Drabet ved Damaskusporten og belejringen af Qusra

Israelsk politi oplyste, at betjente skød Ibrahim al-Hendi, en 33-årig mand fra Østjerusalem, nær Damaskusporten omkring kl. 3.45 den 4. september. Ifølge politiet havde han forsøgt at stikke grænsepolitibetjente med en kniv. Palæstinensiske medier identificerede ham som Ibrahim al-Hendi fra Beit Hanina og gengav knivpåstanden som politiets oplysning. Han blev erklæret død på stedet. 2325

Efter skudepisoden forstærkede israelske styrker tilstedeværelsen ved Damaskusporten og i Jerusalems gamle bydel. Palæstinensiske kilder rapporterede om en militær afspærring og skærpede restriktioner, som gjorde det svært for palæstinensere at nå frem til morgenbønnen ved daggry. Den tilgængelige rapportering fastslår ikke uafhængigt, hvad der skete forud for den påståede knivhandling. 222530

Hvad var situationen i Qusra?

I Qusra, en by nær Nablus på Vestbredden, handlede separate rapporter om tre palæstinensiske familier, hvis hjem ifølge rapporterne havde været omringet af israelske bosættere siden 9. august. Tidligere beretninger oplyste, at beboerne havde fået afbrudt vand og strøm og havde haft svært ved at forlade husene sikkert eller få forsyninger ind. 244

Den 4. september blev situationen beskrevet som belejringens 28. dag. Ifølge rapporterne havde den israelske hær erklæret området for lukket militærzone og forhindret familierne i at komme ind og ud. Omkring 100 fredsaktivister ankom med mad og medicin, men blev ifølge Peace Now og samtidige nyhedsrapporter standset, før de nåede frem til husene. 3643

Der er dog et vigtigt forbehold om belejringens konkrete status. FN oplyste 17. august, at humanitære hold havde nået familierne og leveret vand, mad, medicin og andre fornødenheder efter flere dages indespærring. Det peger på, at adgangen ændrede sig undervejs, selv om rapporterne fra 4. september fortsat beskrev restriktioner omkring hjemmene. 41

To forskellige steder – samme konsekvens for adgangen

Afspærringen ved Damaskusporten og lukningen af området i Qusra var to forskellige hændelser under forskellige omstændigheder. Fælles for rapporterne var den praktiske følge af sikkerhedsindsatsen: begrænset palæstinensisk bevægelsesfrihed. I Jerusalem ramte det mennesker på vej til morgenbøn; i Qusra ramte det beboernes mulighed for at forlade deres hjem og støtters mulighed for at komme frem med nødhjælp. 3036

Israelske politi- og militærmyndigheder angav sikkerhedsmæssige begrundelser for tiltagene. I Qusra havde den israelske hær, IDF, tidligere oplyst, at området var en lukket militærzone. Ved et tidligere forsøg på at bringe hjælp ind afviste hæren samtidig beboernes påstand om, at aktivister var blevet forhindret i at overlevere forsyninger direkte. 33

Bredere eskalering – men forskellige opgørelsesmetoder

Rapporterne fra Qusra indgik i en bredere strøm af beretninger om vold fra bosættere og israelske militæroperationer på Vestbredden, herunder razziaer og anholdelser i Nablus og Jenin. 2136

Tallene varierer betydeligt afhængigt af kilde, opgørelsesdato og metode. Palæstinensiske myndigheder blev i midten af august citeret for 1.476 angreb fra bosættere i 2026. 53 FN oplyste, at organisationen pr. 10. august havde registreret mere end 1.430 hændelser samme år, og at omkring 3.800 palæstinensere var blevet fordrevet i 2026 som følge af vold fra bosættere, nedrivninger og udsættelser. 55 Senere tal fra en palæstinensisk kommission angav 4.113 angreb i årets første syv måneder. 49

Opgørelserne kan ikke sammenlignes direkte, fordi institutionerne anvender forskellige perioder og tilsyneladende forskellige definitioner. De understøtter dog samlet, at flere overvågningsorganer beskrev et højt niveau af vold og fordrivelse på Vestbredden i 2026. 4955

Huckabees usædvanligt direkte kritik

USA's ambassadør i Israel, Mike Huckabee, kaldte belejringen i Qusra en "forfærdelig terrorhandling" og omtalte de ansvarlige som "israelske terrorister". Ambassaden sagde, at den havde presset israelske styrker og politi til at fjerne dem. 14

Udtalelserne vakte særlig opmærksomhed, fordi Huckabee offentligt har været forbundet med støtte til israelske bosættelser. De løste hverken adgangsrestriktionerne eller fastslog ansvaret for alle påstande i sagen om Qusra, men de var en usædvanligt skarp amerikansk diplomatisk reaktion på belejringen. 34