Hvorfor blev Andrei Klepach fyret efter sin advarsel om Ruslands krigsøkonomi?

• faldende investeringer;
• svag produktivitetsvækst;
• voksende ulighed; og
• et større teknologisk og økonomisk gab til andre lande.

Ifølge rapporter vurderede Klepach, at Ruslands BNP kun ville vokse med 1–1,5 procent i 2027. Det lå forholdsvis tæt på det russiske økonomiministeriums reviderede prognose på 1,4 procent for samme år, selv om de to prognoser kom fra forskellige kilder og ikke bør sidestilles.

Vestlig støtte holdt Ukraines økonomi i gang

Klepach fremhævede, at Ukraines økonomi blandt andet havde overlevet på grund af omfattende økonomisk støtte fra Vesten. Ifølge hans vurdering svarede den militære og indenlandske støtte til næsten halvdelen af Ruslands statsbudget, mens den samlede hjælp oversteg Ruslands kapitaludstrømning flere gange. Uden den eksterne støtte ville Ukraines økonomi ifølge Klepach være brudt sammen.

Pointen indgik i hans bredere argument: Ruslands evne til at holde økonomien kørende var ikke det samme som at vinde den samlede konkurrence. Ukraine var stærkt afhængigt af udenlandsk finansiering, men Rusland bar samtidig stigende omkostninger som følge af krigen, sanktionerne og angreb på infrastruktur.

En mulig social krise

Klepach advarede også om, at Rusland på længere sigt kunne blive ramt af en alvorlig social krise, som kunne opstå pludseligt. Han henviste til Februarrevolutionen i 1917 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 som historiske eksempler på omvæltninger, der blev svære at kontrollere, da de først var begyndt.

Han forudsagde ikke nødvendigvis, at Rusland ville gå i opløsning. Advarslen var mere afgrænset: Selv hvis økonomien undgik et direkte sammenbrud, kunne ophobede tab, større ulighed og lavere vækst skabe grundlag for en fremtidig krise. Ifølge rapporterne var han »næsten sikker« på, at en eller anden form for social krise på et tidspunkt ville opstå.

Hvorfor blev han afskediget?

Forløbet er relativt klart. Klepach holdt talen i maj, uddrag fik stor opmærksomhed i russiske medier i midten af august, og den 16. august mistede han sin stilling i VEB.RF. Flere medier kædede direkte afskedigelsen sammen med talen.

Den forklaring, der blev gengivet fra VEB.RF, var, at Klepach havde fremsat »hårde personlige vurderinger« af Ruslands økonomiske og politiske udvikling, som ikke stemte overens med selskabets holdning.

Det statslige nyhedsbureau TASS bekræftede, at Klepach ikke længere var cheføkonom, og oplyste, at en afløser ville blive udpeget. TASS gav dog ingen politisk forklaring på hans afgang.

Var Kreml direkte involveret?

Det er fortsat ikke bekræftet. Mediet The Bell skrev med henvisning til kilder, der kendte Klepach, at VEB.RF-chef Igor Sjuvalov traf beslutningen efter »et opkald ovenfra«. Andre medier gentog oplysningerne, men de stammer fra anonyme kilder og er ikke blevet bekræftet af Kreml officielt.

Den forsigtige konklusion er derfor, at Klepachs tale i maj ifølge flere rapporter spillede en rolle i afskedigelsen, mens den præcise kommandovej bag beslutningen ikke er offentligt fastslået.

En erfaren del af det økonomiske establishment

Klepach havde været cheføkonom i VEB.RF i 12 år og kom til organisationen i 2014. Før det arbejdede han omkring et årti i Ruslands økonomiministerium, herunder otte år som viceminister.

Hans baggrund gjorde udtalelserne særligt opsigtsvækkende. Han var ikke en uafhængig kommentator uden for systemet, men en erfaren økonom med mange år i den russiske økonomisk-politiske administration. Medier har placeret ham i samme brede embedsmandsgeneration som blandt andre Elvira Nabiullina og Andrej Belousov, men de tilgængelige oplysninger fastslår ikke, præcis hvordan deres professionelle relationer var.

Afskedigelsen handlede derfor om mere end én personalebeslutning. En seniorøkonom i det russiske statsapparat havde offentligt sagt, at Rusland tabte terræn i den langvarige økonomiske konkurrence omkring krigen. Da ordene først blev bredt kendt, blev de tilsyneladende politisk for omkostningsfulde.