To dron angreb kommercielle skibe i Sortehavet – kornhandlen står over for nye risici

To separate dronangreb har igen gjort civil skibsfart i Sortehavet mere usikker. Det første ramte tørlastskibet Volgo Balt 226 den 20. august. Skibet blev beskadiget, men alle 11 besætningsmedlemmer blev meldt i sikkerhed, og det fortsatte mod Trabzon. Dagen efter blev container-skibet RMS TEAM ramt på vej fra Gemlik til Novorossiysk. Det udløste en brand, en evakuering og en eftersøgning efter ét savnet besætningsmedlem.

De tilgængelige oplysninger er mest solide, når det gælder de umiddelbare skader og meldingerne om besætningerne. Oplysninger om ejerskabet af Volgo Balt 226, skibets AIS-historik og flere andre angreb, der blev nævnt i de første beretninger, er mindre sikkert dokumenteret.

Hvad skete der med Volgo Balt 226?

Det Comoros-flagede tørlastskib Volgo Balt 226 blev ifølge de tilgængelige rapporter angrebet af en drone i Sortehavet den 20. august. Skibet er oplyst til at være 114 meter langt og bygget i 1980. Besætningen bestod af 10 aserbajdsjanske statsborgere og én georgisk statsborger. Der blev ikke meldt om dræbte eller sårede.

Angrebet beskadigede skibets bro samt beboelses- og opholdsrum. Trods skaderne var skibet fortsat i drift og sejlede videre mod Trabzon i Tyrkiet.

Hvem ejer Volgo Balt 226?

Oplysningerne om ejerskab er ikke entydige. Flere medier peger på Azov Shipping som ejer, mens andre beskriver skibet som tilhørende eller drevet af Primavera Marine, der har base på Marshalløerne. Andre kilder omtaler det som drevet af en tyrkisk virksomhed.

Den mest forsigtige beskrivelse er derfor, at Volgo Balt 226 sejler under Comoros' flag, mens oplysningerne om ejer og operatør varierer mellem kilderne. De tilgængelige kilder fastslår heller ikke, hvem der stod bag angrebet.

RMS TEAM blev forladt efter brand

Det mere alvorlige angreb ramte container-skibet RMS TEAM, som drives af den tyrkiske virksomhed Akkon Lines. Skibet var på vej fra Gemlik i Tyrkiet til Novorossiysk i Rusland, da Akkon Lines oplyste, at det blev udsat for et dronangreb den 21. august.

Efter angrebet brød der brand ud, blandt andet i beboelsesområderne og maskinrummet, før ilden bredte sig mod containerne. Besætningen sendte et nødsignal og forlod skibet. Et forbipasserende fartøj reddede 11 besætningsmedlemmer, mens én person fortsat var savnet ifølge operatørens nødmeddelelse og efterfølgende rapporter.

Akkon Lines vurderede, at skaderne var så omfattende, at både skib og last kunne betragtes som et konstruktivt totaltab. Det er et forsikringsudtryk for, at det muligvis ikke kan betale sig økonomisk at reparere et skib. Vurderingen var operatørens foreløbige standpunkt og ikke en afsluttet, uafhængig bjærgnings- eller forsikringsafgørelse.

Der er også modstridende oplysninger om skibets seneste AIS-signal – det automatiske identifikationssystem, som bruges til at følge skibes position. Én rapport placerede det sidste signal omkring 174 kilometer fra Novorossiysk den 20. august. Påstanden om, at skibet befandt sig nordøst for Samsun den 18. august, er ikke uafhængigt bekræftet af de stærkere kilder i materialet.

En del af en større august-eskalation

Angrebene fandt sted under en bredere optrapning, hvor handelsskibe, havne, korneksportterminaler og infrastruktur med forbindelse til militæret er blevet ramt på begge sider af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Reuters har beskrevet, hvordan angreb på skibe, havne og eksportterminaler forstyrrer leverancer af korn og olie og gør Sortehavet til et vigtigt knudepunkt i den globale handel.

Senest den 18. august var mindst fem kornskibe ifølge rapporter blevet angrebet nær de russiske havne Novorossiysk og Tuapse. Et større ukrainsk angreb på Novorossiysk tvang desuden to kornterminaler til midlertidigt at indstille driften, ifølge oplysninger baseret på myndigheder og kilder i branchen.

De første beretninger nævnte også påstande om angreb på et Rosatom-ejet skib, et tysk-ejet bulkskib nær Odesa og et tyrkisk-ejet skib nær Novorossiysk. De tilgængelige kilder giver dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå disse hændelser som bekræftede fakta.

Hvad betyder det for korn og råvarer?

Sortehavet er centralt for verdenshandlen, fordi både Rusland og Ukraine er store korneksportører. Regionen bruges samtidig til transport af olie og andre råvarer. Ukrainsk korneksport faldt ifølge Reuters med omkring 75 procent fra år til år i de første to uger af august, mens skibstransporten fra Sortehavshavnene næsten gik i stå.

For rederier og vareejere betyder angrebene større krigsrisiko, mulige forsinkelser og pres på forsikrings- og fragtrater. Reuters rapporterede, at to store kornterminaler i Novorossiysk midlertidigt standsede driften efter angrebet den 12. august. Samme dag steg hvedefutures med omkring 3 procent.

Materialet dokumenterer ikke selvstændigt påstanden om, at hvedepriserne lå 25 procent over niveauet i januar 2026. Det tal bør derfor ikke fremstilles som bekræftet uden stærkere markedsdata.

Ukraine foreslog beskyttelse af civil skibsfart

Ukraine sendte ifølge Reuters via en mellemmand Rusland et forslag om at indstille angreb på civile mål i Sortehavet. Da Reuters rapporterede om forslaget den 13. august, afventede Kyiv stadig et svar.

Der er derimod ikke tilstrækkelig dokumentation i de tilgængelige kilder for den konkrete påstand om, at Tyrkiet indførte midlertidige sikkerhedsforanstaltninger med henvisning til Montreux-konventionen. Det kræver bekræftelse fra tyrkiske myndigheder eller en anden autoritativ primærkilde.

Det vigtigste at vide

Volgo Balt 226 og RMS TEAM illustrerer to forskellige grader af risikoen for handelsskibe. Det ene skib blev beskadiget, men kunne fortsætte med alle besætningsmedlemmer i sikkerhed. Det andet blev ramt af en brand, forladt af besætningen og efterlod ét medlem savnet.

Sammen med angrebene på kornskibe og eksportterminaler viser hændelserne, hvordan sikkerhedskrisen i Sortehavet i stigende grad rammer civile søruter og transporten af fødevarer og råvarer – ikke kun militære mål.