The Sinking City 2 genopfinder Frogwares’ Lovecraft-horror som survival horror

Frogwares’ The Sinking City 2 udkom den 18. august 2026 til pc, PlayStation 5 og Xbox Series X/S. Men efterfølgeren er ikke bare endnu en sag i samme format som 2019-spillet. Serien har gennemgået en markant genreændring: Den åbne, efterforskningsdrevne oplevelse er blevet til et mere fokuseret survival-horror-spil med kamp, knappe ressourcer, miljøgåder og farlige ruter gennem et oversvømmet Arkham i 1920’erne.

En efterfølger, der ændrer seriens identitet

Det første The Sinking City var først og fremmest et åbent detektivspil. Spillerne udforskede byen Oakmont, samlede spor og løste sager gennem efterforskning og deduktion. The Sinking City 2 holder fast i Lovecrafts univers og seriens interesse for mysterier, men samler oplevelsen i mere afgrænsede områder med indbyrdes forbundne ruter i stedet for én sammenhængende storby.

Det gør survival-horror-elementerne langt vigtigere. Ammunition og helende genstande er begrænsede, lagerpladsen kræver overvejelser, og møder med de overnaturlige væsner skal føles som noget, der koster. Genveje, miljøgåder og ruter, der gradvist forbinder tidligere besøgte områder, giver udforskningen en mere klassisk survival-horror-struktur.

Derfor ligger spillet tættere på den moderne survival-horror-tradition end på et traditionelt detektiveventyr. Forhåndsindtryk og anmeldelser sammenligner især ressourcepresset, kampene og gåderne med Resident Evil, mens den klaustrofobiske stemning og den surrealistiske uhygge giver associationer til Silent Hill.

Calvin Raffertys jagt gennem det oversvømmede Arkham

Denne gang spiller man som Calvin Rafferty, en okkultist, hvis partner, Faye Bennett, bliver fanget i en overnaturlig koma, efter et drømmeritual går galt. Calvins søgen efter en kur fører ham ind i Arkham – en fiktiv amerikansk by fra 1920’erne, som er blevet opslugt af en overnaturlig oversvømmelse og de væsner, den bringer op til overfladen.

Frogwares har beskrevet spillet som tilgængeligt for nye spillere, der ikke har spillet originalen. Historien er ikke en direkte fortsættelse af Charles Reeds efterforskning i Oakmont, selv om de to spil deler forbindelser i universet og trækker på den bredere Cthulhu-mytologi.

Historien har dermed også et mere umiddelbart følelsesmæssigt mål. I stedet for primært at undersøge, hvad der er sket med en hel by, følger kampagnen Calvins forsøg på at redde en person, han står nær, mens oversvømmelsen, arkitekturen og monstrene gør hvert skridt vanskeligere.

Hvad Unreal Engine 5 tilfører uhyggen

The Sinking City 2 er bygget i Unreal Engine 5. De oversvømmede gader, forfaldne interiører, groteske væsner og ansigtsanimationer er derfor centrale dele af spillets visuelle udtryk. Motoren fungerer ikke kun som et teknisk løft: Frogwares bruger også Arkhams detaljer og lys til at få selv almindelig bevægelse gennem omgivelserne til at føles truende.

Miljøet er et af spillets mest konsekvent roste elementer. Anmeldere fremhæver den druknede by, de ubehagelige fjender og den måde, den Lovecraft-inspirerede atmosfære overlever skiftet væk fra det første spils langsommere efterforskningsformat.

Den mere fokuserede struktur har dog en pris. En anmelder roste efterfølgeren for at bevæge sig væk fra en åben verden, der kunne nå at føles for lang, men pegede samtidig på, at den mere lineære fremdrift kan efterlade spillere med lyst til at blive længere i de enkelte områder.

Et genreskifte med synlige kompromiser

Genreskiftet er spillets største særkende, men det gør også begrænsningerne tydeligere. Anmeldere har generelt rost Frogwares for at gå målrettet ind i survival horror, men har samtidig nævnt ujævnt stemmeskuespil, fejl, teknisk ujævnhed, et besværligt kamera, en til tider akavet kampbalance og en automatisk målretning, der ikke altid opfører sig som ønsket.

Noget af kritikken handler også om spillets afsluttende del. Ifølge flere anmeldelser kan indsamling eller gentagen farming af ressourcer efterhånden mindske det pres, der normalt gør survival horror effektivt – især under bosskampe. Det er anmeldernes vurderinger og ikke nødvendigvis en oplevelse, alle spillere vil have, men kritikken peger på en tydelig spænding: Spillet vil skabe knaphed, samtidig med at vedholdende spillere kan ende med at være meget veludstyrede.

Udviklet i Kyiv under krigen i Ukraine

Frogwares udviklede The Sinking City 2 i Kyiv, mens Ruslands invasion af Ukraine fortsatte. Studiet henviste til krigens vedvarende udfordringer, da det flyttede spillet fra det oprindelige mål om en lancering i 2025 til første halvdel af 2026.

Kickstarter blev præsenteret som et økonomisk sikkerhedsnet under udviklingen. Crowdfunding-kampagnen skulle hjælpe studiet med at håndtere usikkerheden og samtidig finansiere ekstra funktioner og indhold.

Kampagnen nåede målet på 100.000 euro inden for få timer ifølge samtidige omtaler. Det endelige beløb varierer dog mellem kampagneøjebliksbilleder og senere rapporter: Én opgørelse angiver 544.867 euro fra mere end 6.000 bidragydere, mens et øjebliksbillede af Kickstarter-siden viser 554.002 euro fra 6.181 bidragydere. Begge tal ligger markant over det oprindelige mål. Den sikre konklusion er derfor, at kampagnen indbragte mere end en halv million euro, mens det præcise slutbeløb varierer i de tilgængelige opgørelser.

Modtagelsen: stærk stemning, tydelige kanter

Den tidlige modtagelse er overvejende positiv, selv om vurderinger på anmeldelsessider kan ændre sig, efterhånden som flere anmeldelser og brugeranmeldelser kommer til. Steam viste mærkatet “Very Positive”, med 95 procent positive anmeldelser blandt 218 brugeranmeldelser på det registrerede tidspunkt.

Metacritic viste en kritikerscore på 79, kategoriseret som “Generally Favorable”, baseret på 33 anmeldelser. OpenCritic viste samtidig et gennemsnit på 81 blandt topanmeldere og en anbefalingsrate på 77 procent.

Tallene passer med det bredere billede fra anmeldelserne. Spillets atmosfære, væsner, setting og modet til at genopfinde serien er de største styrker. Svaghederne er især de ru kanter, man kan forvente af en produktion med et mere beskedent budget: fejl, ujævn performance eller præsentation, problemer med stemmeskuespil, et uforudsigeligt kamera og kampe, der ikke altid føles lige så polerede som hos genrens største navne.

Konklusionen

The Sinking City 2 giver bedst mening som en survival-horror-fortolkning af Frogwares’ detektivserie – ikke som en direkte fortsættelse, der blot tilføjer endnu en åben sag. Det oversvømmede Arkham, den Lovecraft-inspirerede billedside, ressourcepresset og miljøgåderne giver serien en skarpere horror-identitet, mens efterforskningen nu fungerer som et understøttende element frem for spillets grundstruktur.

Det gør spillet til et mere oplagt valg for spillere, der søger anspændt udforskning og ubehagelige monstermøder, end for dem, der især savner det langsomme tempo og den sporbaserede rytme fra originalen fra 2019. De tidlige anmeldelser tyder på, at Frogwares’ store satsning er lykkedes – men også, at ambitionerne kommer med tekniske og visuelle kompromiser, som potentielle spillere bør være forberedte på.