Oversvømmelsen langs grænsen mellem Nepal og Kina den 26. august var ikke en almindelig regnflod. Foreløbige satellitanalyser og geologiske vurderinger peger på, at en stor del af en gletsjer – muligvis sammen med den underliggende klippe – rev sig løs på nordsiden af Langtang Lirung og styrtede ned i dalen nedenfor. Is, klippe, mudder og vand blev blandet til en lavine, der fortsatte gennem floder og dale i Nepals Rasuwa-distrikt og Kinas Gyirong County i Tibet.
19
20
28
Den 26.-27. august lød de første opgørelser på mindst 160 omkomne og over 1.300 savnede i grænseområdet. Tallene varierede mellem myndigheder og medier, blandt andet fordi veje, broer og kommunikationslinjer var ødelagt, mens mange lokalsamfund stadig var afskåret. Dødstallet var derfor foreløbigt og ikke en endelig opgørelse.
3
4
7
Hvad udløste oversvømmelsen?
Den førende forklaring er en kaskade af sammenbrud højt i bjergene:
- En del af en gletsjer og muligvis klippen under den brød løs i omkring 5.200 meters højde.
- Massen faldt cirka 1.200 meter mod dalbunden.
- Nedslaget udløste en lavine af is og klippe, som samlede mudder og andet materiale op.
- Materialet ramte flodsystemet og skabte en kraftig flodbølge længere nede ad floden.
20
25
28
Forskere undersøgte fortsat den præcise udløsende mekanisme. De første spekulationer gik blandt andet på et jordskælv, men senere rapportering viste, at den amerikanske geologiske undersøgelse, USGS, tilskrev både det seismiske signal og oversvømmelsen selve gletsjersammenbruddet. Det betyder, at en gletsjerrelateret kollapsbegivenhed er den bedst understøttede forklaring, men at alle detaljer om, hvordan is og klippe svigtede, endnu ikke er fastlagt.
7
18
Katastrofen har samtidig skærpet bekymringen for stabiliteten af is og klippe i verdens højeste bjergområder. Forskere har sagt, at et varmere klima kan skabe forhold, som destabiliserer sådanne miljøer, men den konkrete betydning af klimaforandringer for netop dette sammenbrud var stadig under analyse.
17
19
Hvor hurtigt og hvor omfattende var lavinen?
Strømmen blev beskrevet som ekstremt hurtig og ødelæggende, så mennesker havde meget kort tid til at reagere. En kinesisk statsgeolog anslog, at strømmen af is, klippe og mudder bevægede sig med omkring 50 meter i sekundet – cirka 180 kilometer i timen. Tallet var dog et ekspertestimat fra den tidlige indsats og ikke en uafhængigt verificeret måling.
8
21
Andre foreløbige vurderinger pegede på, at den løsrevne ismængde var betydelig. En analyse anslog et isstykke på omkring 0,2 kvadratkilometer, som faldt cirka 1,2 kilometer lodret. En anden ekspertvurdering anslog, at det samlede sammenbrud af gletsjer og klippe var mellem 1 og 1,3 kilometer bredt. Estimaterne var foreløbige og kunne blive justeret, når yderligere satellit- og feltundersøgelser forelå.
25
28
Vandstanden i Trishuli-floden steg ifølge rapporter med op til ni meter på en halv time. Katastrofen bestod derfor af flere sammenhængende farer: gletsjersammenbrud, is- og klippelavine, mudderstrøm og pludselig oversvømmelse – ikke ét enkelt jordskred.
25
27
Omkomne, savnede og udenlandske rejsende
De første meldinger om ofrene ændrede sig hurtigt, efterhånden som redningshold nåede frem til flere områder. Tidlige rapporter oplyste mindst 157 omkomne i Nepal og tre i Gyirong County i Kina, altså mindst 160 tilsammen. Andre meldinger den 27. august angav højere tal. Forskellene afspejlede, hvor hurtigt situationen udviklede sig.
2
3
7
Over 1.300 personer blev meldt savnet i den tidlige dækning, mens senere opdateringer talte om næsten 1.500. Blandt de savnede var lokale beboere, arbejdere, trekkere, pilgrimme, ansatte i turistbranchen og mennesker, der var på vej gennem grænseovergangen.
3
4
16
Udlændinge udgjorde en betydelig del af de personer, som myndighederne endnu ikke havde fået kontakt til. Nepal meldte først næsten 400 savnede udenlandske turister, herunder rejsende fra Indien, USA, Australien, Storbritannien, Canada og Malaysia. Senere rapporter lød på, at over 500 udlændinge fra 32 lande fortsat var uopklarede, herunder omkring 90 amerikanere. Tallene dækkede personer, som endnu ikke var fundet eller identificeret som i sikkerhed – ikke nødvendigvis bekræftede dødsfald.
2
3
6
13
32
Katastrofen udløste derfor også en international jagt på oplysninger. Familier i USA, Indien, Canada, Australien, Storbritannien og andre lande forsøgte at få nyt om savnede trekkere, pilgrimme og andre rejsende, mens myndigheder arbejdede på at kontrollere navne og sammenholde forskellige nationale lister.
15
Ødelæggelser på begge sider af grænsen
Flodbølgen førte mudder, store klippestykker, is og andet materiale gennem smalle dale og ramte lokalsamfund med meget kort varsel. Huse og bygninger i flere etager blev revet væk eller trukket ud af deres fundamenter. Broer brød sammen, veje forsvandt, og strømforsyning samt vandkraftanlæg blev beskadiget.
1
3
12
Strømmen ramte også Gyirong Port i Tibet, en vigtig grænseovergang for handel og turisme mellem Kina og Nepal. Skaderne på havne- og transportområdet begrænsede trafikken over grænsen og gjorde det samtidig vanskeligere for redningshold at nå frem og danne sig et overblik over de savnede.
1
15
I Nepal var Rasuwa og lokalsamfund længere nede i Trishuli-flodsystemet blandt de hårdest ramte områder. Nepal Røde Kors oplyste, at vandmasserne trængte ind i Bhote Koshi-floden fra Tibet og forårsagede omfattende ødelæggelser i Rasuwa og Nuwakot.
43
Redningsarbejdet og de vanskelige forhold
Nepal indsatte helikoptere til at lede efter overlevende i dale dækket af mudder og vragrester, hente omkomne og levere nødhjælp til mennesker, der var blevet isoleret. Kina koordinerede den akutte indsats i Gyirong County og sendte redningsfolk ind på sin side af grænsen.
2
37
Redningsholdene stod over for flere problemer på én gang:
- veje og broer var skyllet væk;
- vanskeligt bjergterræn forsinkede eftersøgningen;
- regn og ustabile skråninger øgede risikoen for nye jordskred;
- kommunikationsforbindelserne var afbrudt;
- vragrester og oversvømmelser blokerede adgangen til lokalsamfund og anlæg; og
- stigende vandmængder bag blokeringer i floderne truede både overlevende og redningsfolk.
2
13
31
32
Forholdene forklarer også, hvorfor de tidlige tal for døde og savnede var så forskellige. En savnet person kunne befinde sig i et utilgængeligt område, være flyttet uden mulighed for at kontakte omverdenen eller være registreret i flere foreløbige rejse- eller myndighedslister.
International hjælp og akutte behov
Regeringer og internationale organisationer begyndte at tilbyde penge, nødhjælp og teknisk støtte. Kina koordinerede forsyninger og økonomisk bistand, mens Indien sendte næsten 50 ton nødhjælp, blandt andet midlertidige telte, tæpper, hygiejnesæt, lamper og medicin.
37
Behovet rakte langt ud over eftersøgning og redning. Røde Kors-vurderinger pegede på et akut behov for nødindkvartering, mad, rent drikkevand, sanitet, sundhedshjælp og genoprettelse af adgangen til isolerede lokalsamfund.
38
43
Overlevende og fordrevne stod også over for kulde i store højder, usikkert drikkevand, risiko for sygdom, afbrudte fødevareforsyninger og begrænset adgang til tag over hovedet. Varsler om mere regn kunne forværre oversvømmelser og jordskred, mens ødelagte veje og broer gjorde det svært at få hjælpen frem.
38
43
Hvorfor endnu en oversvømmelse var mulig
Den første lavine og oversvømmelse fjernede ikke al fare. Vragrester blokerede flodløb og skabte barrieresøer i og nær Gyirong County. Kinesiske myndigheder oplyste, at omkring tre millioner kubikmeter vand var samlet bag én blokering, mens Nepal advarede om, at en sø, der var blevet opdæmmet af vragrester i Bhote Koshi-floden, steg og kunne bryde igennem.
8
39
Hvis en sådan blokering brød sammen, kunne en ny bølge blive sendt ned gennem dale, der allerede var ødelagt af den første oversvømmelse. Myndighederne måtte derfor afveje redningsarbejdet mod risikoen for, at overlevende og redningsfolk kunne blive ramt af endnu en flodbølge. Mere regn kunne få vandstanden til at stige yderligere; en rapport vurderede, at en søs volumen kunne blive mere end fordoblet ved fortsat nedbør.
22
39
Den umiddelbare opgave var derfor todelt: at lede efter mennesker, der var fanget eller savnet efter den første katastrofe, og samtidig overvåge og håndtere ustabile søer og jordskreddæmninger opstrøms.
Hvad er stadig uklart?
Det overordnede forløb er blevet stadig tydeligere: Et sammenbrud højt i bjergene nær Langtang Lirung udløste en lavine af is og klippe, materialet ramte flodsystemet, og en hurtig flodbølge ødelagde lokalsamfund på begge sider af grænsen mellem Nepal og Kina.
1
18
20
Den præcise mekanisme bag sammenbruddet, strømningens hastighed og volumen, det endelige dødstal og antallet af savnede krævede fortsat undersøgelse. De første oplysninger kom fra forskellige nationale systemer midt under en aktiv katastrofe. Derfor bør tallene læses som øjebliksbilleder – ikke som endelige opgørelser.
2
4
7
Katastrofen viser samtidig, hvor hurtigt flere farer kan kæde sig sammen i Himalaya. Et sammenbrud af is og klippe kan udløse mudderstrømme, oversvømmelser, ødelagte transportforbindelser og nye trusler fra søer, der er dannet bag jordskred. Det gør overvågning, evakueringsplaner og robuste adgangsveje afgørende, også efter at den første flodbølge har trukket sig tilbage.
17
27