Det var en måde at aflaste flaskehalsen i detailleddet på. Der kan godt være brændstof på nationale lagre eller i distributionssystemet, samtidig med at en bestemt tankstation løber tør, hvis kunderne køber hurtigere, end tankvognene kan fylde op igen.
Ved at begrænse hvert køb kunne myndighederne forsøge at holde flere stationer åbne og mindske tilskyndelsen til at fylde både bil og dunke i forventning om yderligere forstyrrelser.
MOL Slovenia indførte en grænse på 30 liter pr. besøg for privatkunder. Erhvervskøretøjer og virksomheder fik lov til at købe større mængder. Shell indførte også begrænsninger. Selskaberne sagde, at formålet var at fordele det tilgængelige brændstof mere jævnt og forhindre lokale mangelsituationer – ikke nødvendigvis at signalere, at Slovenien samlet set var løbet tør.
MOL's regel var på ét punkt strammere end regeringens senere ordning: MOL begrænsede mængden pr. besøg, mens den nationale regel fastsatte en daglig grænse.
Derfor skal tiltagene forstås som midlertidig styring af efterspørgslen. De dokumenterer ikke i sig selv, at landets samlede brændstofbeholdning var opbrugt.
Presset på Sloveniens tankstationer opstod som en del af et større energichok, der i den leverede rapportering blev knyttet til konflikten mellem USA, Israel og Iran. Forstyrrelser omkring Hormuzstrædet begrænsede transporten af både råolie og raffinerede olieprodukter.
Gennemstrømningen via ruten lå før krigen på omkring 18 millioner tønder om dagen. Ifølge data citeret af Reuters faldt den til 4,8 millioner tønder om dagen i juli og omkring 2 millioner tønder om dagen i begyndelsen af august.
Samtidig blev raffinaderier beskadiget eller taget ud af drift. Forarbejdningskapaciteten i Mellemøsten blev i andet kvartal anslået til at ligge 2,9 millioner tønder om dagen under niveauet før krigen, og der blev forventet et yderligere underskud på 2,2 millioner tønder om dagen i tredje kvartal. Ukrainske angreb pressede desuden den russiske raffinering ned i nærheden af det laveste niveau i næsten to årtier, mens lavere kinesisk raffinering og mindre brændstofeksport også øgede presset.
Det er afgørende, fordi benzin og diesel er raffinerede produkter – ikke bare råolie. Hvis raffinaderier bliver beskadiget eller ikke kan få leveret råolie, kan markedet mangle diesel, selv om der stadig findes råolie andre steder.
De europæiske dieselpriser steg efterfølgende med mere end 70 procent fra krigens begyndelse, mens merprisen på europæisk gasolie i forhold til Brent-olie nåede et rekordniveau.
Prisen på råolie og prisen på færdigt brændstof følges ikke altid ad. Raffinaderinedbrud, begrænset skibstransport, små lagre og højere raffineringsmargener kan holde dieselprisen oppe, selv når den underliggende oliepris falder.
USA's Energy Information Administration, EIA, forventede, at Brent-olie i gennemsnit ville koste 103 dollar pr. tønde i andet kvartal 2026, før prisen faldt til 70 dollar i fjerde kvartal. Prognosen illustrerer, hvor svingende råoliemarkedet var – ikke en stabil pris omkring 90 dollar.
Presset var særligt tydeligt i raffinaderiernes avancer. Reuters rapporterede, at merprisen på europæisk lavsvovlet gasolie i forhold til Brent-olie nåede 74,66 dollar pr. tønde i juli. Det er et mål for, hvor dyr diesel var blevet sammenlignet med det råolieprodukt, den fremstilles af.
Goldman Sachs forventede desuden, at margenerne på raffinerede brændstoffer ville forblive markant forhøjede gennem 2026, fordi markedet for færdige produkter var mere presset end markedet for råolie.
Regeringer i regionen reagerede med en blanding af prislofter, afgiftsændringer og nødforanstaltninger for at sikre forsyningerne.
Et dokument fra EU-Rådet registrerede den kroatiske dieselpris til 1,88 euro pr. liter den 30. marts. Senere markedsdata fra august placerede den gennemsnitlige kroatiske dieselpris omkring 1,835 euro pr. liter.
Moldova blev ramt af en separat, men beslægtet kombination af logistikproblemer og prisstigninger. Den regulerede dieselpris steg til omkring 1,62 euro pr. liter i slutningen af juli. Regeringen erklærede samtidig 30 dages alarmberedskab på energi- og vandforvaltningsområdet, efter meldinger om, at snesevis af tankstationer var løbet tør for diesel.
Tallene skal ikke læses som én fælles europæisk brændstofpris eller som bevis på, at alle lande oplevede nøjagtig samme mangel. De viser snarere, hvordan forstyrrelser i raffinaderier, transportbegrænsninger og nationale prisregler gav forskellige resultater fra marked til marked.
De leverede kilder dokumenterer tydeligt, at grænserne på 50 og 200 liter blev indført den 22. marts, og de forklarer, hvorfor distributørerne allerede havde begrænset salget.
Kilderne giver derimod ikke en stærk bekræftelse af, at Slovenien formelt ophævede ordningen i slutningen af maj. Den dato bør derfor betragtes som ubekræftet og ikke fremstilles som en sikker del af tidslinjen.
Den vigtigste pointe er, at en brændstofkrise kan vise sig som tomme pumper, køer og købsbegrænsninger længe før nationale lagre er tomme. Sloveniens indgreb skulle bremse den ekstraordinære efterspørgsel og holde brændstof tilgængeligt i hele netværket, mens distributionssystemet tilpassede sig.
Den europæiske prisudfordring var samtidig større end den akutte situation ved de slovenske pumper. Skadede raffinaderier, begrænsede skibsruter og mindre eksport af færdige olieprodukter skabte flaskehalse, som kan tage langt længere tid at reparere, end det tager at udløse den første forsyningsforstyrrelse.