Hvad Kushners møde med Hamas betyder for den fastlåste Gaza-plan

Jared Kushner holdt søndag den 16. august et sjældent møde med Hamas’ politiske leder, Khalil al-Hayya, i Egypten. Målet var at få gang i gennemførelsen af en fastlåst ramme for en våbenhvile i Gaza, mens USA og regionale mæglere forsøger at bygge bro mellem Hamas’ erklærede vilje til at opgive sine våben og Israels krav om, at afvæbningen skal kunne dokumenteres. Samtidig er Israel imod dele af planen for tilbagetrækning og Gazas fremtidige styre.

Hvem deltog i møderne i Egypten?

Samtalen fandt sted i El Alamein, en egyptisk ferieby ved Middelhavet, og omfattede en Hamas-delegation under ledelse af al-Hayya. Egyptiske, qatarske og tyrkiske embedsmænd deltog ifølge rapporteringen i mæglingsarbejdet.

Der er dog forskellige oplysninger om den samlede amerikanske og internationale deltagelse. Én rapport beskrev Kushner som en del af en gruppe på tre udsendinge, der mødtes med al-Hayya, mens en anden nævnte Board of Peace-profilerne Nickolay Mladenov og Tony Blair som deltagere. Oplysningerne stammer fra anonyme embedsmænd og diplomater, og der er ikke offentliggjort en officiel deltagerliste eller et referat.

Kushner mødtes også med Egyptens præsident, Abdel Fattah el-Sisi, i El Alamein. Det egyptiske præsidentkontor oplyste, at samtalen blandt andet handlede om, at alle parter skal leve op til deres forpligtelser i henhold til våbenhvileaftalen i Gaza.

Hvad krævede Kushner af Hamas?

Den amerikanske indsats handlede ikke kun om at få endnu en politisk erklæring. Fokus var at omsætte aftalen til konkrete skridt inden for afvæbning, styring og gennemførelse. Kushner pressede ifølge rapporterne Hamas til at:

• afvæbne sig i Gaza gennem "konkrete, verificerbare skridt";
• opgive enhver fremtidig rolle i styringen af området; og
• begynde at overføre regeringsansvaret til en ny administration.

Den bredere, amerikansk støttede 15-punktsplan lægger desuden op til en israelsk tilbagetrækning fra Gaza og genopbygning under en ny civil palæstinensisk administration.

Det afgørende spørgsmål var, hvad "afvæbning" konkret skulle betyde. Ifølge rapporteringen var formålet at omsætte Hamas’ forpligtelser til handlinger, der kan overvåges og kontrolleres, i stedet for at lade dem stå som et generelt løfte.

Hvordan reagerede Hamas – og hvad står stadig hen i det uvisse?

Hamas bekræftede ifølge rapporterne sin tilslutning til aftalen under mødet. Tidligere rapporter havde sagt, at gruppen i princippet havde accepteret at overdrage sine våben til en ny styringskomité som led i planen.

Det betyder dog ikke, at Hamas nødvendigvis accepterede alle de detaljer, Kushner rejste. De tilgængelige oplysninger beskriver ikke fuldt ud Hamas’ betingelser, rækkefølgen for en afvæbning, mekanismen for kontrol eller en tidsplan. De centrale detaljer er derfor fortsat uafklarede i den offentlige dokumentation.

Efter mødet opfordrede Hamas ifølge en rapport mæglere og Board of Peace til at lægge pres på Israel for at gennemføre planen. Det viser, at fastlåsningen går begge veje: Washington søgte målbare handlinger fra Hamas, mens Hamas krævede, at Israel samtidig leverede sin del af aftalen.

Hvorfor Netanyahus holdning er afgørende

Kushner ventes at rejse videre til Israel for at mødes med premierminister Benjamin Netanyahu mandag den 17. august. Mødet kommer efter Netanyahus offentlige afvisning af den 15-punkts køreplan, som ifølge rapporterne indeholder krav om Hamas’ afvæbning, israelske troppers tilbagetrækning og en ny civil administration i Gaza.

Israels afvisning er den umiddelbare diplomatiske hindring. Det fremgår ikke af den tilgængelige rapportering, hvilke bestemmelser Netanyahu præcist modsatte sig. Det er dog dokumenteret, at han afviste planen eller væsentlige dele af den – særligt i forbindelse med den foreslåede israelske tilbagetrækning og betingelserne for Hamas’ afvæbning.

Rækkefølgen i Kushners møder havde derfor en tydelig diplomatisk logik: Først skulle Hamas presses til at give et konkret tilsagn, hvorefter Netanyahu skulle overtales til at tage tilsvarende skridt. Det var endnu uvist, om strategien kunne overvinde Israels indvendinger.

Regionale regeringer kritiserer Israels afvisning

De Forenede Arabiske Emirater og syv andre arabiske og islamiske lande udsendte en fælles erklæring, hvor de kritiserede Israels afvisning af de fornyede forsøg på at gennemføre Trumps Gaza-plan. De rapporterede underskrivere var De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Jordan, Indonesien, Pakistan, Türkiye, Saudi-Arabien og Egypten.

Ifølge rapporteringen kritiserede erklæringen også Israels afvisning af en palæstinensisk stat. Erklæringens betydning var først og fremmest politisk, ikke praktisk: De regionale regeringer placerede offentligt ansvaret for den fastlåste fredsindsats hos Israel, samtidig med at Kushner forsøgte at få køreplanen videre gennem direkte og mæglerstøttede samtaler.

Hvad ved man om de fortsatte angreb i Gaza?

Det diplomatiske fremstød fandt sted samtidig med rapporter om fortsatte israelske luftangreb i Gaza. CNBC rapporterede, at amerikanske udsendinge mødtes med egyptiske, qatarske og tyrkiske mæglere, mens Israel fortsatte luftangreb i enklaven. En anden rapport beskrev, at våbenhvilen havde dæmpet, men ikke helt standset, de israelske angreb.

Den tilgængelige rapportering fastslår ikke pålideligt antallet af angreb, deres mål, antallet af dræbte eller sårede eller om bestemte hændelser var i strid med en konkret bestemmelse i våbenhvilen. Disse oplysninger kan derfor ikke udledes af de diplomatiske beretninger alene.

Konklusionen

Mødet i Egypten var et tegn på fornyet diplomati, men ikke på en færdig aftale. Kushner forsøgte at fastholde Hamas’ tilslutning til en ramme, der indebærer afvæbning og overdragelse af regeringsansvar. Men de svære spørgsmål stod stadig åbne: Hvordan skal afvæbningen kontrolleres? Hvilke betingelser knytter Hamas til den? Og vil Israel trække sine styrker tilbage?

Det næste afgørende skridt var Kushners planlagte møde med Netanyahu. Indtil begge sider accepterer gensidige og verificerbare handlinger, vil 15-punktsplanen fortsat være fastlåst – trods den nye runde af samtaler.