Et cyberangreb den 2. november ændrede køleindstillinger ved tre anlæg under Frankrigs nationale blodtjeneste, Établissement français du sang (EFS). Kølerummene opbevarede plasma og blodprøver. Overvågningssystemer og medarbejdernes indgriben var med til at forhindre skade, og EFS oplyste, at ingen produkter eller prøver blev kompromitteret.
1
4
Det ofte omtalte tal på 110 °C var en ændret målindstilling – ikke bevis for, at plasmaet eller kølerummene nåede den temperatur. Ifølge omtalen er det ikke fastslået, hvor høj den faktiske temperatur blev.
14
Hvad skete der med køleanlæggenes indstillinger?
EFS oplyste, at temperatur- og afrimningsgrænserne ved tre køleanlæg blev hævet til »ekstremt høje niveauer«. Franske medier rapporterede, at indstillinger, der normalt lå omkring −30 °C, var blevet ændret til en måltemperatur på 110 °C.
1 Kølerummene indeholdt plasma, blandt andet plasma til transfusioner, samt blodprøver.
4
24
Angrebet ramte systemer, der blev brugt til at overvåge og styre køleudstyr leveret til EFS. EFS oplyste, at tjenesten ikke selv var det direkte mål; hændelsen involverede en leverandør af køleudstyr.
4 Det er en vigtig forskel: Den rapporterede adgang gik via udstyr og styringssystemer knyttet til en leverandør, ikke gennem et direkte indbrud i EFS’ egne hovedsystemer.
4
13
Alarmer og medarbejdere begrænsede følgerne
Overvågnings- og alarmsystemer registrerede de unormale indstillinger, så medarbejderne kunne gribe ind, før blodprodukter eller prøver blev beskadiget, oplyste EFS.
1
4 Ifølge medierapporter opdagede en tekniker på nattevagt også, at temperaturen var på vej op, hvorefter beredskabet greb ind.
3
EFS oplyste, at ingen blodprodukter eller prøver blev kompromitteret, og at der ikke var konstateret helbredsmæssige følger.
1 En anden rapportering lød, at hændelsen ikke påvirkede hospitalernes forsyninger eller transfusioner.
3 De tilgængelige kilder beskriver dog ikke alle driftsforhold i detaljer – blandt andet om indsamling og distribution fortsatte helt uden afbrydelser.
Hvad siger Coolworld, og hvad er stadig uklart?
Køleleverandøren Coolworld oplyste, at virksomheden var bekendt med hændelsen. I en udtalelse gengivet af Associated Press sagde virksomheden, at den sårbarhed, medierne omtalte, var knyttet til en komponent fra en tredjepartsleverandør og lå uden for Coolworlds direkte kontrol.
45
EFS har oplyst, at tre anlæg var berørt, men de tilgængelige oplysninger fastslår ikke det præcise antal køleenheder, der blev påvirket.
1 Kilderne giver heller ikke nok detaljer til at bekræfte angrebsmetoden, hændelsens fulde tekniske omfang eller hvornår alt berørt udstyr var tilbage i drift. Derfor er det vigtigt at skelne mellem de kendte følger for driften og de ubesvarede spørgsmål om selve indbruddet.
En del af en bredere bølge af køleangreb
Angrebet på blodopbevaringen kom midt i en bredere række hændelser, der ramte kommercielle kølesystemer i Europa. Europa-Kommissionen og EU’s Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) oplyste, at flere sådanne systemer og lignende enheder i EU-lande havde været ramt af cybersikkerhedshændelser siden 11. oktober, herunder i en ny bølge den 1.–2. november.
44
Angreb mod supermarkeders køleanlæg under novemberbølgen fik nogle butikker til at kassere madvarer, efter at temperaturen steg.
12
34 De tilgængelige oplysninger fastslår dog ikke, at angrebene mod EFS og supermarkederne blev udført af samme aktør eller som led i én koordineret kampagne. I omtalen af supermarkedshændelserne stod der, at det var uklart, om de var koordinerede eller rettet mod butikker enkeltvis.
36 Hvem der stod bag angrebet mod EFS, er heller ikke fastslået i de citerede kilder.
Hændelsen hos EFS viser, hvordan cyberrisiko kan nå fysiske systemer gennem udstyr og tjenester fra tredjeparter. Her satte ændrede køleindstillinger medicinske lagre i fare, selv om alarmer og medarbejdernes indsats forhindrede rapporterede tab af produkter.
4
13