Projektet markerer et markant skifte: DeepSeek bevæger sig fra primært at konkurrere gennem software- og modeloptimering til også at sikre sig fysisk infrastruktur i meget stor skala.
En kapacitet på 1 GW vil placere datacenteret blandt de største AI-projekter i verden – på niveau med nogle af de mest omfattende byggerier fra hyperscalere som Microsoft og Google.
DeepSeek planlægger ikke nødvendigvis at eje al kapaciteten selv. Selskabet vil bygge egne faciliteter, men samtidig leje ekstra kapacitet hos andre datacenteroperatører.
En tredjepartsoversigt over lokale myndighedsgodkendelser viser desuden, at mere end ti virksomheder allerede har indsendt projekter i Ulanqab. Det tyder på, at området er ved at udvikle sig til et samlet kinesisk centrum for AI-beregning.
DeepSeek presser på for at få den første del af kapaciteten online senest ved udgangen af 2027 eller i begyndelsen af 2028.
Det er en ambitiøs tidsplan for et projekt i gigawatt-klassen. Et anlæg af den størrelse kræver både omfattende byggeri, myndighedsgodkendelser, eltilslutning og adgang til egnede chips – og det er endnu uklart, hvordan alle disse elementer skal falde på plads.
Den vigtigste usikkerhed handler ikke kun om bygningerne, men om hardwaren indeni.
USA har indført eksportkontroller, der begrænser adgangen til avancerede Nvidia-GPU'er i Kina, herunder modeller som H100, H200 og Blackwell B200. Samtidig har flere rapporter hævdet, at DeepSeek tidligere skulle have fået adgang til forbudte Nvidia Blackwell-chips via mellemled i strid med amerikanske sanktioner. Det er ikke blevet bekræftet af DeepSeek eller amerikanske myndigheder.
Det er derfor uklart, om det nye datacenter skal baseres på:
Valget af chips kan blive afgørende for, om projektet kan realiseres inden for de gældende eksportrestriktioner – eller om det vil blive opfattet som en direkte udfordring af dem.
Placeringen i Ulanqab er ikke tilfældig. Byen har flere fordele for et energikrævende AI-datacenter.
Ulanqab er udpeget som et centralt knudepunkt i Kinas nationale politik "East Data, West Computing" – på kinesisk 东数西算. Politikken skal flytte beregningstunge opgaver fra de tætbefolkede og teknologisk stærke kystområder mod vestlige regioner med bedre adgang til jord og energi.
Godkendte områder kan blandt andet få fordel af lavere jord- og elpriser, hurtigere myndighedsprocesser og prioriteret tilslutning til elnettet.
Indre Mongoliet er Kinas største base for vedvarende energi med omfattende vind- og solparker. Det kan give DeepSeek adgang til relativt billig elektricitet – en afgørende faktor for et datacenter, hvor strømforbruget bliver meget højt.
Ulanqab har et koldt og tørt klima en stor del af året. Det gør det lettere at bruge naturlig luftkøling eller fordampningskøling og kan reducere den energi, der kræves for at holde AI-serverne på den rigtige temperatur.
Byens gennemsnitlige årstemperatur er omkring 4 °C.
Ulanqab har adgang til store arealer, som egner sig til campusser med flere datacenterbygninger. Samtidig ligger byen omkring 350 kilometer nordvest for Peking og har forbindelse til hovedstadens teknologimiljøer og forskningscentre.
DeepSeek opbyggede sit ry omkring effektivitet: at få avancerede AI-modeller til at yde konkurrencedygtigt uden samme mængde GPU-kapacitet som mange Silicon Valley-rivaler.
Et datacenter på 1 GW viser imidlertid, at softwareoptimering ikke længere står alene i konkurrencen om de mest avancerede modeller.
DeepSeeks plan er mere end et nyt datacenter. Den viser, at kampen om AI-lederskab i stigende grad handler om adgang til strøm, chips og datacenterkapacitet – ikke kun om modellernes kvalitet.
Selve projektets omfang er ambitiøst, men chipspørgsmålet bliver afgørende. Før det står klart, hvilken hardware der skal fylde de planlagte 1 GW, er det svært at vurdere, hvor realistisk projektet er under USA's eksportkontroller – og hvor stor en udfordring det vil udgøre for den eksisterende AI-infrastrukturorden.