Den israelske hær beskrev razziaen som en brigadeoperation, hvor sikkerhedsstyrker afhørte personer, hæren omtalte som mistænkte. IDF erkendte, at nogle af de afhørte blev mærket med numre under operationen, men gav ingen detaljeret forklaring på, hvorfor det var nødvendigt at skrive direkte på huden.
Israelske styrker gennemsøgte ifølge rapporterne boliger og tilbageholdt beboere forskellige steder i byen. The Jerusalem Post skrev, at IDF oplyste, at to formodede terrorister blev tilbageholdt, og at soldater gennemsøgte mere end 100 huse. Andre medier citerede lokale oplysninger om, at snesevis af personer – herunder kvinder – blev tilbageholdt. Det præcise antal kan ikke fastslås på baggrund af de leverede kilder.
IDF's forklaring var administrativ: De tilbageholdte blev betegnet som mistænkte, og numrene skulle bruges til identifikation under afhøringerne. Samtidig beskrev hæren selv handlingen som alvorlig og ikke som en accepteret, permanent procedure.
Hæren sagde, at de ansvarlige officerer havde understreget over for de involverede soldater, hvor alvorlig handlingen var, og at »der er draget læring«. Det fremgår ikke af det foreliggende materiale, om nogen blev straffet, eller om der blev indledt en konkret efterforskning efter hændelsen i Qabatiya.
Udmeldingen har vakt ekstra opsigt, fordi IDF kun få måneder tidligere havde forholdt sig til en lignende praksis. I april sagde hæren, at soldater havde udvist dårlig dømmekraft, efter at palæstinensiske kvinder fik skrevet numre på hænderne ved en kontrolleret adgang til Jenin-flygtningelejren.
Den arabisk-israelske oppositionspolitiker Ahmad Tibi fordømte billederne som umenneskeliggørende og sagde, at de mindede om »mørke tider«. Menneskerettighedsforkæmpere beskrev på samme måde synlig nummerering af personer under militær kontrol som nedværdigende og dehumaniserende. Det er kritik af praksissen – ikke en gengivelse af IDF's begrundelse.
Det var især mærkernes synlighed, der udløste reaktionen. Tal skrevet i pander og på arme gjorde ikke blot de tilbageholdte lettere at skelne fra hinanden; de reducerede også offentligt mennesker til mærkater, mens de blev tilbageholdt og afhørt. Kilderne dokumenterer selve praksissen og kritikken af den, men fastslår ikke soldaternes præcise hensigt ud over hærens forklaring om identifikation under afhøringer.
April-hændelsen fandt sted, da palæstinensere under stramme militære restriktioner fik lov til at gå ind i Jenin-flygtningelejren for at se deres hjem og hente ejendele. Middle East Eye rapporterede, at snesevis af kvinder fik skrevet numre på hænderne, mens andre rapporter oplyste, at omkring 120 kvinder havde fået adgang til lejren.
Situationen i Qabatiya var anderledes: Her skete nummereringen under en razzia og afhøringsoperation, ikke i forbindelse med en organiseret tilbagevenden til en afspærret lejr. De to episoder har dog den samme grundlæggende praksis til fælles – numre skrevet på palæstinensiske civiles kroppe. Derfor har den nye sag rejst spørgsmål om, hvor effektiv IDF's tidligere forsikring om, at praksissen var upassende og skulle ophøre, egentlig var.
Hændelsen fandt sted samtidig med rapporter om en stigning i jødisk nationalistisk motiveret kriminalitet og angreb fra israelske bosættere på den besatte Vestbred. Israelske sikkerhedsmyndigheders tal, som blev rapporteret af den offentlige tv-station Kan, opgjorde 660 sådanne hændelser i første halvdel af 2026. Én sammenligning satte tallet op mod 440 hændelser i første halvdel af 2025, mens andre artikler brugte 405 som sammenligningstal og beskrev stigningen som 63 procent.
Forskellen afspejler, hvordan tallene blev præsenteret og sammenlignet. Kategorien »nationalistisk kriminalitet« er desuden en israelsk sikkerhedsklassifikation og dækker ikke nødvendigvis én ensartet type lovovertrædelse. De registrerede hændelser kan blandt andet omfatte sammenstød, hærværk, ildspåsættelser, vejspærringer og angreb på ejendom. Tallene peger derfor på en rapporteret stigning i nationalistiske eller bosætterrelaterede hændelser, men de forklarer ikke i sig selv nummereringen i Qabatiya og beviser ikke, at episoderne var led i én samlet politik.
Det leverede materiale understøtter fire klare konklusioner:
Materialet dokumenterer derimod ikke en direkte forbindelse mellem mærkningen af de tilbageholdte og planer om at flytte civile håndhævelsesopgaver på Vestbredden fra militæret til politiet. Det dokumenterer heller ikke uafhængigt det tal fra det palæstinensiske sundhedsministerium, der angiveligt opgør mere end 1.100 dræbte palæstinensere på Vestbredden siden oktober 2023. De bredere politiske og juridiske påstande bør derfor holdes adskilt fra de dokumenterede forhold omkring razziaen i Qabatiya.