Iran-krigens syvende måned: Fredsudspil falmer, mens olieruter og diplomati kommer under pres

Den afgørende udvikling i Iran-krigens syvende måned var ikke et gennembrud for freden, men en bredere kamp om energiruter, regional infrastruktur og politisk indflydelse. Teheran afviste, at landet akut søgte samtaler, forhandlinger om Hormuzstrædet blev udskudt, og houthiernes fremrykning skabte nye risici omkring Rødehavet. 23334

Iran afviste udsigten til en hurtig aftale

USA's præsident Donald Trump sagde, at han ventede, at krigen ville slutte efter midtvejsvalgene i USA i november, og hævdede, at Iran var presset til at give efter. Iran havde imidlertid sagt, at landet ikke søgte at genoptage fredsforhandlinger – en holdning, der stod i kontrast til Trumps offentlige optimisme. 219

Trump luftede også muligheden for, at USA kunne blive i Iran og »beholde olien«, idet han sammenlignede det med den ordning, USA havde annonceret med Venezuela. 19

Det Hvide Hus beskrev Venezuela-aftalen som en aftale, der gav USA majoritetskontrol over mere end 65 mia. tønder af Venezuelas beviste oliereserver. Venezuela oplyste, at ordningen omfattede 17 felter og fremlagde forventninger til investeringer og skatteindtægter, men medierapporteringen pegede også på, at den fulde aftaletekst ikke var offentliggjort. 172032 Der fremgik ingen offentlige vilkår for en tilsvarende olieaftale med Iran af rapporteringen.

Hormuz-diplomatiet gik i stå

Hormuzstrædet forblev konfliktens vigtigste maritime prespunkt. Før krigen passerede omkring en femtedel af verdens olie- og gasforsyninger gennem strædet; militære operationer og begrænsninger for skibsfarten har forstyrret trafikken kraftigt. 4

Oman skulle have været vært for samtaler mellem Iran og de arabiske Golfstater om mulige ordninger for Hormuz. Mødet blev udskudt uden en ny offentliggjort dato, hvilket fjernede det mest umiddelbare diplomatiske forum for at håndtere fremtiden for den strategiske sejlrute. 3633

Iran hævdede desuden at have skudt en MQ-1-drone ned over strædet. Oplysningen kom fra Irans Revolutionsgarde og var ikke uafhængigt bekræftet i den citerede rapportering. 7

Houthifremgang åbnede en front ved Rødehavet

Presset på energihandlen var ikke længere begrænset til Hormuz. Ifølge militære kilder citeret af Reuters erobrede de Iran-allierede houthier den yemenitiske havneby Mokha og rykkede frem mod strategiske øer i Rødehavet. Det styrkede deres position nær Bab el-Mandeb-strædet – den sydlige indsejling til Rødehavet og en afgørende rute for saudiarabisk eksport. 34

Houthierne sagde efterfølgende, at de affyrede missiler og droner mod den saudiarabiske luftbase Khamis Mushait. Reuters rapporterede, at gruppen oplyste at have sigtet mod flyhangarer, radarsystemer, landingsbaner og ammunitionsdepoter som gengældelse for saudiarabiske luftangreb i Yemen. 33

Den strategiske konsekvens er klar: Forstyrrelser både ved Hormuz og Bab el-Mandeb begrænser de alternative søveje på samme tid. Det skærpede bekymringen om, hvor robuste de regionale olie- og brændstofeksporter er.

Energimarkederne indregnede eskalationen

Olieprisen steg til over 100 dollar pr. tønde, mens konflikten tiltog. Reuters skrev, med henvisning til skøn fra Det Internationale Energiagentur (IEA), at regionens eksport af diesel, benzin og flybrændstof lå næsten 60 % under niveauet før krigen. Det gjorde især de raffinerede brændstoffer sårbare. 35

Den gennemsnitlige amerikanske dieselpris passerede også 6 dollar pr. gallon for første gang, rapporterede Reuters 10. september. 34 Tidligere samme uge lukkede Brent-olie i 101,21 dollar pr. tønde – det højeste slutniveau siden 22. maj – mens det amerikanske landsgennemsnit for diesel nåede rekordhøje 5,94 dollar pr. gallon, ifølge AAA-tal omtalt af CNN. 47

Prisstigningerne var et markedssignal, ikke et bevis på én enkelt årsag. Men rapporteringen kædede konsekvent udviklingen sammen med usikkerhed om skibsfart, infrastruktur og udsigten til flere angreb i Golfen og ved Rødehavet. 3533

Derfor blev den syvende måned afgørende

I midten af september afhang krigens udvikling af mere end de direkte militære udvekslinger mellem USA og Iran. Den afhang også af, om Hormuz kunne genåbnes, om houthiernes fremgang yderligere kunne true skibsfarten i Rødehavet, og om energiinfrastrukturen kunne holdes i drift under angreb.

Trumps forudsigelse om, at konflikten ville slutte efter midtvejsvalgene, og at benzinpriserne derefter ville falde kraftigt, var fortsat en prognose – ikke en aftale. Den tilgængelige rapportering viste fortsat militær aktivitet, et udskudt diplomatisk møde og energimarkeder, der prissatte en længere og mere volatil fase i konflikten. 193335