En recovery seed er i praksis hovedhemmeligheden, som en bitcoin-wallets adresser og signeringsnøgler kan genskabes ud fra. Den skal derfor være uforudsigelig. Hvis angribere kan begrænse antallet af mulige seeds, kan de søge efter den rigtige uden nogensinde at se den oprindelige enhed.
For berørte Mk3-wallets vurderede rapporter baseret på Coinkites tekniske analyse den effektive entropi til omkring 40 bit i stedet for de tilsigtede 128 bit. Det reducerede antallet af muligheder så meget, at specialiserede beregninger blev praktisk mulige.
Det rapporterede angreb forløb således:
Det forklarer, hvordan ofre kunne følge almindelige sikkerhedsråd – aldrig dele deres seed, opbevare enheden offline og beskytte backup’en – og alligevel miste deres midler. Svagheden var til stede, da seeden blev oprettet, ikke i den efterfølgende opbevaring.
De rapporterede beløb ændrede sig, efterhånden som kampagnen udviklede sig. En tidlig opgørelse knyttede 594,48 BTC til omkring 500 single-signature-wallets, mens senere rapporter kædede kampagnen sammen med over 1.300 BTC og tab på mere end 130 millioner dollar.
Tallene bør derfor ikke læses som én endelig, fast opgørelse. Forskellige rapporter dækkede forskellige bølger af tyverier, tidsperioder, wallet-typer og bitcoinpriser. Galaxy Research beskrev senere tabene som “130 millioner dollar og fortsat stigende”, hvilket viste, at undersøgelsen stadig var i gang i midten af august.
Gerningspersonerne er ikke offentligt identificeret. De tilgængelige rapporter beskrev en aktiv og opportunistisk kampagne med mindst et dusin uidentificerede hackere eller grupper. Det er også muligt, at flere aktører udnyttede den samme sårbarhed, efter at den blev kendt.
Det er vigtigt at skelne mellem teknisk årsag og identifikation af gerningspersoner. Den tekniske årsag er knyttet til Coldcards implementering af seed-genereringen, mens identiteten, organiseringen og placeringen af dem, der tømte wallet’ene, fortsat er ukendt i de tilgængelige rapporter. Der er ikke dokumentation for, at Bitcoin som system blev kompromitteret, eller at én bestemt kriminel gruppe stod bag alle angrebene.
Coldcard-sagen opstod i en periode med omfattende tab i kryptosektoren. I begyndelsen af august lød rapporter på over 200 hack af kryptovirksomheder i 2026 og samlede tab på mere end 950 millioner dollar.
Sammenligningen kræver dog lidt kontekst: Det bredere tal omfatter angreb mod mange forskellige kryptovirksomheder og systemer, mens Coldcard-tabene skyldtes en konkret svaghed i genereringen af wallet-seeds. Sagen illustrerer alligevel en gennemgående risiko ved selvforvaring: Stærk kryptografi og offline-opbevaring kan ikke kompensere for fejl i det lag, hvor nøglen bliver skabt.
Hardware-wallets er udviklet til at holde følsomt nøglemateriale adskilt fra internetforbundne enheder. En hot wallet kører derimod typisk som software, der er udsat for et bredere spektrum af online-trusler. Cold storage mindsker derfor normalt risikoen for malware, fjernkapring af konti og utilsigtet eksponering af en seed under almindelig brug.
Sikkerhedsmodellen brød ikke sammen, fordi angribere loggede direkte ind på alle Coldcard-enheder. Den brød sammen, fordi nogle wallets var blevet oprettet med seeds, der ikke var tilstrækkeligt tilfældige. Når først en svag seed eksisterer, beskytter det enheden at ligge i et pengeskab – men ikke nødvendigvis den matematiske hemmelighed, som kan genskabes ud fra blockchainens offentlige data og det kendte genereringsmønster.
Forskellen er afgørende: Der var tale om en sårbarhed i produktets implementering, ikke et bevis på, at alle offline-wallets grundlæggende er usikre, eller at Bitcoins adresse- og signatursystem er blevet besejret.
Jonathan Goodman fortalte, at omkring 1,6 millioner canadiske dollar blev stjålet fra hans Coldcard-kontrollerede beholdning. Han sagde, at han aldrig havde delt sin seed phrase, og at han havde opbevaret sine enheder fysisk sikkert. Alligevel forhindrede disse forholdsregler ikke tyveriet.
Hans oplevelse viser den mest urovækkende del af sagen: God sikkerhedspraksis fra brugerens side er ikke nok, hvis selve hemmeligheden blev genereret gennem en proces, der ikke var tilstrækkeligt uforudsigelig. En svag nøgle er stadig en svag nøgle, selv om kopien opbevares omhyggeligt.
Coinkite offentliggjorde problemet den 30. juli 2026 og udgav både rettet firmware og en sikkerhedsadvarsel. Den centrale anbefaling var ikke blot at opdatere, men at migrere midlerne:
Coinkite advarede specifikt om, at en firmwareopdatering ikke efterfølgende gør en seed, der blev genereret med sårbar firmware, sikker. Eksisterende midler skal flyttes til en wallet, der kontrolleres af en nyoprettet seed.
Ifølge sikkerhedsadvarslen var midler i risikozonen, hvis seeden var oprettet uden mindst 50 uafhængige, private terningekast, og walleten ikke var beskyttet af en stærk og unik BIP-39-passphrase. Brugere bør følge den aktuelle officielle advarsel for model-specifikke firmwareversioner og migreringsinstruktioner. Seed-ord eller passphrase må aldrig udleveres til nogen, der påstår at tilbyde support.
Coldcard-sagen viser, at sikkerheden i en hardware-wallet består af flere lag:
Den vigtigste praktiske pointe er enkel: Hvis en wallet-seed kan være blevet genereret gennem en sårbar proces, er det seeden – ikke kun enheden – der skal udskiftes. I denne sag behøvede angriberne ifølge rapporterne ikke at stjæle en Coldcard. De skulle blot genskabe den hemmelighed, som enheden havde genereret.