Idéen kom fra Sporza-reporter Linde Merckpoel og hendes kollega Marijn de Vries, der ønskede at vende den klassiske 'WAG' (wives and girlfriends) fortælling på hovedet. I stedet for at profilere partnerne til mandlige atleter, ville de behandle de mandlige partnere til kvindelige Tour de France Femmes-ryttere som historien . Da teamet hørte, at Pogačar ville være til stede for at støtte Žigart, kontaktede de Matteo, pressechefen for hendes hold AG Insurance-Soudal, som straks var begejstret .
Aftenen før den sidste etape var chancerne usikre – en "55% chance" for, at Pogačar ville sige ja til at deltage. Søndag morgen kom beskeden om, at det var på . Sporza-holdet kørte til ruten, og kl. 14.15 modtog de en pin-drop: Pogačar ville være ved et hjørne langs Col d'Èze-stigningen, hvor familiens campingvogn var parkeret .
Pogačar var der ikke i starten – han var ude på en træningstur. Efter en nervøs times ventetid kom han "hurtigt rundt om hjørnet" iført en tåbelig karnevalshat og på sin regnbuestribede verdensmestercykel. Fans stimlede straks sammen omkring ham . Merckpoel samlede mod, gik hen til ham, og i det øjeblik han hørte "Sporza," nikkede han genkendende og foreslog, at de filmede stille bag campingvognen . Selv der blev de afbrudt af fans; Žigarts far måtte træde til og holde folk på afstand, så holdet kunne filme .
Merckpoel forklarede konceptet på ét minut: han ville blive behandlet som bare en anden anonym kæreste, der stod i sin partners skygge. Pogačar "indså straks, hvor vi ville hen" . Det resulterende interview er en mesterklasse i dødkomisk humor.
Her er de vigtigste udvekslinger:
Da Merckpoel spurgte: "Cykler du også?" svarede Pogačar: "Jeg cykler med hende. Nogle gange smider hun mig af, og nogle gange er jeg nødt til at lade hende køre. Jeg kan mest lide at tage afsted bare for en kop kaffe."
Adspurgt om, hvordan det var at leve i Žigarts skygge, sagde han: "Det er nogle gange svært at være 'kæresten til'. Jeg prøver at støtte hende så meget som muligt og være en god ven, men hun er en bedre partner."
Til allersidst kommer Merckpoel med pointen: "Undskyld, jeg glemte at spørge om dit navn?" Den fem gange Tour de France-vinder smiler bare . Merckpoel kaldte ham "den perfekte modspiller" og sagde, at tonen og timingen var afgørende: "Ellers er det bare pinligt. Men nu havde jeg den perfekte modspiller."
Hvad Pogačar ikke vidste, var, at Sporza havde lavet en speciel T-shirt som en overraskelsesrekvisit. På forsiden stod der "HAB" — forkortelse for "Husbands and Boyfriends" — med en blå pil opad og en collage på bagsiden .
Merckpoel indrømmede, at de ikke var sikre på, hvordan han ville reagere – trøjen ville sætte fokus tilbage på ham – men Pogačar var straks henrykt. Han tog den på med det samme, sendte et selfie til Žigart og havde den på i hele resten af etapen, med billeder, der gik viralt på sociale medier . "Først troede vi, at han bare prøvede at gøre os en tjeneste, men han havde trøjen på hele etapen," sagde Merckpoel. "Jeg tror, det er en del af hans succes. Han står solidt på jorden med begge ben."
Merckpoel kaldte senere videoen for et af højdepunkterne i hendes karriere . 'HAB'-trøjen blev øjeblikkeligt et samlerobjekt i cykelverdenen.
Pogačar var ikke den eneste UAE Team Emirates-XRG-stjerne, der var på støttehold. Holdkammeraten Isaac del Toro — der sluttede som nummer 3 samlet i herrernes Tour de France og vandt den hvide ungdomsryttertrøje — var også til stede i weekenden for at heppe på sin partner Romina Hinojosa, en mexicansk rytter for Lotto-Intermarché .
Hinojosa krydsede målstregen i Nice fuldstændig udmattet og sluttede som næstsidst i klassementet, men skrev historie som den første mexicanske rytter nogensinde til at gennemføre Tour de France Femmes . Del Toro var der ved havnefronten for at byde hende velkommen, og parret tog senere ud at spise pizza . Sporza fangede begge UAE-stjerner, der støttede deres partnere, og bemærkede, at de var "ploegmaten bij UAE en in de Tour samen op het podium" (holdkammerater hos UAE, der stod på podiet sammen ved herrernes Tour) .
Den virale komediesketch bliver endnu mere betydningsfuld i lyset af Žigarts egen kamp for overhovedet at være på startlinjen.
Den 18. juni 2026 mistede Žigart under 2. etape af Tour de Suisse Women kontrollen, da hun kørte over et bump på vejen i den sidste kilometer, styrtede voldsomt og gled flere meter hen ad asfalten . Hun blev hastet til et hospital i Locarno, bevidstløs, og diagnosticeret med et brækket kæbeben . Bemærkelsesværdigt nok havde hun ingen andre alvorlige skader. Holdmanager Jolien D'hoore afslørede senere, at Žigart var bevidstløs, da hun først nåede frem til hende, og beskrev øjeblikket som "fuldstændig i chok" .
Fordi bruddet var et simpelt brud med sektionerne stadig på linje, undgik hun helt operation . Hun var på flydende kost i flere uger, men vendte tilbage til træning inden for få dage. Bare seks uger senere stod hun på startlinjen i Lausanne til Tour de France Femmes . "Jeg havde en skytsengel, der passede på mig," sagde hun og beskrev sin overlevelse som "mirakuløs" .
I betragtning af at hun stadig var ved at komme sig efter et brækket kæbeben, var på flydende kost indtil midten af juli og næsten ingen konkurrenceforberedelse havde, var det aldrig realistisk at udfordre til topplaceringer. Žigart sluttede som nummer 48 samlet og nummer 19 på den sidste etape ind til Nice . Undervejs kæmpede hun også mod en maveinfektion under 3. etape, der sendte hende ned som næstsidst på vejen . Hendes blotte tilstedeværelse, kun seks uger efter et styrt, der kunne have været meget værre, blev bredt set som en bemærkelsesværdig præstation. Mindre end to uger tidligere havde hun været i Paris for at fejre Pogačars femte Tour de France-sejr; nu var rollerne byttet om, med Pogačar, der satte sin Vuelta a España-forberedelse på pause for at være hendes superfan på Mont Ventoux og Côte d'Azur .
Som Merckpoel konkluderede: "Jeg tror, det er en del af hans succes. Han står solidt på jorden med begge ben." Det samme kunne siges om Žigart.
Idéen kom fra Sporza-reporter Linde Merckpoel og hendes kollega Marijn de Vries, der ønskede at vende den klassiske 'WAG' (wives and girlfriends) fortælling på hovedet. I stedet for at profilere partnerne til mandlige atleter, ville de behandle de mandlige partnere til kvindelige Tour de France Femmes-ryttere som historien . Da teamet hørte, at Pogačar ville være til stede for at støtte Žigart, kontaktede de Matteo, pressechefen for hendes hold AG Insurance-Soudal, som straks var begejstret .
Aftenen før den sidste etape var chancerne usikre – en "55% chance" for, at Pogačar ville sige ja til at deltage. Søndag morgen kom beskeden om, at det var på . Sporza-holdet kørte til ruten, og kl. 14.15 modtog de en pin-drop: Pogačar ville være ved et hjørne langs Col d'Èze-stigningen, hvor familiens campingvogn var parkeret .
Pogačar var der ikke i starten – han var ude på en træningstur. Efter en nervøs times ventetid kom han "hurtigt rundt om hjørnet" iført en tåbelig karnevalshat og på sin regnbuestribede verdensmestercykel. Fans stimlede straks sammen omkring ham . Merckpoel samlede mod, gik hen til ham, og i det øjeblik han hørte "Sporza," nikkede han genkendende og foreslog, at de filmede stille bag campingvognen . Selv der blev de afbrudt af fans; Žigarts far måtte træde til og holde folk på afstand, så holdet kunne filme .
Merckpoel forklarede konceptet på ét minut: han ville blive behandlet som bare en anden anonym kæreste, der stod i sin partners skygge. Pogačar "indså straks, hvor vi ville hen" . Det resulterende interview er en mesterklasse i dødkomisk humor.
Her er de vigtigste udvekslinger:
Da Merckpoel spurgte: "Cykler du også?" svarede Pogačar: "Jeg cykler med hende. Nogle gange smider hun mig af, og nogle gange er jeg nødt til at lade hende køre. Jeg kan mest lide at tage afsted bare for en kop kaffe."
Adspurgt om, hvordan det var at leve i Žigarts skygge, sagde han: "Det er nogle gange svært at være 'kæresten til'. Jeg prøver at støtte hende så meget som muligt og være en god ven, men hun er en bedre partner."
Til allersidst kommer Merckpoel med pointen: "Undskyld, jeg glemte at spørge om dit navn?" Den fem gange Tour de France-vinder smiler bare . Merckpoel kaldte ham "den perfekte modspiller" og sagde, at tonen og timingen var afgørende: "Ellers er det bare pinligt. Men nu havde jeg den perfekte modspiller."
Hvad Pogačar ikke vidste, var, at Sporza havde lavet en speciel T-shirt som en overraskelsesrekvisit. På forsiden stod der "HAB" — forkortelse for "Husbands and Boyfriends" — med en blå pil opad og en collage på bagsiden .
Merckpoel indrømmede, at de ikke var sikre på, hvordan han ville reagere – trøjen ville sætte fokus tilbage på ham – men Pogačar var straks henrykt. Han tog den på med det samme, sendte et selfie til Žigart og havde den på i hele resten af etapen, med billeder, der gik viralt på sociale medier . "Først troede vi, at han bare prøvede at gøre os en tjeneste, men han havde trøjen på hele etapen," sagde Merckpoel. "Jeg tror, det er en del af hans succes. Han står solidt på jorden med begge ben."
Merckpoel kaldte senere videoen for et af højdepunkterne i hendes karriere . 'HAB'-trøjen blev øjeblikkeligt et samlerobjekt i cykelverdenen.
Pogačar var ikke den eneste UAE Team Emirates-XRG-stjerne, der var på støttehold. Holdkammeraten Isaac del Toro — der sluttede som nummer 3 samlet i herrernes Tour de France og vandt den hvide ungdomsryttertrøje — var også til stede i weekenden for at heppe på sin partner Romina Hinojosa, en mexicansk rytter for Lotto-Intermarché .
Hinojosa krydsede målstregen i Nice fuldstændig udmattet og sluttede som næstsidst i klassementet, men skrev historie som den første mexicanske rytter nogensinde til at gennemføre Tour de France Femmes . Del Toro var der ved havnefronten for at byde hende velkommen, og parret tog senere ud at spise pizza . Sporza fangede begge UAE-stjerner, der støttede deres partnere, og bemærkede, at de var "ploegmaten bij UAE en in de Tour samen op het podium" (holdkammerater hos UAE, der stod på podiet sammen ved herrernes Tour) .
Den virale komediesketch bliver endnu mere betydningsfuld i lyset af Žigarts egen kamp for overhovedet at være på startlinjen.
Den 18. juni 2026 mistede Žigart under 2. etape af Tour de Suisse Women kontrollen, da hun kørte over et bump på vejen i den sidste kilometer, styrtede voldsomt og gled flere meter hen ad asfalten . Hun blev hastet til et hospital i Locarno, bevidstløs, og diagnosticeret med et brækket kæbeben . Bemærkelsesværdigt nok havde hun ingen andre alvorlige skader. Holdmanager Jolien D'hoore afslørede senere, at Žigart var bevidstløs, da hun først nåede frem til hende, og beskrev øjeblikket som "fuldstændig i chok" .
Fordi bruddet var et simpelt brud med sektionerne stadig på linje, undgik hun helt operation . Hun var på flydende kost i flere uger, men vendte tilbage til træning inden for få dage. Bare seks uger senere stod hun på startlinjen i Lausanne til Tour de France Femmes . "Jeg havde en skytsengel, der passede på mig," sagde hun og beskrev sin overlevelse som "mirakuløs" .
I betragtning af at hun stadig var ved at komme sig efter et brækket kæbeben, var på flydende kost indtil midten af juli og næsten ingen konkurrenceforberedelse havde, var det aldrig realistisk at udfordre til topplaceringer. Žigart sluttede som nummer 48 samlet og nummer 19 på den sidste etape ind til Nice . Undervejs kæmpede hun også mod en maveinfektion under 3. etape, der sendte hende ned som næstsidst på vejen . Hendes blotte tilstedeværelse, kun seks uger efter et styrt, der kunne have været meget værre, blev bredt set som en bemærkelsesværdig præstation. Mindre end to uger tidligere havde hun været i Paris for at fejre Pogačars femte Tour de France-sejr; nu var rollerne byttet om, med Pogačar, der satte sin Vuelta a España-forberedelse på pause for at være hendes superfan på Mont Ventoux og Côte d'Azur .
Som Merckpoel konkluderede: "Jeg tror, det er en del af hans succes. Han står solidt på jorden med begge ben." Det samme kunne siges om Žigart.