Den rapporterede brug af droner mod personel, køretøjer og stillinger viser, hvordan ubemandede systemer er ved at blive en fast del af kampene frem for et middel, der kun bruges lejlighedsvis.
Houthierne svarede igen med en række missil- og droneangreb mod Marib, en regeringskontrolleret by, hvor mange internt fordrevne også opholder sig. Lokale myndigheder oplyste, at fire ballistiske missiler og fire droner ramte boligkvarterer og områder nær lejre for fordrevne. Angrebene skulle have såret mennesker og beskadiget boliger, køretøjer og anden ejendom.
Myndighederne meldte senere om yderligere missilaffyringer. Et femte missil sårede ifølge oplysningerne én person, mens et sjette blev affyret mod Marib i løbet af natten. Andre rapporter beskrev seks ballistiske missiler og fire droner rettet mod boligområder, hvor civile faciliteter – blandt andet et bageri – blev beskadiget.
Beretningerne varierer i beskrivelsen af angrebene og antallet af dræbte og sårede. De peger dog på den samme centrale udvikling: Kampene rammer nu bysamfund og fordrevne civile – ikke kun militære mål.
Optrapningen bredte sig også til al-Makha, også kendt som Mocha, ved kysten ud mod Det Røde Hav. Regeringens militærmedie oplyste, at et houthi-angreb dræbte fire soldater og tre civile, sårede 15 mennesker og omfattede droner, hvoraf 11 angiveligt blev skudt ned.
Andre rapporter beskrev natlige angreb i al-Makha og Marib, som dræbte flere mennesker og beskadigede civil infrastruktur. Da oplysningerne om tab varierer mellem rapporterne, bør tallene behandles med forsigtighed.
De seneste kampe kombinerer ballistiske missiler, angrebsdroner, artilleri og jordoperationer på geografisk adskilte områder. Houthierne har brugt missiler og droner mod militærlejre, depoter og byområder, mens regeringsstyrker har meldt om droneangreb mod houthiernes positioner, samlinger og køretøjer.
Det skaber især to risici. For det første kan angreb gennemføres langt fra den nærmeste frontlinje, hvilket gør det sværere at begrænse en optrapning. For det andet øger sammenfaldet mellem militære anlæg, boligkvarterer og lejre for fordrevne risikoen for civile drab og skader på vigtig infrastruktur.
De 11 droner, der ifølge regeringskilder blev skudt ned nær al-Makha, viser samtidig, hvor vigtig luftforsvar og kapacitet til at imødegå droner er blevet i konflikten.
Den vigtigste udvikling er ikke ét bestemt tabstal fra slagmarken. Det er angrebenes geografiske spredning og gentagne mønster: houthi-angreb mod regeringsstillinger og boligområder, regeringens drone- og artillerisvar samt nye kampe på fronter, der i perioder havde været relativt rolige.
De tilgængelige rapporter fastslår ikke, at en fuldskala-krig i hele landet er vendt tilbage. De viser derimod en alvorlig forværring, hvor boligområder og lejre for fordrevne gentagne gange udsættes for missil- og droneangreb. Jo større spiralen bliver, desto større er risikoen for, at lokale sammenstød udvikler sig til en koordineret offensiv og en bredere humanitær krise.
Indtil videre er de rapporterede dødstal omstridte. Den klareste konklusion er, at konflikten i Yemen bevæger sig ind i en farligere fase, hvor ubemandede systemer og langtrækkende våben øger presset på både militære styrker og civilbefolkningen.