Disse tal indikerer, at selvom intensiteten af kampene faldt i forhold til tidligere faser af krigen, stoppede våbenhvilen ikke dødbringende hændelser i Gaza.

Fortsatte angreb på sundhedsvæsenet

WHO’s overvågning viser også, at vold, der påvirker sundhedsfaciliteter og personale, fortsatte.

• 449 angreb på sundhedsvæsenet blev rapporteret i det besatte palæstinensiske område i løbet af 2025.
• Heraf skete 216 i Gaza, hvilket resulterede i 112 dødsfald og 305 kvæstelser.

WHO har gentagne gange advaret om, at sådanne angreb forværrer et i forvejen overbelastet sundhedssystem. I 2026 fordømte organisationen et angreb på Indonesian Hospital og bemærkede, at flere angreb på medicinske faciliteter havde fundet sted i de foregående uger, hvilket resulterede i dødsfald, kvæstelser og tvangsevakueringer af patienter og personale.

Hospitaler under ekstremt pres

Selv i våbenhvileperioden forblev Gazas sundhedsinfrastruktur stærkt beskadiget.

WHO-embedsmænd rapporterede, at:

• Ingen hospitaler i Gaza var fuldt funktionsdygtige, kun 14 af områdets 36 hospitaler fungerede overhovedet, mange kun delvist.
• Omfattende skader på faciliteter på tværs af området efterlod sundhedssystemet kæmpende for at genoprette tjenester.

Hospitaler har også oplevet kronisk mangel på brændstof, elektricitet, vand og medicinsk personale. Disse mangler begrænser muligheden for at udføre operationer, opretholde intensivafdelinger eller give behandling for kroniske sygdomme og mødre- og børnesundhed.

Kritisk mangel på medicin og medicinske forsyninger

WHO-rapporter fremhæver vedvarende mangel på nødvendig medicin og udstyr.

Faciliteter i Gaza har rapporteret:

• alvorlig mangel på essentiel medicin og medicinske forsyninger,
• afbrydelser i elektricitets- og brændstofforsyninger, der er nødvendige for at drive hospitalernes generatorer,
• begrænset tilgængelighed af personale og udstyr på grund af den langvarige konflikt.

For at stabilisere systemet leverede WHO ca. 60 millioner dollars værd af essentielle medicinske forsyninger i hele det besatte palæstinensiske område i 2025, selvom behovene fortsat langt oversteg de tilgængelige ressourcer.

Restriktioner på humanitære og medicinske forsyninger

FN’s humanitære rapportering indikerer, at administrative og sikkerhedsmæssige restriktioner på nødhjælp har forsinket strømmen af kritiske forsyninger ind i Gaza, selv efter våbenhvilen.

• Godkendelsesprocesser for humanitær last – herunder varer kategoriseret af Israel som “dobbeltanvendelsesvarer” – forblev en væsentlig flaskehals i våbenhvileperioden.
• Hjælpeorganisationer rapporterede, at mange anmodninger om at bringe nødhjælpsmaterialer ind i Gaza blev afvist; en FN-orientering bemærkede over 100 anmodninger afvist inden for den første måned efter våbenhvilens start.

Disse restriktioner påvirkede ikke kun byggematerialer, men også udstyr, der var nødvendigt for at genoprette hospitaler eller vand- og sanitetsanlæg.

Indvirkning på humanitære organisationer

Medicinske og humanitære grupper siger, at adgangsrestriktioner har begrænset deres evne til at levere hjælp.

• Læger uden Grænser (MSF) rapporterede ingen væsentlig forbedring i indførslen af deres medicinske humanitære forsyninger til Gaza umiddelbart efter våbenhvilen.
• FN-agenturer advarede også om, at store mængder humanitære forsyninger forblev uden for Gaza, selvom de var klar til levering.

Humanitære embedsmænd siger, at disse flaskehalse har bremset bestræbelserne på at genopbygge sundhedsydelser og imødekomme akutte civile behov.

Debat i FN's Sikkerhedsråd

Det internationale samfund har gentagne gange drøftet våbenhvilens implementering i FN’s Sikkerhedsråd.

• I Resolution 2803 (2025) godkendte Sikkerhedsrådet en bredere plan med det formål at afslutte Gaza-konflikten og stabilisere området.
• FN-orientatorer fortalte senere Rådet, at våbenhvilen forblev skrøbelig og ufuldstændig, med fortsat vold og alvorlige humanitære behov, der fortsat truede fremskridt.

Sikkerhedsrådets drøftelser har primært fokuseret på to spørgsmål: at sikre, at våbenhvilen holder, og at dramatisk øge den humanitære adgang til Gaza.

Det samlede billede fra WHO-rapportering

WHO’s vurderinger understreger konsekvent, at våbenhvilen reducerede omfanget af kampe, men ikke løste Gazas sundhedskrise. Organisationen rapporterer en kombination af faktorer, der opretholder nødsituationen:

• fortsatte tab efter våbenhvilen
• gentagne angreb, der påvirker sundhedsvæsenet
• beskadigede og delvist fungerende hospitaler
• alvorlig mangel på medicin, brændstof og personale
• restriktioner, der forsinker indførslen af humanitære forsyninger

Samlet set betyder disse forhold, at Gazas sundhedssystem forbliver under ekstremt pres, selv i perioder med reducerede fjendtligheder.

For humanitære organisationer er den centrale udfordring fortsat at genoprette basal sundhedskapacitet, samtidig med at man sikrer vedvarende humanitær adgang og beskyttelse af medicinske faciliteter og personale.

Disse tal indikerer, at selvom intensiteten af kampene faldt i forhold til tidligere faser af krigen, stoppede våbenhvilen ikke dødbringende hændelser i Gaza.

Fortsatte angreb på sundhedsvæsenet

WHO’s overvågning viser også, at vold, der påvirker sundhedsfaciliteter og personale, fortsatte.

• 449 angreb på sundhedsvæsenet blev rapporteret i det besatte palæstinensiske område i løbet af 2025.
• Heraf skete 216 i Gaza, hvilket resulterede i 112 dødsfald og 305 kvæstelser.

WHO har gentagne gange advaret om, at sådanne angreb forværrer et i forvejen overbelastet sundhedssystem. I 2026 fordømte organisationen et angreb på Indonesian Hospital og bemærkede, at flere angreb på medicinske faciliteter havde fundet sted i de foregående uger, hvilket resulterede i dødsfald, kvæstelser og tvangsevakueringer af patienter og personale.

Hospitaler under ekstremt pres

Selv i våbenhvileperioden forblev Gazas sundhedsinfrastruktur stærkt beskadiget.

WHO-embedsmænd rapporterede, at:

• Ingen hospitaler i Gaza var fuldt funktionsdygtige, kun 14 af områdets 36 hospitaler fungerede overhovedet, mange kun delvist.
• Omfattende skader på faciliteter på tværs af området efterlod sundhedssystemet kæmpende for at genoprette tjenester.

Hospitaler har også oplevet kronisk mangel på brændstof, elektricitet, vand og medicinsk personale. Disse mangler begrænser muligheden for at udføre operationer, opretholde intensivafdelinger eller give behandling for kroniske sygdomme og mødre- og børnesundhed.

Kritisk mangel på medicin og medicinske forsyninger

WHO-rapporter fremhæver vedvarende mangel på nødvendig medicin og udstyr.

Faciliteter i Gaza har rapporteret:

• alvorlig mangel på essentiel medicin og medicinske forsyninger,
• afbrydelser i elektricitets- og brændstofforsyninger, der er nødvendige for at drive hospitalernes generatorer,
• begrænset tilgængelighed af personale og udstyr på grund af den langvarige konflikt.

For at stabilisere systemet leverede WHO ca. 60 millioner dollars værd af essentielle medicinske forsyninger i hele det besatte palæstinensiske område i 2025, selvom behovene fortsat langt oversteg de tilgængelige ressourcer.

Restriktioner på humanitære og medicinske forsyninger

FN’s humanitære rapportering indikerer, at administrative og sikkerhedsmæssige restriktioner på nødhjælp har forsinket strømmen af kritiske forsyninger ind i Gaza, selv efter våbenhvilen.

• Godkendelsesprocesser for humanitær last – herunder varer kategoriseret af Israel som “dobbeltanvendelsesvarer” – forblev en væsentlig flaskehals i våbenhvileperioden.
• Hjælpeorganisationer rapporterede, at mange anmodninger om at bringe nødhjælpsmaterialer ind i Gaza blev afvist; en FN-orientering bemærkede over 100 anmodninger afvist inden for den første måned efter våbenhvilens start.

Disse restriktioner påvirkede ikke kun byggematerialer, men også udstyr, der var nødvendigt for at genoprette hospitaler eller vand- og sanitetsanlæg.

Indvirkning på humanitære organisationer

Medicinske og humanitære grupper siger, at adgangsrestriktioner har begrænset deres evne til at levere hjælp.

• Læger uden Grænser (MSF) rapporterede ingen væsentlig forbedring i indførslen af deres medicinske humanitære forsyninger til Gaza umiddelbart efter våbenhvilen.
• FN-agenturer advarede også om, at store mængder humanitære forsyninger forblev uden for Gaza, selvom de var klar til levering.

Humanitære embedsmænd siger, at disse flaskehalse har bremset bestræbelserne på at genopbygge sundhedsydelser og imødekomme akutte civile behov.

Debat i FN's Sikkerhedsråd

Det internationale samfund har gentagne gange drøftet våbenhvilens implementering i FN’s Sikkerhedsråd.

• I Resolution 2803 (2025) godkendte Sikkerhedsrådet en bredere plan med det formål at afslutte Gaza-konflikten og stabilisere området.
• FN-orientatorer fortalte senere Rådet, at våbenhvilen forblev skrøbelig og ufuldstændig, med fortsat vold og alvorlige humanitære behov, der fortsat truede fremskridt.

Sikkerhedsrådets drøftelser har primært fokuseret på to spørgsmål: at sikre, at våbenhvilen holder, og at dramatisk øge den humanitære adgang til Gaza.

Det samlede billede fra WHO-rapportering

WHO’s vurderinger understreger konsekvent, at våbenhvilen reducerede omfanget af kampe, men ikke løste Gazas sundhedskrise. Organisationen rapporterer en kombination af faktorer, der opretholder nødsituationen:

• fortsatte tab efter våbenhvilen
• gentagne angreb, der påvirker sundhedsvæsenet
• beskadigede og delvist fungerende hospitaler
• alvorlig mangel på medicin, brændstof og personale
• restriktioner, der forsinker indførslen af humanitære forsyninger

Samlet set betyder disse forhold, at Gazas sundhedssystem forbliver under ekstremt pres, selv i perioder med reducerede fjendtligheder.

For humanitære organisationer er den centrale udfordring fortsat at genoprette basal sundhedskapacitet, samtidig med at man sikrer vedvarende humanitær adgang og beskyttelse af medicinske faciliteter og personale.