En mistænkt drone trængte ind i litauisk luftrum 18. oktober og udløste søgevarsler, en NATO-indsats og en midlertidig pause i flytrafikken ved Kaunas lufthavn. Senere ramte vragrester en bil i det nordlige Litauen. Ingen kom til skade. Litauen mistænkte, at dronen var kommet ind fra Polen, mens Ukraine undskyldte og foreslog, at russisk elektronisk krigsførelse kan have fået den ud af kurs. Den præcise rute og årsag var ikke fastslået i de tilgængelige oplysninger.
3
4
8
11
Alarm om morgenen
Litauisk radar opfangede en uidentificeret genstand omkring kl. 6. Beboere i de centrale og nordlige dele af landet blev bedt om at søge ly i omtrent en time. Der blev blandt andet udsendt røde varsler i amterne Šiauliai og Panevėžys.
1
24
30
To italienske Eurofighter-fly, der opererede under NATO-kommando, blev sendt på vingerne. Skyer og tåge gjorde det umuligt for piloterne at identificere genstanden visuelt, og jagerflyene forsøgte ikke at skyde den ned.
3
4 Kaunas lufthavn satte midlertidigt flytrafikken på pause og genoptog den kl. 7.49 lokal tid.
4
Nabolandet Letland udsendte også en kortvarig advarsel for tre kommuner. Ifølge Letlands offentlige radio gjaldt den fra kl. 7.40 til 8.12. De tilgængelige oplysninger fastslår ikke, at varslet var gult.
37
Vragdele ramte en bil – sprængstof er ikke bekræftet
En bilist på vejen fra Biržai mod Pasvalys fortalte, at vedkommende hørte en eksplosion, før vragrester ramte bilen og lavede en bule i en dør. Der blev ikke meldt om personskade.
5
9 Mulige vragrester blev fundet nær Juodžioniai i Pasvalys-distriktet, hvor myndighederne undersøgte området og samlede dele op.
11
25
At bilisten hørte et brag, beviser ikke, at dronen havde sprængstof om bord. Litauiske embedsfolk sagde, at nyttelasten ikke var bekræftet.
6
9
Uenighed om, hvor dronen kom fra
Forsvarsminister Robertas Kaunas beskrev først en mulig indflyvning fra Polen som en foreløbig vurdering og bad Polen deltage i en fælles undersøgelse.
11 Dagen efter sagde præsidentens sikkerhedsrådgiver Deividas Matulionis, at Litauen havde »troværdige beviser« for, at dronen krydsede grænsen fra Polen.
21
Der blev samtidig rapporteret om en anden påstand: Polske medier henviste til kilder, der sagde, at dronen var blevet sendt af sted fra litauisk territorium og ikke havde været inde i Polen. Undersøgelsen skulle derfor blandt andet afklare genstandens rute. De tilgængelige artikler giver ikke tilstrækkelige detaljer til, at radar- og sporingsoplysningerne kan vurderes uafhængigt.
21
Ukraines undskyldning og forklaring
Udenrigsministeriets talsmand Heorhii Tykhyi undskyldte for forstyrrelsen, risikoen og bekymringen og sagde, at Ukraine ville dele oplysninger, som kunne hjælpe med at klarlægge hændelsen.
8 Han foreslog, at russisk elektronisk krigsførelse havde fået droner ud af kurs under en operation mod militære mål i Rusland. Det var Ukraines forklaring – ikke en uafhængigt bekræftet årsag til netop denne hændelse.
7
Separat rapportering beskrev et stort ukrainsk droneangreb mod Rusland og brande ved olieanlæg i Sankt Petersborg-området. Det fastslår ikke, at vragresterne i Litauen kan knyttes til en bestemt affyring eller et bestemt mål.
33
Bekymring om varslingen
Et litauisk nyhedsbriefing oplyste, at det offentlige varslingssystem kun nåede beboere i den nordlige del af landet. Forsvarsminister Kaunas kaldte det uacceptabelt, at hele landet ikke var blevet informeret.
14 Hændelsen skabte også ny bekymring for, at Ruslands krig mod Ukraine kan få følger på NATO-territorium.
6
De centrale spørgsmål stod fortsat åbne i den tilgængelige rapportering: Dronens præcise rute, hvad der fik den ud af kurs, og om den bar sprængstof.