To ondsindede udgaver af Microsofts Python-pakke agent-framework blev lagt på PyPI den 17. november 2026. Version 1.26.1 kom kl. 20.35 UTC, og 1.26.2 fulgte omkring kl. 21.08 UTC. Begge indeholdt kode, der kunne forsøge at stjæle cloud- og CI-adgangsoplysninger fra det miljø, hvor pakken blev installeret.
3
32
Det særligt alvorlige var, at koden ikke behøvede at blive kaldt af et program, der brugte frameworket. En .pth-fil kunne få den til at køre, når Python startede i det berørte miljø.
32
38
Hvad skete der?
De kompromitterede versioner blev offentliggjort med cirka 33 minutters mellemrum. PyPI-oplysningerne og sikkerhedsrapporter beskriver udgivelserne som hjul-filer (wheels). Rapporter angiver, at de blev fjernet eller gjort utilgængelige kort efter; tidspunktet varierer dog. Aikido angiver et berørt installationsvindue fra kl. 20.35 til cirka 21.20 UTC, mens Wiz skriver, at versionerne ikke længere var tilgængelige omkring kl. 21.30 UTC.
1
28
38
7
Risikoen gjaldt ikke kun projekter, hvor versionsnummeret stod direkte i en installationskommando. Et løst afhængighedskrav som agent-framework>=1.26 kunne også have hentet en af de ondsindede versioner i tidsrummet.
38
En rapport anslår, at pakken havde omkring 190.000 downloads om måneden. Det siger noget om pakkens udbredelse, men ikke hvor mange der installerede de kompromitterede udgaver, eller om nogen fik stjålet adgangsoplysninger.
6
Sådan virkede den skadelige kode
De to udgaver tilføjede .pth-filer. Python kan køre kode fra den type opstartsfil, når fortolkeren starter i miljøet. Derfor kunne koden blive aktiveret, selv om en applikation aldrig importerede agent-framework.
32
38
Sikkerhedsforskere beskrev, hvordan koden indsamlede cloud- og CI/CD-oplysninger og sendte data til et webhook.site-endepunkt. Blandt de nævnte mulige mål var Azure, Azure DevOps og GitHub Actions.
3
5
32
Det betyder ikke, at enhver installation nødvendigvis førte til stjålne oplysninger. Risikoen afhang blandt andet af, hvilke hemmeligheder, legitimationsoplysninger og identitetstokener den berørte proces kunne få adgang til. De tilgængelige oplysninger fastslår ikke, at alle installationer blev udnyttet.
3
5
Hvad bør berørte brugere gøre?
Hvis agent-framework version 1.26.1 eller 1.26.2 blev installeret på en arbejdsstation, en CI-runner, i en container eller et andet miljø i det mulige tidsrum, bør organisationen undersøge det som en potentiel eksponering:
- Gennemgå låsefiler og installationshistorik. Se efter version
1.26.1 eller 1.26.2 – også hvis pakken kom ind via et bredt versionskrav som agent-framework>=1.26.
38
- Genskab berørte miljøer fra rene afhængigheder. Fjern pakken og dens opstartsfil, og opret virtuelle miljøer, build-runnere eller containerimages på ny i stedet for kun at afinstallere pakken.
10
38
- Rotér adgangsoplysninger, som miljøet kunne nå. Det omfatter relevante cloud-legitimationsoplysninger og hemmeligheder, der blev stillet til rådighed for CI-job. Behandl dem som potentielt eksponerede, også hvis der ikke er bevis for, at en angriber brugte dem.
3
11
- Fastlås afhængigheden til en ren version. Kilderne angiver
agent-framework==1.26.0 som den seneste rene udgave.
13
28
At fjerne pakken eller opstartsfilen kan forhindre fremtidig kørsel, men kan ikke trække oplysninger tilbage, hvis de allerede er blevet indsamlet. Genskabelse af miljøet og rotation af adgangsoplysninger løser derfor hver sin del af problemet.
10
Det ved man ikke endnu
Rapporterne er ikke enige om det præcise tidspunkt, hvor de kompromitterede versioner ophørte med at være tilgængelige: estimaterne spænder fra cirka kl. 21.20 til kl. 21.30 UTC. De tilgængelige oplysninger fastslår heller ikke den bagvedliggende årsag til, at de ondsindede udgaver kunne offentliggøres, eller om publiceringsadgangen fortsat var kompromitteret efter hændelsen.
7
13
17
38