Frankrig presser på for EU-indtægter over 60 mia. euro om året

Frankrig presser på for en EU-pakke, der skal give mere end 60 mia. euro om året til EU’s flerårige budget for 2028-2034. Målet er ikke én enkelt fransk skat, men øget politisk opbakning til Europa-Kommissionens pakke af såkaldte egne indtægter fra juli 2025 – og muligvis flere indtægtskilder på EU-plan. Paris mener, at pengene kan finansiere fælles prioriteter som forsvar og konkurrenceevne og samtidig mindske behovet for større indbetalinger fra medlemslandenes statsbudgetter. 734

En vigtig præcisering: Forslagene omtales ofte som EU-skatter, men EU har ikke en generel beføjelse til selv at opkræve skatter. Modellen går i stedet ud på, at bestemte andele af indtægter eller nationale bidrag føres til EU-budgettet gennem systemet for egne indtægter. 4

Fem nye indtægtskilder på bordet

Kommissionens pakke fra juli 2025 består af fem dele:

1. ETS1: 30 % af indtægterne fra den eksisterende første fase af EU’s kvotehandelssystem skal gå til EU-budgettet. Det er vurderet til i gennemsnit 9,6 mia. euro om året. 4
2. CBAM: 75 % af provenuet fra EU’s CO2-grænsetilpasningsmekanisme, CBAM, skal tilfalde EU-budgettet. Ordningen pålægger udvalgte importvarer en CO2-relateret afgift. Det anslås at give 1,4 mia. euro om året. 4
3. Ikke-indsamlet elektronikaffald: Medlemslandene skal bidrage med 2 euro pr. kg elektrisk og elektronisk udstyr, som ikke indsamles til genanvendelse. Anslået provenu: omkring 15 mia. euro årligt. 36
4. TEDOR: Et bidrag svarende til 15 % af provenuet fra de harmoniserede minimumssatser for punktafgifter på fremstillet tobak og beslægtede produkter. 16
5. CORE: Et progressivt bidrag fra store virksomheder med en årlig nettoomsætning fra 100 mio. euro. 316

De fem nye indtægtskilder ventes samlet at give 43,9 mia. euro om året i 2025-priser, svarende til 49,4 mia. euro i løbende priser. Med de foreslåede ændringer af de eksisterende egne indtægter når hele pakken op på 58,2 mia. euro årligt i 2025-priser – eller 65,6 mia. euro i løbende priser. Det er sidstnævnte tal, der forklarer, hvordan Frankrigs mål om over 60 mia. euro passer med Kommissionens samlede plan. 17

Her er der størst chance for en aftale

De mest politisk gangbare elementer ser foreløbig ud til at være CO2-relaterede indtægter og bidraget knyttet til elektronikaffald. ETS1 bygger på et eksisterende marked for CO2-kvoter, CBAM retter sig mod CO2-tung import, og elektronikaffaldsordningen passer ind i EU’s dagsorden om cirkulær økonomi. CBAM og elektronikaffald fremhæves i forhandlingerne som de mest sandsynlige kandidater til enighed. 267

Andre dele af pakken er vanskeligere:

• CORE er omstridt, fordi regeringer frygter konsekvenserne for virksomheder, der har hovedsæde eller væsentlig aktivitet i deres land. Frankrig støtter dog forslaget. 8
• TEDOR møder modstand, fordi tobaksafgifter er en vigtig national indtægtskilde. 6

Beløbene er beregninger – ikke garanterede indtægter. De afhænger blandt andet af CO2-priser, importmængder, data om affaldsindsamling og den endelige model, medlemslandene vedtager. 1722

Derfor går Frankrig forrest

Frankrigs linje hænger tæt sammen med landets pressede offentlige finanser. Europa-Kommissionen vurderede det franske offentlige underskud til 5,1 % af BNP i både 2025 og 2026, samtidig med at renteudgifterne fortsat ventes at stige. 2831

For Paris kan en større fælles EU-indtægt finansiere fælles udgifter uden udelukkende at kræve højere nationale bidrag. Det er særligt væsentligt for en regering med begrænset mulighed for både øget gældsætning og højere nationale skatter. Frankrig har samtidig modsat sig at gøre det kommende EU-budget mindre. 34

Paris vil også undersøge nye kilder

Frankrigs politiske ambition rækker ud over Kommissionens fem konkrete forslag. Paris har argumenteret for at finde EU-indtægter fra store teknologivirksomheder, herunder platforme med tilknytning til USA, og fra udenlandske forurenere frem for alene at øge medlemslandenes bidrag. 34

Europa-Parlamentet og Kommissionen har desuden drøftet eller undersøgt mulige afgifter på:

• store digitale platforme og digitale tjenester,
• kryptoaktiver eller krypto-relateret aktivitet,
• onlinekasinoer, spil og væddemål,
• samt en mulig udvidelse af CO2-grænseværktøjer. 273038

Det er vigtigt at skelne mellem disse idéer og pakken fra juli 2025: De er yderligere muligheder under debat, ikke vedtagne EU-indtægter. 327

Afgørelsen ventes i 2026

Det Europæiske Råds formand, António Costa, sigter mod en politisk aftale om indtægtspakken i oktober 2026 og derefter en aftale om hele budgetrammen for 2028-2034 inden udgangen af 2026. 6

Det er politiske mål, ikke sikre ikrafttrædelsesdatoer. Afgørelser om EU’s egne indtægter kræver enstemmighed blandt medlemslandene og national ratifikation efter de enkelte landes forfatningsregler. Netop de mest splittende spørgsmål – især selskabs- og tobaksdelen – kan derfor afgøre, om tidsplanen holder. 617

Kort fortalt

Frankrig foreslår ikke én ny skat på 60 mia. euro. Landet forsøger at samle opbakning til en portefølje af indtægter til EU-budgettet: Fem kommissionsforslag med et anslået provenu på knap 44 mia. euro om året alene, plus ændringer i de eksisterende ordninger, der løfter den samlede pakke over 60 mia. euro i løbende priser. Den tidlige politiske opbakning synes størst til CBAM, kvotehandel og elektronikaffald, mens selskabsskat, tobak samt idéer om digitale tjenester, krypto og spil står foran de hårdeste forhandlinger. 617