Ukraine og Rusland meldte natten mellem 1. og 2. november 2026 om cyberangreb på deres nødapps. Brugere modtog falske advarsler om atomtrusler. Oplysningerne bekræfter, at myndighederne i begge lande sagde, at deres apps var blevet kompromitteret, men ikke hvem der stod bag, eller om angrebene hang sammen.
3
5
9
Falske advarsler om atomtrusler og kamp
I Ukraine viste appen Air Alert falske beskeder om atom- og kemikaliefare i Kyiv og andre områder samt risiko for kampe i gaderne. En anden falsk besked hævdede, at Ruslands hypersoniske Oreshnik-missil var blevet affyret. Det ukrainske luftvåben sagde, at appen havde været udsat for fjendtlig indblanding, og bad befolkningen om at bevare roen. Myndighederne oplyste, at der ikke var nogen strålingsfare.
1
3
11
Få timer senere sagde Ruslands ministerium for civilbeskyttelse og nødsituationer, at dets app havde været udsat for et »massivt cyberangreb«, som spredte falske oplysninger. Meldinger beskrev opdigtede atomtrusler, blandt andet i regionerne Belgorod, Orjol, Voronezj og Rostov. En rapport gengav en besked, der hævdede, at atomsprænghoveder var på vej mod samtlige russiske regioner, og bad modtagerne forberede forsyninger. Den præcise ordlyd og detaljerne i den besked er dog ikke lige så sikkert dokumenteret i det tilgængelige materiale.
5
30
49
Ukraines app blev midlertidigt lukket
Ukraines Air Alert-tjeneste blev midlertidigt suspenderet, efter at uvedkommende havde forstyrret appen. Ukrainske myndigheder oplyste senere, at tjenesten var genoprettet i løbet af natten.
13
20
Mens appen var ude af drift, anbefalede Ukraines ministerium for digital omstilling, at folk brugte telefonens nødnotifikationer, sirener og luftvåbnets officielle kanaler til oplysninger om lufttrusler. Myndighederne advarede også mod at klikke på links i mistænkelige beskeder.
20
46
Det er vigtigt, fordi mennesker bruger varslerne til at afgøre, hvornår de skal søge ly. Falske alarmer kan skabe unødig frygt, mens en afbrydelse kan gøre det sværere at få besked om reelle trusler. Hændelsen er ikke i sig selv en grund til at ignorere fremtidige advarsler: Under afbrydelsen henviste myndighederne til andre kanaler.
2
46
Ansvaret er ikke fastslået
Ukraines Center for Strategisk Kommunikation beskyldte Rusland for angrebet på den ukrainske app. Det er en officiel anklage; de tilgængelige oplysninger indeholder ikke uafhængigt verificerede tekniske beviser, der fastslår, hvem der stod bag.
10
22
Også påstande om ansvaret for angrebet på den russiske app er ubekræftede. Gruppen Atesh sagde, at pro-ukrainske hackere havde brudt ind i appen, men påstanden er ikke uafhængigt bekræftet. Ruslands erkendelse af, at appen blev angrebet, bekræfter ikke gerningspersonernes identitet.
17
En separat melding nævnte hackergruppen Hitcore. Den russiske Telegram-kanal Mash skrev, at personer, den beskrev som gruppens repræsentanter, havde taget ansvaret. Den påstand kunne ikke bekræftes uafhængigt.
31
Det er også uvist, om de to appangreb var koordinerede eller forbundet på anden måde. At de fandt sted tæt på hinanden, er ikke i sig selv bevis for en fælles operation eller gengældelse.
3
9
Angrebene faldt sammen med afslutningen på en lokal våbenhvile
Meldingerne kom samme søndag, som en seks dage lang lokal våbenhvile omkring Oleshky i Ukraines Kherson-region udløb. Kyiv sagde, at Rusland afviste at forlænge den. Tidspunktet giver en baggrund for hændelserne, men de tilgængelige oplysninger fastslår ikke, at våbenhvilen og appangrebene var forbundet.
6
9