OpenAI gør Mac-aktivitet til ChatGPT-hukommelse – uden skærmbilleder

OpenAI har givet ChatGPT en ny form for hukommelse uden for selve chatvinduet. Computer History i ChatGPTs macOS-app kan – hvis brugeren aktivt slår funktionen til – registrere interaktioner i udvalgte apps og websites og omsætte dem til en søgbar tidslinje og lokale hukommelser, som ChatGPT og Codex senere kan trække på. Funktionen blev annonceret 13. august 2026.

Det er mindre visuelt indgribende end et system, der løbende tager billeder af skærmen. Men det er ikke uden risiko: Tilgængelighedshændelser kan indeholde tekst, som brugeren skriver, og de færdige hukommelsesfiler gemmes lokalt som ukrypteret Markdown.

Sådan fungerer Computer History

Før funktionen kan bruges, skal brugeren give ChatGPT tilladelse via macOS' tilgængelighedsfunktioner og vælge, hvilke apps eller websites der må bidrage. Computer History registrerer herefter de interaktioner, som macOS eksponerer, blandt andet klik, indtastning og tastetryk, tastaturgenveje, skift mellem apps samt tilhørende oplysninger om programmet eller websitet.

Disse hændelser bruges til at oprette en tidslinje og tekstbaserede hukommelser. I praksis kan ChatGPT eller Codex eksempelvis hjælpe med at besvare spørgsmål om, hvad brugeren arbejdede på, hvor en opgave blev afbrudt, eller hvilke trin der blev brugt i en tidligere arbejdsgang.

Computer History er slået fra som standard og begrænser sig til de apps og websites, som brugeren giver adgang til. Aktivitet i privat eller inkognito browsing er ikke inkluderet.

Hvad registrerer funktionen ikke?

OpenAI oplyser, at Computer History ikke registrerer:

• Skærmbilleder
• Skærmoptagelser
• Mikrofoninput
• Systemlyd
• Aktivitet i privat eller inkognito browsing

Det adskiller funktionen fra løsninger, der gemmer løbende billeder af skærmen. Men “ingen skærmbilleder” er ikke det samme som “ingen følsomme oplysninger”. Hvis brugeren skriver fortroligt indhold i en app eller på et website, der er inkluderet, kan hændelsesloggen stadig indeholde betydelig tekst eller kontekst.

Computer History sammenlignet med Chronicle og Microsoft Recall

Chronicle brugte skærmbilleder

Computer History afløser den tidligere forskningsforhåndsvisning Chronicle, som byggede kontekst ud fra periodiske skærmbilleder. Den nye funktion bruger i stedet en strøm af tilgængelighedshændelser og behøver derfor ikke at gemme skærmpixels eller lyd for at opbygge en historik.

Det er en mere afgrænset form for dataindsamling, men ikke nødvendigvis en ubetydelig en. En sekvens af tastetryk, klik og appskift kan stadig afsløre, hvad en person foretog sig – især når oplysningerne samles i en varig hukommelse.

Microsoft Recall er snapshot-baseret

Microsoft Recall er primært et system til aktivitets-historik baseret på skærmbilleder eller snapshots på Copilot+-pc'er. Computer History har et lignende mål: at give en assistent søgbar kontekst om tidligere computeraktivitet. Forskellen er, at OpenAI-funktionen bygger på interaktionshændelser og teksthukommelser i stedet for et arkiv med visuelle snapshots. Ifølge rapporteringen sendes hændelsesdata desuden til OpenAI til behandling, frem for at hele arbejdsgangen forbliver lokal.

I praksis betyder det, at Computer History ikke gemmer adgangskoder, dokumenter, samtaler eller billeder som synlige skærmpixels. Men hændelsesstrømmen kan stadig afsløre indtastet materiale og konteksten for brugerens arbejdsgang.

Hvad gemmes i 48 timer – og hvad bliver bagefter?

Dataforløbet består af to forskellige dele:

1. Midlertidige interaktionsdata: Rå hændelsesfiler gemmes på Mac'en i op til 48 timer og fjernes derefter som en del af behandlingsforløbet, ifølge den tilgængelige rapportering.
2. Genererede hukommelser: OpenAI behandler hændelserne på sine servere for at omdanne dem til brugbare hukommelser. De færdige hukommelser gemmes lokalt som almindelige Markdown-filer i ren tekst.

Filerne kan altså læses og redigeres som tekst i stedet for at være gemt i en krypteret database. En rapport peger på en Codex-mappe under $CODEX_HOME/memories/extensions/skysight/, men det tilgængelige materiale dokumenterer ikke, at denne placering er officiel eller ens for alle installationer.

Hvis brugeren sletter Computer History eller historikken, bør de tilknyttede lokale hukommelser blive fjernet, og fremtidig indsamling stoppe. Det tilgængelige materiale om funktionen angiver dog ingen præcis tidsplan for sletning på serversiden. Sletning af den lokale historik bør derfor ikke forstås som et bevis på, at alle kopier, der har været involveret i behandlingen, forsvinder øjeblikkeligt. Almindelige juridiske krav samt hensyn til sikkerhed og forebyggelse af svindel kan også påvirke sletning.

Den største privatlivs- og sikkerhedsrisiko: ukrypterede lokale filer

OpenAI advarer i sin dokumentation om, at Computer History-filer kan indeholde følsomme oplysninger, og at Computer History ikke krypterer dem. Andre programmer, der kører under den samme macOS-brugerkonto, kan muligvis få adgang til filerne.

Det giver en anden risikoprofil end almindelig browserhistorik. En hukommelsesfil kan samle projektnavne, arbejdsgange, appbrug, indtastet materiale og kontorelateret kontekst i et lettilgængeligt tekstarkiv. Malware, infostealere, fjernadgangsværktøjer eller andre processer under den aktive brugerkonto kan potentielt læse og sende oplysningerne videre.

Kryptering af hele disken kan beskytte en slukket Mac, men forhindrer normalt ikke software, der kører på en oplåst brugerkonto, i at læse filer, som kontoen selv har adgang til. Den lokale lagring er derfor vigtig, selv om de rå hændelsesfiler kun er midlertidige.

Prompt injection er en mulig følge-risiko

Computer History kan også skabe en mulig vej for prompt injection. Upålidelige instruktioner, der vises på et website eller indtastes i en inkluderet app, kan blive opsummeret i en hukommelse. Hvis ChatGPT eller Codex senere behandler hukommelsen som en pålidelig del af konteksten, kan teksten forsøge at påvirke et fremtidigt svar eller en handling. Det er en sikkerhedsmæssig slutning – ikke dokumentation for, at alle sådanne angreb lykkes – men det er en god grund til at betragte registreret eksternt indhold som upålideligt.

Hvem kan bruge funktionen?

Computer History rulles ud til macOS-brugere med ChatGPT Pro, Business og Enterprise. Ved lanceringen var funktionen ikke tilgængelig i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz eller Storbritannien, men adgang til disse områder var angivet som kommende.

Adgangen afhænger af abonnementet:

• Pro: Brugeren kan selv aktivere funktionen.
• Business: En administrator for arbejdsområdet skal først tillade adgang, og hvert medlem skal derefter selv tilmelde sig.
• Enterprise: Administratorer kan give adgang efter rolle, men brugeren vælger stadig selv, om funktionen skal aktiveres. Enterprise-brugere kan også have brug for en tilstrækkeligt ny version af desktop-appen, før kontrollerne virker.

Det tilgængelige materiale dokumenterer ikke en særskilt regel om modeltræning, der gælder Computer History på samme måde for alle abonnementer. Business- og Enterprise-brugere bør følge arbejdsområdets eksisterende datakontroller, mens Pro-brugere bør kontrollere indstillingerne for model-forbedring og ikke automatisk antage, at Computer History er undtaget.

Hvilke kontroller får brugere og administratorer?

Brugere kan:

• Tilmelde sig eller lade funktionen være deaktiveret
• Sætte indsamlingen på pause eller slå den fra
• Vælge, hvilke apps og websites der må bidrage
• Gennemgå poster på tidslinjen
• Slette registreret historik og hukommelser

Administratorer i Business- og Enterprise-arbejdsområder kan bestemme, om medlemmer overhovedet må få adgang til funktionen. Modellen med administratorens tilladelse efterfulgt af brugerens eget samtykke betyder, at en organisation ikke kan aktivere Computer History lydløst for alle medarbejdere.

Ved brug på en arbejdsplads vil det være fornuftigt at udelukke adgangskodeadministratorer, økonomi-, sundheds- og juridiske systemer, privilegerede administrationskonsoller, fortrolige kildekode- eller incident response-værktøjer samt kommunikationsapps, der indeholder andre menneskers private oplysninger. Det er praktiske sikkerhedsråd – ikke en garanti for, at alle følsomme værdier automatisk bliver filtreret fra.

Kan historikken bruges til færdigheder eller automatiseringer?

Den mest interessante langsigtede mulighed er proceduremæssig hukommelse. En tidslinje over en vellykket række handlinger kan hjælpe Codex med at genskabe en arbejdsgang som en tjekliste, et script eller en genanvendelig færdighed.

Det kan også give kontekst til en senere forespørgsel, for eksempel at genskabe en proces til klargøring af en rapport, som brugeren anvendte tidligere på ugen. Men det er en mulig arbejdsgang baseret på registreret kontekst – ikke dokumentation for, at Computer History allerede automatisk opretter eller kører planlagte automatiseringer.

Automatiseringer, der bygges på denne type historik, bør kræve udtrykkelig godkendelse, begrænsede tilladelser, trin der kan gennemgås, og beskyttelse mod instruktioner, der er skjult i websites, dokumenter eller beskeder.

Konklusionen i praksis

Computer History bør bedst forstås som AI-hukommelse baseret på hændelser – ikke overvågning med skærmbilleder. Funktionen reducerer mængden af visuelt og auditivt materiale sammenlignet med Chronicle og snapshot-baserede systemer som Recall, samtidig med at ChatGPT og Codex får en detaljeret registrering af udvalgt computeraktivitet.

Det kan være nyttigt for brugere, der ofte vender tilbage til komplekse arbejdsgange. Men de ukrypterede lokale Markdown-hukommelser er en alvorlig overvejelse. Brugere, der aktiverer funktionen, bør begrænse listen over apps og websites, udelukke systemer med høj risiko, sætte indsamlingen på pause ved håndtering af følsomt materiale og jævnligt gennemgå eller slette de genererede hukommelser.