Russeren vandt 34 af 54 point på Chwalińskas serv gennem kampen og gav kun modstanderen få muligheder for at etablere et pres . Et kort øjebliks nervøsitet opstod, da Andreeva ikke fik servet kampen hjem ved sin første mulighed, men en afgørende forhånds- eller baghåndsaktion kort efter sikrede sejren .

Finalen var en naturlig afslutning på Andreevas stærke turnering. Hun tabte kun ét sæt i sine syv kampe . I semifinalen besejrede hun Ukraines Marta Kostyuk 6-1, 6-3 og satte dermed en stopper for Kostyuks sejrsstime på 17 kampe .

En ny rekord i Paris

Med titlen blev Andreeva den yngste kvindelige French Open-mester siden Monica Seles vandt sin tredje titel i træk i 1992 som 18-årig . Andreeva var 19 år og en måned gammel, da hun løftede trofæet.

Hun blev samtidig den første russiske kvinde til at vinde en grand slam siden Maria Sharapovas triumf i Paris i 2014 . Det er også første gang siden Sharapovas anden Roland Garros-titel, at en russisk spiller vinder netop French Open .

Andreeva havde allerede vist sit potentiale på grus for to år siden, da hun nåede semifinalen i Paris. Denne gang omsatte hun det tidlige gennembrud til en titel – og bekræftede, at forventningerne omkring hende ikke var uden grundlag.

Præmiepenge: 2,8 millioner euro til vinderen

French Open-titlen gav Andreeva den største præmiecheck i hendes unge professionelle karriere: 2,8 millioner euro, svarende til cirka 3,25 millioner dollar .

For Chwalińska blev finalen også økonomisk livsforandrende. Hun modtog 1,4 millioner euro – omtrent 1,6 millioner dollar – efter en turnering, hvor hun tidligere havde tjent omkring 861.000 dollar i samlede karrierepræmiepenge .

Kilde til beløbene: turneringsarrangørerne

Chwalińskas eventyr sluttede i finalen

Chwalińska ankom til Paris som nummer 114 i verden og havde kun vundet én kamp i en grand slam-hovedturnering – ved Wimbledon i 2022 . Alligevel vandt hun ni kampe i træk, først tre i kvalifikationen og derefter seks i hovedturneringen.

Undervejs besejrede hun blandt andre den olympiske mester Zheng Qinwen og den 23.-seedede Elise Mertens i to sæt. Det var samtidig de første sejre over spillere fra top-50 på hendes karriere .

Med finalen blev Chwalińska blot den anden kvalifikant i Open Era til at nå en grand slam-finale efter Emma Raducanus sejr ved US Open i 2021 . Hun blev desuden den første spiller, der kom gennem kvalifikationen og nåede finalen ved French Open.

Historien bag gennembruddet gjorde hendes præstation endnu mere opsigtsvækkende. Chwalińska er datter af en minearbejder fra Dąbrowa Górnicza i det sydlige Polen . Efter et nederlag i første runde af Wimbledons kvalifikation i 2021 trak hun sig helt fra tennis. Senere fortalte hun, at hun siden slutningen af 2019 havde kæmpet med en alvorlig depression. På sit laveste punkt følte hun sig ifølge egne ord “livløs” og kunne “ikke længere komme ud af sengen” .

En knæoperation i 2022 gjorde comebacket endnu vanskeligere, og hendes placering faldt helt til nummer 523 i verden . Langsomt kæmpede hun sig tilbage gennem de lavere turneringsrækker.

Under French Open fortalte hun, at hun ikke havde reserveret et hotel til turneringens anden uge, fordi hun ikke havde regnet med at blive så længe . Som junior spillede hun i 2017 double sammen med en dengang ukendt Iga Świątek, og parret nåede finalen ved Australian Open for juniorer. Świątek blev senere global tennisstjerne, mens Chwalińska i flere år befandt sig i sportens periferi .

En finale med en politisk baggrund

Turneringen blev afviklet, mens krigen i Ukraine fortsat kastede en skygge over international tennis. Russiske og belarusiske spillere deltog som neutrale atleter, og deres nationale flag blev ikke vist i det officielle turneringsmateriale .

Den politiske dimension var særligt tydelig i semifinalen mellem Andreeva og Marta Kostyuk. Den ukrainske spiller har været en markant kritiker af russisk deltagelse i sporten og har tidligere nægtet at give russiske modstandere hånd efter kampe. På banen blev opgøret dog ensidigt, da Andreeva vandt 6-1, 6-3 .

I finalen stod Andreeva over for en polsk modstander. Polens tætte geografiske og politiske relation til Ukraine gav kampen endnu et geopolitisk lag, men spændingerne forblev uden åben konfrontation på banen .

En mester med mere i vente

Andreevas titel i Paris er både hendes første grand slam og et tydeligt signal om, at hun er klar til at kæmpe med om de største trofæer i sporten. Hun vandt French Open i sin fjerde deltagelse i turneringen og gjorde det med en modenhed, der stod i kontrast til hendes alder .

Nu går tennisverdenen videre til græssæsonen og Wimbledon. Andreeva ankommer med et stort trofæ i bagagen – og med forventningen om, at dette kun er begyndelsen.

Russeren vandt 34 af 54 point på Chwalińskas serv gennem kampen og gav kun modstanderen få muligheder for at etablere et pres . Et kort øjebliks nervøsitet opstod, da Andreeva ikke fik servet kampen hjem ved sin første mulighed, men en afgørende forhånds- eller baghåndsaktion kort efter sikrede sejren .

Finalen var en naturlig afslutning på Andreevas stærke turnering. Hun tabte kun ét sæt i sine syv kampe . I semifinalen besejrede hun Ukraines Marta Kostyuk 6-1, 6-3 og satte dermed en stopper for Kostyuks sejrsstime på 17 kampe .

En ny rekord i Paris

Med titlen blev Andreeva den yngste kvindelige French Open-mester siden Monica Seles vandt sin tredje titel i træk i 1992 som 18-årig . Andreeva var 19 år og en måned gammel, da hun løftede trofæet.

Hun blev samtidig den første russiske kvinde til at vinde en grand slam siden Maria Sharapovas triumf i Paris i 2014 . Det er også første gang siden Sharapovas anden Roland Garros-titel, at en russisk spiller vinder netop French Open .

Andreeva havde allerede vist sit potentiale på grus for to år siden, da hun nåede semifinalen i Paris. Denne gang omsatte hun det tidlige gennembrud til en titel – og bekræftede, at forventningerne omkring hende ikke var uden grundlag.

Præmiepenge: 2,8 millioner euro til vinderen

French Open-titlen gav Andreeva den største præmiecheck i hendes unge professionelle karriere: 2,8 millioner euro, svarende til cirka 3,25 millioner dollar .

For Chwalińska blev finalen også økonomisk livsforandrende. Hun modtog 1,4 millioner euro – omtrent 1,6 millioner dollar – efter en turnering, hvor hun tidligere havde tjent omkring 861.000 dollar i samlede karrierepræmiepenge .

Kilde til beløbene: turneringsarrangørerne

Chwalińskas eventyr sluttede i finalen

Chwalińska ankom til Paris som nummer 114 i verden og havde kun vundet én kamp i en grand slam-hovedturnering – ved Wimbledon i 2022 . Alligevel vandt hun ni kampe i træk, først tre i kvalifikationen og derefter seks i hovedturneringen.

Undervejs besejrede hun blandt andre den olympiske mester Zheng Qinwen og den 23.-seedede Elise Mertens i to sæt. Det var samtidig de første sejre over spillere fra top-50 på hendes karriere .

Med finalen blev Chwalińska blot den anden kvalifikant i Open Era til at nå en grand slam-finale efter Emma Raducanus sejr ved US Open i 2021 . Hun blev desuden den første spiller, der kom gennem kvalifikationen og nåede finalen ved French Open.

Historien bag gennembruddet gjorde hendes præstation endnu mere opsigtsvækkende. Chwalińska er datter af en minearbejder fra Dąbrowa Górnicza i det sydlige Polen . Efter et nederlag i første runde af Wimbledons kvalifikation i 2021 trak hun sig helt fra tennis. Senere fortalte hun, at hun siden slutningen af 2019 havde kæmpet med en alvorlig depression. På sit laveste punkt følte hun sig ifølge egne ord “livløs” og kunne “ikke længere komme ud af sengen” .

En knæoperation i 2022 gjorde comebacket endnu vanskeligere, og hendes placering faldt helt til nummer 523 i verden . Langsomt kæmpede hun sig tilbage gennem de lavere turneringsrækker.

Under French Open fortalte hun, at hun ikke havde reserveret et hotel til turneringens anden uge, fordi hun ikke havde regnet med at blive så længe . Som junior spillede hun i 2017 double sammen med en dengang ukendt Iga Świątek, og parret nåede finalen ved Australian Open for juniorer. Świątek blev senere global tennisstjerne, mens Chwalińska i flere år befandt sig i sportens periferi .

En finale med en politisk baggrund

Turneringen blev afviklet, mens krigen i Ukraine fortsat kastede en skygge over international tennis. Russiske og belarusiske spillere deltog som neutrale atleter, og deres nationale flag blev ikke vist i det officielle turneringsmateriale .

Den politiske dimension var særligt tydelig i semifinalen mellem Andreeva og Marta Kostyuk. Den ukrainske spiller har været en markant kritiker af russisk deltagelse i sporten og har tidligere nægtet at give russiske modstandere hånd efter kampe. På banen blev opgøret dog ensidigt, da Andreeva vandt 6-1, 6-3 .

I finalen stod Andreeva over for en polsk modstander. Polens tætte geografiske og politiske relation til Ukraine gav kampen endnu et geopolitisk lag, men spændingerne forblev uden åben konfrontation på banen .

En mester med mere i vente

Andreevas titel i Paris er både hendes første grand slam og et tydeligt signal om, at hun er klar til at kæmpe med om de største trofæer i sporten. Hun vandt French Open i sin fjerde deltagelse i turneringen og gjorde det med en modenhed, der stod i kontrast til hendes alder .

Nu går tennisverdenen videre til græssæsonen og Wimbledon. Andreeva ankommer med et stort trofæ i bagagen – og med forventningen om, at dette kun er begyndelsen.