Knicks kroner vildt comeback-år med første NBA-titel i 53 år

Endelig. Efter 53 års tørke kan New York Knicks igen kalde sig NBA-mestre. Natten til søndag dansk tid blev San Antonio Spurs og stortalentet Victor Wembanyama sendt på sommerferie, da Knicks vandt den femte og afgørende finalekamp med 94-90 i Frost Bank Center i Texas. Dermed sluttede en af de længste mesterskabstørker i amerikansk sportshistorie – en ventetid, der har strakt sig helt tilbage til 1973, hvor legender som Walt Frazier og Earl Monroe førte klubben til dens seneste titel.

Finaleserien var en gentagelse af NBA-finalerne i 1999, som Spurs dengang vandt 4-1 på vej mod deres første mesterskab. Denne gang blev rollerne byttet om, da New York lukkede serien på udebane og samtidig fik revanche for nederlaget for 27 år siden.

Kamp 5: Brunson tager sagen i egen hånd

Knicks gik ind til kampen med en komfortabel 3-1 føring, men et desperat Spurs-hold kom flyvende ud af starthullerne. Anført af franske Wembanyama, der med sine 224 cm er et unikt talent i ligaen, byggede San Antonio en føring på hele 16 point op og gik til pause foran 42-37.

Men i fjerde quarter ændrede alt sig. Knicks' forsvar lukkede totalt ned for Spurs' scoringsmuligheder og tillod kun 18 point i perioden på sølle 7 ud af 25 skud (28 %). Og så var der Jalen Brunson. Point guarden, der har spillet sit livs basketball i dette slutspil, satte sig tungt på kampens afslutning. Han scorede 45 point, hvoraf 13 kom på stribe i fjerde quarter og kvalte ethvert håb om et Spurs-comeback.

Sejren på 94-90 udløste et sandt følelsesudbrud hos spillere og fans, der har ventet et halvt århundrede på dette øjeblik. Brunson blev med rette kåret som finaleseriens MVP.

Miraklet i Madison Square Garden

Men uden et af de største comebacks i NBA-historien var guldet aldrig endt i New York. I fjerde kamp på hjemmebane i Madison Square Garden var Knicks bagud med hele 29 point i første halvleg mod et flyvende Spurs-hold. Et 0-3 nederlag i serien syntes uundgåeligt, og mange frygtede, at stillingen ville blive udlignet til 2-2.

I stedet kæmpede Knicks sig tilbage i en af de mest mindeværdige halvlege, der nogensinde er spillet i en finale. Drevet af et knivskarpt forsvar, der fik de unge Spurs-spillere til at tvivle på sig selv, og skarpe afslutninger fra især OG Anunoby, fik Knicks kæmpet sig hele vejen tilbage og vandt 107-106.

Comebacket er det største i en NBA-finale, siden man begyndte at registrere detaljerede kampdata. Det gav ikke bare en 3-1 føring i serien – det knækkede definitivt Spurs' moral og gav for altid holdet øgenavnet "The Comeback Knicks".

En suveræn slutspilspræstation

Knicks' mesterskab var alt andet end tilfældigt. Holdet var en regulær magtfaktor i slutspillet og endte med en samlet record på 16 sejre og blot 3 nederlag. Efter en lidt vaklende start i første runde mod Atlanta Hawks, som Knicks slog 4-2 (hvor begge nederlag var på ét point), gik New York i en ustoppelig form.

Herefter blev Philadelphia 76ers fejet ud 4-0, inden de i Eastern Conference-finalerne pulveriserede Cleveland Cavaliers med endnu en 4-0 sejr. Sejrsstimen nåede på et tidspunkt op på 13 kampe i træk, hvilket er den næstlængste sejrsrække i et enkelt slutspil i NBA's historie.

De tre samlede nederlag – to mod Hawks i første runde og ét til Spurs i tredje kamp – understreger, at selv når de sjældent tabte, var de ekstremt svære at besejre. Et slutspil, der både krævede historisk ukuelighed og konstant højt niveau, for at sætte punktum for 53 års ærgrelser.