De vigtigste drivkræfter er de såkaldte hyperscalere: Alphabet, Amazon, Meta og Microsoft. De fire selskaber ventes tilsammen at bruge omkring 700 milliarder dollar på AI-relaterede investeringer i 2026 .
Morgan Stanley forventer, at obligationssalget tager yderligere fart i årets anden halvdel . I 2025 udstedte hyperscalerne allerede mere end 100 milliarder dollar i gæld, og bankens investeringsforvaltningsforretning vurderede tidligere, at gruppens nettoudbud af gæld kunne stige 30-50 procent i 2026 til omkring 130-150 milliarder dollar .
Amazon er blandt de tydeligste eksempler på, hvor aggressivt tech-giganterne søger kapital. På få dage hentede selskabet penge på både obligations- og lånemarkedet.
Den 8.-9. juni 2026 gennemførte Amazon et obligationssalg på C$14 milliarder, svarende til cirka 10 milliarder dollar, i canadiske dollar. Det blev den største virksomhedsobligation nogensinde udstedt i valutaen .
Den tidligere rekord var på C$8,5 milliarder og blev sat af Alphabet blot en måned tidligere . Amazons femdelte udstedelse har løbetider fra tre til 30 år og tiltrak ordrer for mere end C$28 milliarder .
Kort efter annoncerede Amazon desuden en låneramme på 17,5 milliarder dollar fra en gruppe banker, heriblandt Citigroup, JPMorgan Chase, Wells Fargo, HSBC og BofA Securities . Det er en såkaldt delayed-draw term loan: Amazon behøver ikke trække hele beløbet med det samme, men kan benytte kreditten efter behov frem til 30. september 2026. Hver udtrækning har derefter en løbetid på tre år .
Amazon har meldt ud, at selskabet planlægger 200 milliarder dollar i AI-relaterede investeringer i 2026. Analytikere forventer, at det vil presse Amazons frie pengestrøm langt ned i negativt territorium . Ifølge en opgørelse har selskabet siden begyndelsen af 2025 lånt mere end 70 milliarder dollar på tværs af flere valutaer .
Mens Amazon fortsat kan rejse rekordstore beløb, illustrerer Oracle, hvad der kan ske, når investorerne begynder at tvivle på afkastet af AI-investeringerne.
Oracle har fortsat en officiel investment grade-rating, men selskabets obligationer har siden slutningen af 2025 handlet med rentespænd, der normalt forbindes med junk bonds – altså obligationer med højere kreditrisiko .
Spændet på Oracles obligationer steg fra cirka 50 basispoint i september 2025 til over 130 basispoint i december 2025. Det var det højeste niveau siden finanskrisen i 2009 . Afkastet på Oracles obligationer med en kupon på 5,2 procent og udløb i 2035 steg til 5,9 procent – højere end gennemsnittet for de bedst placerede junk bonds .
Også selskabets credit default swaps, som bruges til at forsikre sig mod misligholdelse, nåede det højeste niveau siden finanskrisen. Markedsobservatører beskrev derfor Oracle som en slags temperaturmåler for AI-risiko .
Investorerne reagerede især på Oracles voksende gæld, som ved udgangen af andet kvartal i regnskabsåret 2026 var nået 108,1 milliarder dollar, samt tvivl om, hvorvidt AI-investeringerne vil give et tilstrækkeligt afkast .
Oracle oplyste samtidig, at kapitaludgifterne i andet kvartal var 12 milliarder dollar mod forventede 8,25 milliarder dollar. Selskabet hævede desuden sin prognose for de samlede kapitaludgifter i regnskabsåret 2026 med 15 milliarder dollar til 50 milliarder dollar. Investorer, der tre måneder tidligere havde købt obligationer for 18 milliarder dollar, havde dermed papir-tab på omkring 1,35 milliarder dollar .
Ratingbureauerne har dog endnu ikke officielt nedgraderet Oracle til junk-status. UBS-strategen Matthew Mish vurderede i januar 2026, at en sådan nedgradering ikke var sandsynlig på kort sigt, selv om en nedgradering med ét trin til den laveste investment grade-kategori kunne komme på tale . Fitch fastholdt i februar Oracles BBB-rating med stabile udsigter, mens en af Oracles meddirektører offentligt har understreget, at selskabet vil bevare sin investment grade-status .
Oracles udvikling viser en voksende forskel mellem den officielle rating og den pris, markedet faktisk kræver for at holde selskabets gæld. Morgan Stanleys prognose kommer derfor på et tidspunkt, hvor flere store kapitalforvaltere er blevet mere varsomme over for AI-relaterede obligationer.
Fidelity har været blandt de tydelige skeptiske stemmer. I en analyse fra slutningen af 2025 skrev Fidelity Australia, at selskabet generelt var forsigtigt over for risikoen for et tilbageslag efter euforien omkring AI-investeringer, men fortsat ville deltage selektivt i attraktive udstedelser fra økonomisk solide selskaber .
Senere blev forsigtigheden skærpet. En rapport pegede på, at Fidelity aktivt undgik obligationer fra store AI-forbrugende techselskaber som Amazon, Alphabet, Meta, Microsoft og Oracle, blandt andet fordi markedet blev oversvømmet af ny gæld, mens merafkastet var begrænset .
Salman Ahmed, global chef for makroøkonomi og strategisk aktivallokering hos Fidelity International, havde tidligere indtaget en short-position mod investment grade-virksomhedsgæld. Hans vurdering var, at priserne var for høje, og at en økonomisk nedtur kunne udløse et markant udsalg . I en publikation for andet kvartal 2026 skrev Fidelity, at kreditspændene efterlod begrænset plads til fejl .
Fidelity Canada har desuden advaret om, at AI kan gøre traditionelle softwareløsninger forældede. Det kan skabe problemer for private kreditfonde og markedet for bredt syndikerede lån, hvor eksponeringen mod softwaresektoren er betydelig .
Forsigtigheden har indtil videre ikke standset lånebølgen. AI-projekterne er ganske enkelt så kapitaltunge, at selv de mest kontantstærke teknologiselskaber har svært ved at finansiere dem alene gennem driften.
Morgan Stanley forventer, at tempoet i gældsudstedelserne fortsætter med at stige . Samtidig ventes hyperscalernes samlede kapitaludgifter potentielt at overstige 1.000 milliarder dollar allerede i 2027 . Det betyder, at obligationsmarkedet får en stadig større rolle i finansieringen af AI-revolutionen.
Men markedet forsøger også at indregne det, Mohamed El-Erian har kaldt forstyrrelsesrisiko: Muligheden for, at de virksomheder, der i sidste ende får mest ud af AI, ikke er de samme som dem, der i dag låner hundredvis af milliarder til at bygge infrastrukturen.
Når investment grade-obligationer handles med rentespænd som højrisikogæld, er det ifølge El-Erian et tegn på, at sektorens kapitalomkostninger løsriver sig fra de nuværende nøgletal og i stedet begynder at afspejle usikkerheden om fremtidige indtægter .
De vigtigste drivkræfter er de såkaldte hyperscalere: Alphabet, Amazon, Meta og Microsoft. De fire selskaber ventes tilsammen at bruge omkring 700 milliarder dollar på AI-relaterede investeringer i 2026 .
Morgan Stanley forventer, at obligationssalget tager yderligere fart i årets anden halvdel . I 2025 udstedte hyperscalerne allerede mere end 100 milliarder dollar i gæld, og bankens investeringsforvaltningsforretning vurderede tidligere, at gruppens nettoudbud af gæld kunne stige 30-50 procent i 2026 til omkring 130-150 milliarder dollar .
Amazon er blandt de tydeligste eksempler på, hvor aggressivt tech-giganterne søger kapital. På få dage hentede selskabet penge på både obligations- og lånemarkedet.
Den 8.-9. juni 2026 gennemførte Amazon et obligationssalg på C$14 milliarder, svarende til cirka 10 milliarder dollar, i canadiske dollar. Det blev den største virksomhedsobligation nogensinde udstedt i valutaen .
Den tidligere rekord var på C$8,5 milliarder og blev sat af Alphabet blot en måned tidligere . Amazons femdelte udstedelse har løbetider fra tre til 30 år og tiltrak ordrer for mere end C$28 milliarder .
Kort efter annoncerede Amazon desuden en låneramme på 17,5 milliarder dollar fra en gruppe banker, heriblandt Citigroup, JPMorgan Chase, Wells Fargo, HSBC og BofA Securities . Det er en såkaldt delayed-draw term loan: Amazon behøver ikke trække hele beløbet med det samme, men kan benytte kreditten efter behov frem til 30. september 2026. Hver udtrækning har derefter en løbetid på tre år .
Amazon har meldt ud, at selskabet planlægger 200 milliarder dollar i AI-relaterede investeringer i 2026. Analytikere forventer, at det vil presse Amazons frie pengestrøm langt ned i negativt territorium . Ifølge en opgørelse har selskabet siden begyndelsen af 2025 lånt mere end 70 milliarder dollar på tværs af flere valutaer .
Mens Amazon fortsat kan rejse rekordstore beløb, illustrerer Oracle, hvad der kan ske, når investorerne begynder at tvivle på afkastet af AI-investeringerne.
Oracle har fortsat en officiel investment grade-rating, men selskabets obligationer har siden slutningen af 2025 handlet med rentespænd, der normalt forbindes med junk bonds – altså obligationer med højere kreditrisiko .
Spændet på Oracles obligationer steg fra cirka 50 basispoint i september 2025 til over 130 basispoint i december 2025. Det var det højeste niveau siden finanskrisen i 2009 . Afkastet på Oracles obligationer med en kupon på 5,2 procent og udløb i 2035 steg til 5,9 procent – højere end gennemsnittet for de bedst placerede junk bonds .
Også selskabets credit default swaps, som bruges til at forsikre sig mod misligholdelse, nåede det højeste niveau siden finanskrisen. Markedsobservatører beskrev derfor Oracle som en slags temperaturmåler for AI-risiko .
Investorerne reagerede især på Oracles voksende gæld, som ved udgangen af andet kvartal i regnskabsåret 2026 var nået 108,1 milliarder dollar, samt tvivl om, hvorvidt AI-investeringerne vil give et tilstrækkeligt afkast .
Oracle oplyste samtidig, at kapitaludgifterne i andet kvartal var 12 milliarder dollar mod forventede 8,25 milliarder dollar. Selskabet hævede desuden sin prognose for de samlede kapitaludgifter i regnskabsåret 2026 med 15 milliarder dollar til 50 milliarder dollar. Investorer, der tre måneder tidligere havde købt obligationer for 18 milliarder dollar, havde dermed papir-tab på omkring 1,35 milliarder dollar .
Ratingbureauerne har dog endnu ikke officielt nedgraderet Oracle til junk-status. UBS-strategen Matthew Mish vurderede i januar 2026, at en sådan nedgradering ikke var sandsynlig på kort sigt, selv om en nedgradering med ét trin til den laveste investment grade-kategori kunne komme på tale . Fitch fastholdt i februar Oracles BBB-rating med stabile udsigter, mens en af Oracles meddirektører offentligt har understreget, at selskabet vil bevare sin investment grade-status .
Oracles udvikling viser en voksende forskel mellem den officielle rating og den pris, markedet faktisk kræver for at holde selskabets gæld. Morgan Stanleys prognose kommer derfor på et tidspunkt, hvor flere store kapitalforvaltere er blevet mere varsomme over for AI-relaterede obligationer.
Fidelity har været blandt de tydelige skeptiske stemmer. I en analyse fra slutningen af 2025 skrev Fidelity Australia, at selskabet generelt var forsigtigt over for risikoen for et tilbageslag efter euforien omkring AI-investeringer, men fortsat ville deltage selektivt i attraktive udstedelser fra økonomisk solide selskaber .
Senere blev forsigtigheden skærpet. En rapport pegede på, at Fidelity aktivt undgik obligationer fra store AI-forbrugende techselskaber som Amazon, Alphabet, Meta, Microsoft og Oracle, blandt andet fordi markedet blev oversvømmet af ny gæld, mens merafkastet var begrænset .
Salman Ahmed, global chef for makroøkonomi og strategisk aktivallokering hos Fidelity International, havde tidligere indtaget en short-position mod investment grade-virksomhedsgæld. Hans vurdering var, at priserne var for høje, og at en økonomisk nedtur kunne udløse et markant udsalg . I en publikation for andet kvartal 2026 skrev Fidelity, at kreditspændene efterlod begrænset plads til fejl .
Fidelity Canada har desuden advaret om, at AI kan gøre traditionelle softwareløsninger forældede. Det kan skabe problemer for private kreditfonde og markedet for bredt syndikerede lån, hvor eksponeringen mod softwaresektoren er betydelig .
Forsigtigheden har indtil videre ikke standset lånebølgen. AI-projekterne er ganske enkelt så kapitaltunge, at selv de mest kontantstærke teknologiselskaber har svært ved at finansiere dem alene gennem driften.
Morgan Stanley forventer, at tempoet i gældsudstedelserne fortsætter med at stige . Samtidig ventes hyperscalernes samlede kapitaludgifter potentielt at overstige 1.000 milliarder dollar allerede i 2027 . Det betyder, at obligationsmarkedet får en stadig større rolle i finansieringen af AI-revolutionen.
Men markedet forsøger også at indregne det, Mohamed El-Erian har kaldt forstyrrelsesrisiko: Muligheden for, at de virksomheder, der i sidste ende får mest ud af AI, ikke er de samme som dem, der i dag låner hundredvis af milliarder til at bygge infrastrukturen.
Når investment grade-obligationer handles med rentespænd som højrisikogæld, er det ifølge El-Erian et tegn på, at sektorens kapitalomkostninger løsriver sig fra de nuværende nøgletal og i stedet begynder at afspejle usikkerheden om fremtidige indtægter .