Frankrig prøver igen med regler for sociale medier til unge under 15

Frankrig forsøger at finde en ny vej til at regulere børn og unges brug af sociale medier, efter at landets forfatningsråd satte en stopper for et bredt forbud for alle under 15 år. Spørgsmålet er derfor ikke længere kun, om mindreårige skal holdes helt ude af platformene, men om lovgivningen kan mindske konkrete digitale risici uden at begrænse unges mulighed for at kommunikere uforholdsmæssigt meget. 315

Det første franske forbud faldt ved domstolen

Det franske parlament vedtog i juli 2026 en lov, der skulle forhindre børn under 15 i at oprette konti på sociale medier. Platformene skulle også lukke eksisterende konti tilhørende brugere under 15, og reglerne var oprindeligt planlagt til at træde i kraft i september. 1219

Men den 14. august underkendte Frankrigs forfatningsråd lovens centrale bestemmelse. Rådet vurderede, at det samlede forbud var et uforholdsmæssigt indgreb i ytrings- og kommunikationsfriheden. Det blev blandt andet anset for for bredt, fordi det ikke tog tilstrækkeligt hensyn til den enkelte unges situation eller til, hvilke risici der knytter sig til de enkelte tjenester. 315

Afgørelsen betyder ikke, at alle regler for at beskytte børn på nettet er ulovlige. Den viser derimod, at et generelt forbud mod unges adgang til kommunikationstjenester på nettet skal kunne begrundes meget præcist. 311

Nyt spor: Begræns funktioner frem for adgang

Regeringen har nu indsendt et revideret forslag. Ifølge den tilgængelige omtale opgiver det den blanketregel, som ville have afskåret alle under 15 fra sociale medier. I stedet sigter det mod at begrænse en række platformfunktioner, der beskrives som skadelige eller afhængighedsskabende for denne aldersgruppe. 56

Det er et væsentligt skift i lovgivningsmodellen:

• Den oprindelige model ville udelukke alle under 15 fra sociale medier som kategori.
• Den nye model retter sig efter det oplyste mod bestemte funktioner frem for al digital kommunikation. 6

Det endelige katalog over funktioner, hvilke tjenester der omfattes, og hvordan alderen skal kontrolleres, er dog ikke fastlagt i det foreliggende materiale. Netop de detaljer bliver afgørende både for lovens reelle effekt og for, hvor store krav til alderskontrol og privatliv brugerne møder.

EU-regler og alderskontrol er stadig de svære spørgsmål

Frankrig har anmeldt det reviderede initiativ til Europa-Kommissionen, fremgår det af omtalen af det nye lovudkast. 6 Det placerer sagen i en EU-ramme, hvor nationale regler for digitale tjenester kan få betydning på tværs af grænserne.

Den snævrere tilgang kan samtidig ses som et forsøg på at imødekomme forfatningsrådets kritik: I stedet for at behandle alle platforme og alle unge under 15 ens, skal reglerne skelne mellem konkrete risici ved bestemte produktdesign. 1516

En anmeldelse til Kommissionen er imidlertid ikke det samme som en godkendelse. Det er fortsat uklart, om Kommissionen vil acceptere den endelige franske model, hvordan den juridisk skal indrettes, og hvordan Frankrig vil håndtere spændingen mellem effektiv alderskontrol og brugernes privatliv.

Macron vil løfte aldersgrænsen til EU-niveau

Parallelt med det nye franske forslag har præsident Emmanuel Macron bedt Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at fremsætte ny EU-lovgivning, der forbyder sociale medier for unge under 15 i hele EU. Brevet er dateret 29. august og kom efter nederlaget for den franske lov. 18

Tanken er, at de største platforme opererer på tværs af medlemslandene, mens nationale aldersgrænser og håndhævelsesregler ellers kan blive vidt forskellige. En fælles EU-standard kunne skabe én bundlinje i hele Unionen, men den skal stadig balancere børnebeskyttelse, unges ret til kommunikation og alderskontrol, der både virker i praksis og respekterer privatlivet.

Holland og Spanien presser også på

Frankrig står ikke alene i debatten. Holland og Spanien har opfordret til en EU-dækkende minimumsalder for sociale medier. Deres forslag kan også komme til at omfatte videospil, AI-chatbots og andre digitale tjenester, som vurderes at indebære risici for unge. Begge lande ønsker harmoniseret håndhævelse på EU-niveau. 17

Europa-Kommissionen ventedes at fremlægge sit eget forslag, mens presset fra medlemslandene voksede. 1724 Der er dog endnu ikke en fælles EU-position. De afgørende uafklarede spørgsmål er blandt andet:

• hvilken minimumsalder der skal gælde
• om unge skal udelukkes helt fra konti eller kun møde begrænsninger af bestemte funktioner
• hvilke digitale tjenester der skal omfattes
• hvordan alderen kan dokumenteres uden uforholdsmæssige indgreb i privatlivet.

Sådan gør andre lande

Landene bevæger sig i forskellige retninger.

Australien: Et samlet forbud for unge under 16

Australien blev i december 2025 det første land til at gennemføre et landsdækkende forbud mod sociale medier for unge under 16. Reglerne omfatter store platforme som TikTok, YouTube, Instagram og Facebook. 34

Storbritannien: Australsk model og særskilte funktionsbegrænsninger

Den britiske regering planlægger et forbud for unge under 16 efter australsk forbillede, understøttet af skærpede krav til alderskontrol på platformene. Regeringen vil desuden begrænse funktioner for unge under 18, herunder livestreaming og kontakt fra fremmede. De første regler var planlagt fremlagt for parlamentet inden årets udgang med ikrafttræden i foråret 2027. 3233

Japan: Mere beskyttelse uden et totalt forbud

Japan har indtil videre afvist et generelt aldersbaseret forbud. I stedet handler debatten om skærpet alderskontrol, sikrere standardindstillinger, begrænsninger af funktioner og større ansvar for platformoperatørerne. 5053

Frankrigs sag viser dilemmaet

Den franske afgørelse er en vigtig prøve for den internationale bevægelse mod strammere regler for unges sociale medier. Den viser, at myndigheder godt kan gribe ind af hensyn til børns sikkerhed, men at et bredt forbud kan falde, hvis det begrænser kommunikationen for meget eller ikke står mål med de risici, det skal løse. 315

Frankrigs nye udspil, Macrons ønske om EU-regler og de forskellige modeller i Australien, Storbritannien og Japan peger på det samme uløste spørgsmål: Beskyttelsen af børn og unge på nettet afhænger ikke alene af, om grænsen sættes ved 15 eller 16 år, men også af, hvor præcist, proportionalt og håndhæveligt regelsættet bliver.