lande afventede fortsat en endelig afklaring . En national godkendelse er dog ikke det samme som en fælles EU-godkendelse.

Tesla fortsætter ekspansionen uden for EU

Mens processen i EU trækker ud, fortsætter Tesla med at rulle FSD (Supervised) ud på andre markeder. Systemet er ifølge de tilgængelige oplysninger aktivt i USA, Canada, Mexico, Puerto Rico, Australien, New Zealand og Sydkorea. I Kina er der tale om en begrænset udrulning til biler med HW4-hardware .

Tesla har desuden oplyst, at godkendelse af systemet afventes i 12 lande :

• Sydamerika: Chile og Colombia
• Europa: Storbritannien, Irland, Portugal, Spanien, Frankrig, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Danmark og Norge

Listen skal ses i lyset af, at godkendelsesstatus kan variere mellem nationale tilladelser, testtilladelser og en endelig markedsføringstilladelse.

Taiwan er gået ind i den formelle behandling

Tesla Taiwan indsendte i juni 2026 en ansøgning om FSD (Supervised) til Vehicle Safety Certification Center (VSCC). Dermed er systemet gået fra status som “ikke registreret” til “under behandling” .

Branchevurderinger har peget på en mulig lancering allerede i september 2026, hvis processen forløber hurtigt. Den mere formelle tidsplan peger dog mod fjerde kvartal 2026 .

For Tesla er den svenske indsigelse derfor mere end en diskussion om én enkelt softwareindstilling. Den viser, at EU-myndighederne kræver, at systemet ikke blot fungerer teknisk, men også følger fartreglerne, kan dokumentere sine sikkerhedsfordele og ikke får bilister til at tro, at bilen kan køre helt af sig selv.