Myndigheder i Ukraine og Rusland meldte om cyberangreb på deres nødvarslingsapps natten mellem 1. og 2. november 2026. I Ukraine udsendte appen falske varsler om strålingsfare, kemiske trusler og kampe i gaderne. Nogle timer senere meldte Rusland om falske beskeder i sin egen app. Tidsforløbet er beskrevet, men rapporterne fastslår hverken, at angrebene var koordinerede, eller at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj bekræftede et ukrainsk gengældelsesangreb.
2
8
29
Falske varsler i Ukraine
Ukraines offentlige luftalarm-app begyndte at sende falske beskeder kort før kl. 23 lokal tid den 1. november. Reuters skrev, at varslerne gjaldt Kyiv og andre områder og blandt andet advarede om stråling, kemiske trusler og risiko for kampe i gaderne. En falsk besked hævdede, at Rusland havde affyret et Oresjnik-missil, og at der var erklæret atomberedskab.
2
Beskederne kom via en app, som borgere bruger til at få information om luftangreb. Ukraines alarmkanal oplyste, at uvedkommende havde skaffet sig adgang til appen, og at tjenesten blev sat midlertidigt på pause. Brugerne blev samtidig advaret mod at klikke på links i mistænkelige notifikationer. Senere blev appen meldt tilbage i drift.
1
3
Rusland meldte om et angreb nogle timer senere
Tidligt den 2. november oplyste russiske myndigheder, at hackere havde fået adgang til Ministeriet for Nødsituationers app og sendt falske oplysninger til offentligheden. Associated Press skrev, at det ikke var klart, om angrebene i de to lande havde forbindelse til hinanden.
29
CBS News, med henvisning til russiske medier, skrev, at falske varsler blev sendt til brugere i 33 regioner. Ifølge den omtale hævdede beskederne, at atomare sprænghoveder var blevet affyret, og opfordrede folk til at hamstre mad og søge ned i kældre. Det er oplysninger gengivet i russiske medier, ikke detaljer, der er uafhængigt bekræftet i de foreliggende rapporter.
39
Hvem stod bag?
En russisk Telegram-kanal skrev, at hackergruppen Hitcore havde taget ansvaret for angrebet på den ukrainske app. AP kunne ikke selv bekræfte påstanden, og gruppens tilknytning og motiver var uklare. En påstand om ansvar beviser ikke i sig selv, hvem der gennemførte et angreb, eller hvordan de fik adgang.
17
29
De tilgængelige rapporter bekræfter heller ikke, at gruppen Atesh medvirkede til at sprede det russiske falske varsel, eller at den ukrainske parlamentariker Oleksandr Merezhko først afviste at bekræfte ukrainsk ansvar. De dokumenterer heller ikke, at Zelenskyj bekræftede, at Ukraine specifikt gengældte et angreb på civile. Det, rapporterne fastslår, er, at apps blev ramt, og at der blev sendt falske varsler.
2
29
Genopretning og usikkerhed om konsekvenserne
Ukraine satte appen midlertidigt på pause og meldte senere, at den var tilbage online. På tidspunktet for AP’s rapport arbejdede de russiske myndigheder fortsat på at få deres app op at køre igen.
1
3
De foreliggende oplysninger fastslår ikke, om strålingsmålinger ændrede sig, om militære forsvarsoperationer blev påvirket, eller om andre offentlige varslingssystemer fortsat fungerede. Det kan derfor ikke udledes af de falske notifikationer alene.
Våbenhvilen ved Oleshky var en separat udvikling
App-angrebene fandt sted, samtidig med at en seks dage lang humanitær våbenhvile omkring det russiskbesatte Oleshky udløb. Ukraines generalstab anklagede russiske styrker for at have brugt pausen til at styrke deres stillinger. Det er en anklage fra ukrainske myndigheder, ikke en uafhængigt bekræftet beskrivelse i den citerede rapport.
19 Ukrainske embedsmænd sagde også, at Rusland afviste at forlænge våbenhvilen.
23
Sammenfaldet i tid placerer cyberangrebene side om side med en anden udvikling i krigen. De tilgængelige rapporter viser dog ikke, at våbenhvilen udløb, fordi apps blev hacket, eller at de to hændelser på anden måde var forbundet.