OSRAA omfatter 13 former for skadelig onlineaktivitet:
Listen handler altså ikke kun om direkte chikane mellem enkeltpersoner. Den omfatter også visse former for falsk, manipuleret eller ophidsende indhold – blandt andet deepfakes og koordinerede kampagner, der har til formål at forårsage uforholdsmæssig skade.
En rapport kan indsendes via OSC’s onlineformular. Her skal man blandt andet beskrive, hvad der er sket, oplyse brugernavne eller links til konti og forklare, hvordan materialet blev delt, og på hvilke platforme det blev vist. Dokumentation og andet bevismateriale kan gøre det lettere for OSC at vurdere sagen.
Ofret kan selv rapportere, eller en person, der har fået tilladelse til at hjælpe, kan gøre det på ofrets vegne. Børn under 18 år kan få hjælp af en forælder, værge eller en anden betroet voksen, for eksempel en lærer, rådgiver eller omsorgsperson. Den voksne eller en samarbejdspartner i civilsamfundet skal have barnets tilladelse til at indsende rapporten.
OSC erstatter ikke akut hjælp. Personer i umiddelbar fare skal kontakte politiet. Myndigheden henviser også personer, der har brug for følelsesmæssig støtte eller anden hjælp, til relevante tilbud og samarbejdspartnere.
Hvis kommissæren vurderer, at der har fundet skadelig onlineaktivitet sted, kan OSC udstede påbud, der skal standse eller begrænse skaden. Afhængigt af sagen kan et påbud kræve:
Reglerne kan også omfatte administratorer, platforme, internetudbydere og i visse tilfælde tjenester, der distribuerer apps. Hvis en tjeneste gentagne gange undlader at følge et påbud, kan myndighederne skærpe indgrebene, blandt andet med henvisninger til appbutikker.
Der er tale om administrative beføjelser – ikke beføjelser som en straffedomstol. OSC tilkender ikke selv erstatning. Myndighedens rolle er at vurdere rapporter, skabe mulighed for hurtig indgriben og understøtte ansvar gennem de ordninger, OSRAA har indført.
Anonymitet på nettet kan gøre et civilt søgsmål vanskeligt, hvis ofret kender den skadelige konto, men ikke personen bag den. I relevante sager kan OSRAA give kommissæren mulighed for at kræve, at en platform tager rimelige skridt til at udlevere oplysninger om slutbrugeren. Oplysningerne kan for eksempel være identitetsoplysninger eller kontaktdata, som platformen ligger inde med.
Et offer kan søge om såkaldte End-User Identity-oplysninger (EUI-oplysninger), hvis personen ikke ved, hvem der står bag skaden, og overvejer eller har til hensigt at indlede et civilt søgsmål. Ordningen er dermed knyttet til mulig juridisk ansvarliggørelse – den er ikke et generelt værktøj til at afsløre anonyme brugere.
En rapport til OSC og et søgsmål ved domstolene er to forskellige processer. Et offer behøver ikke først at rapportere sagen til OSC for at gå rettens vej, selv om en OSC-rapport kan bidrage til at standse skaden hurtigere.
OSRAA indfører lovbestemte civilretlige krav for bestemte former for skadelig onlineaktivitet. Afhængigt af omstændighederne kan ofre anlægge sag mod den person, der delte materialet, og i særlige tilfælde mod administratorer eller platforme, der forårsagede skaden eller undlod at reagere på den. Mulige retsmidler omfatter påbud om at standse eller fjerne materiale samt økonomisk erstatning.
Det skaber en model med to spor:
Francis Ng blev kommissær for onlinesikkerhed, da OSC begyndte arbejdet. Ifølge OSC har han mere end 25 års erfaring fra juridiske roller i den offentlige sektor, blandt andet ledende stillinger i Singapores justitsministerium og hos Attorney-General’s Chambers. Før udnævnelsen havde han flere lovbestemte og offentlige poster under justitsministeriet.
Baggrunden kan være relevant, når en ny myndighed skal opbygge processer, koordinere med andre offentlige organer og anvende et nyt regelsæt konsekvent. Den dokumenterer dog ikke i sig selv specialiseret erfaring med traumebevidst støtte, beskyttelse af børn, teknologisikkerhed eller kønsbaseret vold. Netop disse kompetencer kan få betydning for, om ofrene oplever OSC som tilgængelig, tryg og lydhør.
Loven giver OSC et bredt mandat, men virkningen vil i høj grad afhænge af, hvordan myndigheden bruger det.
Billeder, personlige oplysninger og krænkende opslag kan fortsætte med at cirkulere, selv efter at de er fjernet ét sted. OSC får derfor brug for effektiv sortering af sager, tydelige procedurer og samarbejde på tværs af platforme, hvis den administrative hjælp skal kunne følge med skaden. Løftet om hurtigere hjælp afhænger dermed ikke kun af kommissærens beføjelser, men også af om de berørte tjenester følger påbuddene.
Begreber som falsk materiale, omdømmeskade, efterligning og misbrug af uægte materiale kræver forståelige kriterier for afgørelserne. Kritikken af lovgivningen har blandt andet handlet om tilsyn, effektivitet, privatliv og risikoen for, at brede beføjelser anvendes uforholdsmæssigt.
Gennemsigtige begrundelser, reelle sikkerhedsforanstaltninger og lettilgængelige muligheder for at få en afgørelse prøvet bliver vigtige for både ofres beskyttelse og den legitime ytringsfrihed. Udfordringen er at give hurtig hjælp uden at træffe uklare eller for vidtgående afgørelser.
Muligheden for at identificere en anonym gerningsperson kan gøre et civilt søgsmål mere realistisk for ofre. Samtidig skal udlevering af oplysninger begrænses til passende sager og håndteres sikkert, fordi identitetsoplysninger selv kan misbruges eller udløse gengældelse. OSRAA’s ordning er rettet mod mistænkte brugere og mulige retssager – ikke mod at afskaffe anonymitet generelt.
Et rapporteringssystem bør mindske belastningen for mennesker, der allerede håndterer chikane, billedmisbrug eller stalking. Det afgørende bliver blandt andet, hvor meget dokumentation ofrene skal levere, hvor mange gange de skal genfortælle forløbet, hvordan fortrolige opdateringer håndteres, og hvordan børn og andre sårbare personer får støtte.
Muligheden for, at betroede voksne og autoriserede samarbejdspartnere kan hjælpe personer under 18 år, er ét element i denne støtte. Fjernelse af indhold eller begrænsning af en konto er dog kun ét trin i et længere forløb. Henvisning til relevante tilbud og fortsat støtte vil også afgøre, om systemet fungerer for ofrene i praksis.
Singapores nye system er skabt for at gøre klager over skadelig onlineaktivitet mere direkte og handlingsorienterede. Ofre er ikke længere kun henvist til platformenes egne klagefunktioner, strafferetlige processer eller et øjeblikkeligt civilt søgsmål. De har nu en særskilt administrativ vej, der kan søge at få indhold fjernet eller begrænset og i relevante tilfælde hjælpe med problemet omkring anonyme gerningspersoner.
Den vigtige begrænsning er, at ordningen indføres trinvis. OSC begynder med fem former for skade, selv om OSRAA identificerer 13. På længere sigt vil ordningens effekt derfor afhænge mindre af antallet af kategorier i loven end af svartider, gennemsigtige afgørelser, platformenes efterlevelse, beskyttelsen af privatliv og den måde, ofrene bliver behandlet på.