Hvorfor blev Jonas Sjöstedt og Hanna Gedin afvist ved Israels grænse?

Israel meddelte 23. august 2026, at de svenske medlemmer af Europa-Parlamentet Jonas Sjöstedt og Hanna Gedin ville blive nægtet indrejse i landet. De to politikere fra det svenske Vänsterpartiet skulle efter planen ankomme natten over og besøge Det Palæstinensiske Selvstyre. Udenrigsminister Gideon Sa’ar havde bedt Befolknings- og immigrationsmyndigheden om at afvise dem med henvisning til Israels indrejselov. 12

De tilgængelige oplysninger dokumenterer en beslutning om at forhindre indrejse før besøget. De viser ikke, at Sjöstedt og Gedin blev tilbageholdt, fjernet fra et fly eller standset ved en bestemt lufthavn eller grænseovergang. 123

Hvilket lovgrundlag henviste Israel til?

Israel brugte landets lov om indrejse. Ifølge omtalen af loven kan udlændinge blandt andet nægtes adgang, hvis de offentligt opfordrer til boykot af Israel, benægter Holocaust eller angrebene 7. oktober 2023, eller offentligt støtter retssager mod israelske borgere ved udenlandske domstole. 15

Det israelske udenrigsministerium beskrev Sjöstedt og Gedin som personer, der i de senere år konsekvent havde handlet imod Israel. Ministeriet pegede især på deres påståede støtte til internationale retlige procedurer mod israelere, opfordringer til boykot eller sanktioner samt udtalelser, som Israel kaldte falske anklager om folkedrab, bevidst udsultning af civile og forsætlige angreb på børn og sundhedspersonale. Det er den israelske regerings anklager og ikke uafhængige afgørelser fra en domstol. 236

Hvad skulle de to politikere i Israel?

Sjöstedt og Gedin skulle rejse gennem Israel for at besøge Det Palæstinensiske Selvstyre. Oplysningerne tyder dermed på, at rejsen var knyttet til palæstinensiske politiske institutioner og ikke var et almindeligt turistbesøg. 12

Som medlemmer af Europa-Parlamentet har de blandt andet kritiseret det, de beskrev som israelsk misinformation om FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA. I et skriftligt spørgsmål spurgte de, hvilke skridt EU burde tage, og hvordan man kunne forhindre, at påstandene spredte sig i medlemslandene. 19

De var også blandt de medlemmer af Europa-Parlamentet, der var forbundet med en appel 7. maj 2026. Her blev EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas opfordret til at lægge pres på Israel for at give uafhængige udenlandske journalister adgang til Gaza. 21 Adgang for uafhængige journalister er central for udenforståendes mulighed for at kontrollere oplysninger om forholdene på jorden.

Kritik af regeringen er ikke det samme som modstand mod Israel

Det materiale, der ligger til grund for artiklen, indeholder ikke en fuldstændig og uafhængigt verificerbar ordret gengivelse af Jonas Sjöstedts svar. Den centrale skelnen i den position, der tilskrives ham, er imidlertid mellem kritik af den israelske regerings politik – herunder dens handlinger i Gaza og de besatte palæstinensiske områder – og modstand mod Israel som stat eller mod israelere som folk.

Skelnen er vigtig for at forstå konflikten. Israel beskrev politikernes aktiviteter som »anti-israelske«, mens deres dokumenterede politiske standpunkter viser modstand mod bestemte regeringsbeslutninger, militære handlinger, besættelsen og Israels internationale adfærd. Om disse standpunkter opfylder lovens betingelser for at nægte indrejse, er et særskilt spørgsmål fra, om de udgør modstand mod Israels eksistens.

Hvad mener Sjöstedt og Gedins parti?

Vänsterpartiets offentliggjorte politik giver baggrund for de synspunkter, som Israel henviste til:

• Partiet beskriver den israelske besættelse af palæstinensisk territorium som i strid med folkeretten og kræver, at den ophører.
• Det kræver en øjeblikkelig og permanent våbenhvile i Gaza og siger, at angreb på civile og krænkelser af menneskerettighederne skal fordømmes, uanset hvilken part der står bag. 3032
• Det støtter et stærkere EU-pres på Israel, herunder sanktioner, økonomiske tiltag og en våbenembargo. 222730
• Det ønsker undersøgelser og retligt ansvar for påståede krigsforbrydelser samt at israelske politiske ledere stilles til ansvar. 31
• Det støtter en tostatsløsning baseret på 1967-grænserne, inklusive Østjerusalem, hvor en fri palæstinensisk stat eksisterer fredeligt side om side med Israel. Denne ramme indebærer, at Israel fortsat eksisterer, og er ikke et krav om at afskaffe landet. 3338
• Partiet har udtrykkeligt fordømt Hamas’ angreb på civile 7. oktober som brutale og uden sidestykke. 34

Standpunkterne forklarer, hvorfor det israelske udenrigsministerium fremhævede sanktioner, boykot og internationale retssager. De viser samtidig, hvorfor politikerne og deres parti afviser den bredere beskrivelse af dem som modstandere af Israel som sådan: Partiets program kombinerer hård kritik af israelsk politik med støtte til en tostatsløsning, hvor Israel og Palæstina eksisterer side om side. 3033

Hvad siger sagen om Israels indrejserestriktioner?

Den konkrete sag handler om to valgte europæiske repræsentanter, som ville mødes med palæstinensiske institutioner. Det adskiller den fra et almindeligt afslag på indrejse for en privat rejsende, selv om Israel anvendte det samme immigrationsretlige system, som gælder for udenlandske statsborgere.

Sagen kommer samtidig med andre rapporter om begrænsninger for internationale besøgende. Der er blandt andet rapporteret om amerikanske aktivister, hvis indrejsetilladelser blev trukket tilbage efter protester eller frivilligt arbejde på den besatte Vestbred. Committee to Protect Journalists har desuden dokumenteret sager om udenlandske journalister og omtalt Israels sikkerhedsbegrundelse for fortsat at begrænse udenlandske journalisters adgang uden ledsagelse. 7913

Disse sager beviser ikke i sig selv, at alle restriktionerne skyldes én samlet politisk hensigt. Israel fremstiller dem som lovlige reaktioner på sikkerhedshensyn eller aktiviteter, som myndighederne anser for fjendtlige. Men mønstret rejser et bredere spørgsmål: Hvis valgte politikere, aktivister og journalister, der vil observere eller samarbejde med palæstinensiske lokalsamfund, kan nægtes adgang, bliver uafhængig kontrol med forholdene på Vestbredden og i områder med forbindelse til Gaza vanskeligere.

De klareste bekræftede oplysninger i denne sag er derfor begrænsede, men væsentlige: Israel annoncerede afvisningen, før de to EU-parlamentarikere var ankommet, henviste til landets indrejselov og begrundede beslutningen med deres politiske aktiviteter. Det tilgængelige materiale dokumenterer ikke en fysisk konfrontation ved et bestemt grænsepunkt, og det afgør heller ikke uafhængigt, om regeringens anklager om politikernes udtalelser var korrekte.