Mødet havde dermed et tydeligt diplomatisk formål. Aoun søgte internationalt pres for at sikre, at aftalens sikkerhedsforpligtelser bliver gensidige, og for at styrke regeringens krav på statslig kontrol.

Hvad aftalen går ud på

Rammeaftalen, som Libanon, Israel og USA underskrev den 26. juni, er en trinvis sikkerhedsordning og ikke en omgående løsning på alle stridsspørgsmål. Den indebærer ifølge rapporteringen en gradvis afvæbning af Hizbollah, indsættelse af den libanesiske hær i det sydlige Libanon og en etapevis israelsk tilbagetrækning.

Ordningen er også afhængig af kontrol og verificering. Tidligere rapporter beskrev indledende »pilotzoner«, hvor den libanesiske hær skulle overtage sikkerhedsansvaret. Israelske styrker skulle derefter omplaceres, når de relevante sikkerhedsforhold var blevet bekræftet.

Netop rækkefølgen er blevet aftalens centrale stridspunkt. Hizbollahs leder, Naim Qassem, afviste den USA-mæglede aftale og sagde, at gruppen ville fortsætte sin væbnede modstand. Israel har samtidig beholdt styrker i en erklæret sikkerhedszone i stedet for at gennemføre en fuld tilbagetrækning.

Vatikanets rolle: diplomatisk støtte, ikke håndhævelse

Efter audiensen med pave Leo XIV mødtes Aoun med kardinal Pietro Parolin, Vatikanets udenrigsminister og statssekretær. Ærkebiskop Paul Richard Gallagher, der er ansvarlig for relationerne til stater og internationale organisationer, deltog også.

Vatikanet oplyste, at samtalerne især handlede om rammeaftalen, stabilisering af Libanons sydlige grænse og en retfærdig og varig fred.

Den officielle udmelding annoncerede ikke en ny håndhævelsesmekanisme, en militær indsats eller en formel mæglingsaftale. Pavestolen kombinerede i stedet sin støtte til gennemførelsen med en offentlig advarsel om, at aftalen møder alvorlige vanskeligheder.

Hvorfor mødet hastede

Aouns diplomatiske appel kom, mens overvågningsrapporter viste en markant stigning i den militære aktivitet. FN-styrken UNIFIL registrerede i gennemsnit 137 projektiler om dagen mellem 5. og 16. august. På én lørdag blev der registreret 208 projektiler og den følgende søndag 185.

UNIFIL rapporterede desuden om mere end 1.700 krænkelser af libanesisk luftrum mellem 21. juni og 11. august. I samme periode registrerede styrken mere end 100 luftangreb og over 1.800 projektiler affyret af det israelske militær.

Libanons statslige medier rapporterede særskilt, at israelske angreb på Ansar og Deir al-Zahrani havde dræbt mindst 11 mennesker, herunder tre børn og to kvinder. Præsident Aoun sagde, at angrebene sendte et klart signal om, hvor vanskeligt det er at føre forhandlinger og gennemføre rammeaftalen.

Tallene beskriver den situation, som diplomatiet foregår i. De viser ikke, at Vatikanet direkte kan tvinge nogen af parterne til at overholde aftalen. De forklarer dog, hvorfor Beirut søger bredere international opbakning, mens den lovede sikkerhedsordning fortsat er gået i stå.

Hvad sker der nu i Rom?

Aouns øvrige besøg i Rom skulle også omfatte møder med Italiens præsident, Sergio Mattarella, og premierminister Giorgia Meloni. På dagsordenen stod blandt andet fremtiden for de internationale styrker i det sydlige Libanon.

Det omfatter et fransk-italiensk forslag om en multinational ordning, der kan afløse eller efterfølge FN's midlertidige styrke i Libanon, UNIFIL, når dens mandat nærmer sig udløbet.

Samtalerne kan få betydning for, hvordan en fremtidig kontrol- eller overvågningsmekanisme bliver udformet. Det akutte diplomatiske problem er dog uændret: Rammeaftalen afhænger af skridt, som Israel, Libanon og libanesiske politiske aktører endnu ikke er enige om, mens volden fortsætter i syd.

Mødet havde dermed et tydeligt diplomatisk formål. Aoun søgte internationalt pres for at sikre, at aftalens sikkerhedsforpligtelser bliver gensidige, og for at styrke regeringens krav på statslig kontrol.

Hvad aftalen går ud på

Rammeaftalen, som Libanon, Israel og USA underskrev den 26. juni, er en trinvis sikkerhedsordning og ikke en omgående løsning på alle stridsspørgsmål. Den indebærer ifølge rapporteringen en gradvis afvæbning af Hizbollah, indsættelse af den libanesiske hær i det sydlige Libanon og en etapevis israelsk tilbagetrækning.

Ordningen er også afhængig af kontrol og verificering. Tidligere rapporter beskrev indledende »pilotzoner«, hvor den libanesiske hær skulle overtage sikkerhedsansvaret. Israelske styrker skulle derefter omplaceres, når de relevante sikkerhedsforhold var blevet bekræftet.

Netop rækkefølgen er blevet aftalens centrale stridspunkt. Hizbollahs leder, Naim Qassem, afviste den USA-mæglede aftale og sagde, at gruppen ville fortsætte sin væbnede modstand. Israel har samtidig beholdt styrker i en erklæret sikkerhedszone i stedet for at gennemføre en fuld tilbagetrækning.

Vatikanets rolle: diplomatisk støtte, ikke håndhævelse

Efter audiensen med pave Leo XIV mødtes Aoun med kardinal Pietro Parolin, Vatikanets udenrigsminister og statssekretær. Ærkebiskop Paul Richard Gallagher, der er ansvarlig for relationerne til stater og internationale organisationer, deltog også.

Vatikanet oplyste, at samtalerne især handlede om rammeaftalen, stabilisering af Libanons sydlige grænse og en retfærdig og varig fred.

Den officielle udmelding annoncerede ikke en ny håndhævelsesmekanisme, en militær indsats eller en formel mæglingsaftale. Pavestolen kombinerede i stedet sin støtte til gennemførelsen med en offentlig advarsel om, at aftalen møder alvorlige vanskeligheder.

Hvorfor mødet hastede

Aouns diplomatiske appel kom, mens overvågningsrapporter viste en markant stigning i den militære aktivitet. FN-styrken UNIFIL registrerede i gennemsnit 137 projektiler om dagen mellem 5. og 16. august. På én lørdag blev der registreret 208 projektiler og den følgende søndag 185.

UNIFIL rapporterede desuden om mere end 1.700 krænkelser af libanesisk luftrum mellem 21. juni og 11. august. I samme periode registrerede styrken mere end 100 luftangreb og over 1.800 projektiler affyret af det israelske militær.

Libanons statslige medier rapporterede særskilt, at israelske angreb på Ansar og Deir al-Zahrani havde dræbt mindst 11 mennesker, herunder tre børn og to kvinder. Præsident Aoun sagde, at angrebene sendte et klart signal om, hvor vanskeligt det er at føre forhandlinger og gennemføre rammeaftalen.

Tallene beskriver den situation, som diplomatiet foregår i. De viser ikke, at Vatikanet direkte kan tvinge nogen af parterne til at overholde aftalen. De forklarer dog, hvorfor Beirut søger bredere international opbakning, mens den lovede sikkerhedsordning fortsat er gået i stå.

Hvad sker der nu i Rom?

Aouns øvrige besøg i Rom skulle også omfatte møder med Italiens præsident, Sergio Mattarella, og premierminister Giorgia Meloni. På dagsordenen stod blandt andet fremtiden for de internationale styrker i det sydlige Libanon.

Det omfatter et fransk-italiensk forslag om en multinational ordning, der kan afløse eller efterfølge FN's midlertidige styrke i Libanon, UNIFIL, når dens mandat nærmer sig udløbet.

Samtalerne kan få betydning for, hvordan en fremtidig kontrol- eller overvågningsmekanisme bliver udformet. Det akutte diplomatiske problem er dog uændret: Rammeaftalen afhænger af skridt, som Israel, Libanon og libanesiske politiske aktører endnu ikke er enige om, mens volden fortsætter i syd.