Roman-teleskopet er på vej mod universets store spørgsmål

NASA's Nancy Grace Roman Space Telescope er nu på vej ud i det dybe rum efter en vellykket opsendelse med en SpaceX Falcon Heavy fra Launch Complex 39A ved Kennedy Space Center i Florida. Opsendelsen fandt sted den 30. august 2026 kl. 7.26 EDT, og observatoriet blev frigjort fra rakettens øverste trin kl. 7.57 – 31 minutter senere. 21118

Næste stop er det såkaldte andet Lagrange-punkt, L2, i Solen-Jorden-systemet. Området ligger omkring 1 million miles, eller cirka 1,6 millioner kilometer, fra Jorden. Herfra skal Roman følge en bane omkring Solen i samme overordnede område som James Webb-teleskopet, selv om de to teleskoper ikke kommer til at befinde sig samme sted. 11123

Et teleskop, der ser bredt i stedet for snævert

Roman er ikke tænkt som en afløser for Hubble eller Webb. Det er et teleskop med en anden opgave.

James Webb er særligt stærkt, når forskere vil undersøge udvalgte galakser, stjerner eller planetsystemer i ekstrem detalje. Roman skal i stedet gentagne gange fotografere store områder af himlen med et bredt infrarødt synsfelt. Det gør det muligt at opdage mønstre, bevægelser og forandringer, som kan være svære at se i mere snævre observationer.

Teleskopet skal blandt andet kortlægge milliarder af galakser og store stjernepopulationer. Observationerne skal bruges til at undersøge exoplaneter, supernovaer, universets udvidelse og den mørke energi, som forbindes med denne udvidelse. 81821

Roman har et synsfelt, der er mere end 100 gange større end Hubbles. Det betyder ikke nødvendigvis, at Roman tager skarpere billeder af hvert enkelt objekt, men at det kan undersøge enorme områder af universet langt mere effektivt.

Jagten på mørk energi og mørkt stof

En af missionens vigtigste opgaver bliver at måle, hvordan universet har udviklet sig over tid. Ved at kombinere observationer af supernovaer, galaksernes fordeling og gravitationslinseeffekter kan astronomerne teste forskellige forklaringer på universets accelererende udvidelse.

Et centralt spørgsmål er, om mørk energi er en konstant egenskab ved universet, eller om den ændrer sig over tid.

Roman skal også undersøge mørkt stof. Det udsender eller reflekterer ikke lys på samme måde som almindeligt stof, men dets tyngdekraft påvirker både galaksernes placeringer og deres former. Når Roman måler disse små forvrængninger på tværs af enorme datamængder, kan forskerne skabe bedre kort over det usynlige stof, der påvirker det synlige univers.

Mørkt stof og mørk energi regnes tilsammen almindeligvis for at udgøre omkring 95 procent af universets samlede masse-energiindhold.

Roman skal finde planeter, også de vanskelige

Exoplaneter – planeter uden for Solsystemet – bliver en anden stor del af missionen. Roman skal bruge flere metoder, der egner sig til statistiske undersøgelser af store stjernefelter.

Ved transitmetoden leder astronomerne efter den lille formørkelse, der opstår, når en planet passerer foran sin stjerne. Ved gravitationel mikrolinsning ser man i stedet efter en midlertidig forstærkning af lyset fra en fjern stjerne, når en forgrundsstjerne – og eventuelt en planet omkring den – bøjer lyset på sin vej mod Jorden.

Missionens beregnede udbytte omfatter tusindvis af planetdetektioner og mere end 100.000 mulige transiterende exoplaneter. Det er forventede resultater, ikke opdagelser, der allerede er gjort. 815

Mikrolinsningsprogrammet kan især blive værdifuldt for at finde fjerne planeter med lav masse, herunder planeter mindre end Mars. Metoden kan også afsløre såkaldte fritsvævende eller "forældreløse" planeter, som ikke længere kredser om en stjerne. Roman forventes at overvåge omkring 100 millioner stjerner mod Mælkevejens centrale område.

Et nyt medlem af et internationalt observatoriehold

Roman kommer ikke til at arbejde alene. Missionens data får større værdi, når de kombineres med observationer fra andre store observatorier.

James Webb kan følge op på udvalgte galakser, stjerner og planetsystemer med detaljerede infrarøde observationer. ESA's Euclid-mission laver brede undersøgelser af det såkaldte mørke univers, mens Vera C. Rubin-observatoriet i Chile overvåger store dele af himlen i synligt lys og registrerer objekter, der ændrer sig over tid.

Tilsammen kan teleskoperne forbinde statistiske kort over enorme kosmiske områder med detaljerede undersøgelser af enkelte mål. Det kan hjælpe forskerne med at skelne mellem forskellige forklaringer på den kosmiske acceleration, kortlægge mørkt stof gennem dets tyngdepåvirkning og udpege lovende exoplaneter til nærmere undersøgelse.

Opsendelsen var kun begyndelsen

At Roman er frigjort fra raketten, er en vigtig milepæl – men ikke missionens afslutning. Rumfartøjet skal nu fortsætte mod L2, udfolde sine solpaneler, kontrollere sine systemer og gennemføre en række test, før de egentlige videnskabelige observationer kan begynde.

NASA har beskrevet destinationen som Solen-Jorden-systemets L2-punkt, mens Association of Universities for Research in Astronomy har angivet en indledende rejse på omkring 30 dage til området. 11126

Opsendelsen kom desuden usædvanligt tidligt i forhold til den tidligere plan. NASA offentliggjorde målet om en opsendelse den 30. august 2026 i juni og beskrev det som otte måneder tidligere end den hidtil planlagte dato. 517 En anden rapport henviste til en tidligere lanceringsklarhedsdato i maj 2027. Forskellen afspejler dog forskellige planlægningsbegreber og bør ikke læses som to identiske tilsagn om opsendelsestidspunktet. 19

Roman er designet til en planlagt femårig hovedmission, når det er kommet på plads og gennemført sin idriftsættelse. Konstruktionen åbner desuden mulighed for fremtidig robotisk servicering eller optankning, hvis en kompatibel mission en dag bliver udviklet.

Hvem var Nancy Grace Roman?

Teleskopet er opkaldt efter Nancy Grace Roman, NASA's første chefastronom og en tidlig fortaler for rumteleskoper. Hendes lederskab var med til at skabe det institutionelle og videnskabelige grundlag for store rumobservatorier, herunder arbejdet, der senere førte til Hubble.

Roman hædrer dermed en forsker og leder, hvis indsats var afgørende for at flytte astronomien ud over Jordens atmosfære. Nu begynder teleskopet, der bærer hendes navn, sin egen undersøgelse af universet.

Den største gevinst bliver sandsynligvis ikke ét enkelt ikonisk billede. Det bliver et enormt datasæt om galakser, stjerner, supernovaer og planetsystemer – et bredere udsyn, der kan hjælpe astronomerne med at forstå, hvordan universet blev dannet, hvordan det har forandret sig, og hvad der driver dets fortsatte udvikling.