Agent City er en vision for, at AI-agenter kan arbejde på tværs af offentlige og kommercielle tjenester efter fælles regler i stedet for at være isolerede værktøjer. Initiativet blev præsenteret på Future Smart City Forum i Hanoi 10. oktober 2026. Det peger på en mulig ny fase i udviklingen af smarte byer – men betyder ikke, at Vietnam allerede har bygget en by, der drives af AI-agenter.
4
5
Hvem står bag initiativet?
Initiativet blev præsenteret af Tyr, Stamford Global Leadership Center (SGLC) og Vietnam Institute for Innovation and Digital Transformation (VIDTI). Tyr beskrives i omtalen som en udvikler af sikkerhedsinfrastruktur til AI-agentøkonomien.
5
Selve Future Smart City Forum blev koordineret af National Digital Transformation Agency, VIDTI og SGLC som en del af Vietnams arrangementer i forbindelse med National Digital Transformation Day 2026. Det er forumarrangørerne; deres rolle er ikke det samme som at være initiativets navngivne partnere.
4
8
Omtalen fortæller også, at Tran Tue Tri er SGLC’s grundlægger og administrerende direktør, og at hun modererede en paneldebat om fremtidens offentlige tjenester. Den dokumenterer dog ikke, at hun modererede netop panelet “Agent City – Capacity, Institutions and Sandbox”.
20
Fra digitale systemer til handling
Udviklingen kan beskrives i tre trin: først bliver tjenester digitaliseret; derefter bruges data til at overvåge byen og understøtte menneskers beslutninger; og i den foreslåede Agent City-fase kan AI-agenter udføre visse opgaver på vegne af mennesker og organisationer og kommunikere med byens systemer.
2
31
Ambitionen handler altså ikke blot om at føje flere AI-værktøjer til eksisterende tjenester. Agenterne skal kunne koordinere på tværs af organisationer og tjenester ved hjælp af fælles regler, frem for at være begrænset til adskilte applikationer.
5
6
Det er stadig en ambition, ikke et dokumenteret resultat. Den tilgængelige omtale viser hverken, at Agent City allerede har fjernet barrierer mellem sektorer, eller at en fælles ramme er taget i brug i en hel by.
4
5
Hvor går grænsen for agenternes råderum?
Initiativet fremhæver tre prioriteter: ejerskab over data og selvbestemmelse, sikkerhed i AI-agenternes arbejde og mindre digital ulighed.
1
3 Samtidig rejser det et grundlæggende spørgsmål: Hvis en AI-agent handler på vegne af en person eller organisation, hvem har så givet den lov – hvad må den gøre, og hvem står til ansvar?
1
3
17
En praktisk sikkerhedsforanstaltning er at begrænse agentens adgang til den konkrete opgave. Et eksempel fra omtalen er en agent, der må kontrollere en faktura, men ikke har tilladelse til at betale den.
3 Grundtanken er, at agentens adgang skal passe til dens opgave, og at mennesker fortsat skal kunne følge med og gribe ind.
1
Eksempler som regningsbetaling inden for en fastsat grænse eller automatisk genbestilling af varer uden adgang til betaling illustrerer, hvordan begrænsninger kunne fungere. Men omtalen bekræfter ikke, at de er vedtaget som regler for Agent City. Den dokumenterer heller ikke en færdig teknisk eller juridisk model for agentidentitet, beføjelser, ansvar eller menneskelig godkendelse.
Data, institutioner og afprøvning skal følge med
Hvis AI-agenter skal samarbejde på tværs af organisationer, kræver det mere end selve AI-systemerne. Omtalen peger på infrastruktur, data, institutioner og kompetencer som dele af samme udfordring – og fremhæver, at mennesker skal kunne overvåge og kontrollere driften.
1
9
Sikker afprøvning før en bredere udrulning er også vigtig. Agent City bør derfor ikke kun vurderes på, om agenter kan udføre opgaver, men også på, om forsøg kan afdække risici, tydeliggøre ansvaret og vise, at sikkerhedsforanstaltninger virker, før modellen skaleres.
9
Foreløbig er Agent City bedst forstået som en vision for styring og infrastruktur: et skifte fra systemer, der hjælper mennesker med at træffe beslutninger, til agenter, der kan handle med tilladelse. Om det kan fungere i praksis, afhænger af fælles grundlag, begrænsede beføjelser, ansvar og menneskelig kontrol – ikke af autonomi alene.
1
2
17