Ratcliffes Moskva-advarsel blev fulgt af et rekordstort angreb på Kyiv: Det ved vi

John Ratcliffes uannoncerede rejse til Moskva ligner først og fremmest en advarsel på højt efterretningsniveau – ikke en offentligt bekræftet forhandling. Personer med kendskab til besøget har ifølge amerikanske medier sagt, at CIA-chefen advarede Rusland mod at angribe NATO-territorium, opfordrede Moskva til at bevæge sig mod en afslutning på krigen i Ukraine og rejste bekymringer om Ruslands støtte til Iran under krisen omkring Hormuzstrædet. 15913

Besøget var Ratcliffes første offentligt kendte rejse til Moskva som CIA-chef og det første kendte besøg af en amerikansk efterretningschef, siden hans forgænger William Burns mødtes med Vladimir Putin i november 2021. 23

Hvad Ratcliffe angiveligt bragte med til Moskva

Det tydeligste budskab handlede om NATO. Amerikanske efterretningsvurderinger havde rejst bekymring for, at Rusland kunne forsøge at teste alliancens sammenhold med et begrænset angreb på et medlemsland – herunder et af de baltiske lande. 156

Ratcliffe skulle også have presset Moskva til at støtte fremskridt mod en afslutning på krigen i Ukraine. Separat rapportering lød, at han opfordrede Rusland til at begrænse sin økonomiske og militære støtte til Iran, mens Washington forsøgte at lægge pres på Teheran under krisen omkring Hormuzstrædet. 5913

Detaljerne er dog ikke fuldt bekræftet. Præsident Donald Trump beskrev besøget som »semi-rutine« og afviste, at det specifikt havde til formål at advare Putin om et angreb på NATO. 715 CIA, Det Hvide Hus, Pentagon og det amerikanske luftvåben forklarede ikke offentligt, hvorfor besøget fandt sted. 815

Hvad Kreml bekræftede – og afviste

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, bekræftede senere, at Ratcliffe havde ført samtaler med russiske efterretningskolleger. Han sagde, at CIA-chefen ikke mødtes med Putin, og at kontakten foregik på efterretningstjenesternes niveau. Peskov oplyste samtidig, at Putin blev orienteret om resultatet. 171820

Det bekræfter, at der blev brugt en efterretningskanal, men ikke hvad der blev aftalt – eller om de konkrete advarsler, som amerikanske medier beskrev, faktisk blev leveret. Kreml afviste efterfølgende meldinger om, at Rusland overvejede at angribe et NATO-land, og kaldte dem »skræmmehistorier«, som ikke afspejlede russiske hensigter. 19

Ruslands angreb på Kyiv den 27. august

To dage efter Ratcliffes rejse indledte Rusland et flere timer langt missil- og droneangreb mod Kyiv og andre ukrainske byer. Reuters rapporterede, at angrebene ramte eller sigtede mod havne, industrivirksomheder og distributionscentre for detailhandel, mens ukrainske embedsmænd sagde, at dele af angrebet blev afværget. Det ukrainske militær oplyste, at angrebet omfattede ballistiske missiler og 258 droner, men kilden angav ikke et fuldstændigt tal for nedskydninger eller ofre. 28

Kyiv havde 13 separate luftalarmer den 27. august – det højeste antal på én dag siden Ruslands fuldskalainvasion begyndte, ifølge ukrainske myndigheder. 39 En anden ukrainsk rapport beskrev angrebet som omkring 140 droner og oplyste, at cirka 120 blev ødelagt eller undertrykt. De tal afviger fra Reuters' oplysninger. 33

Forskellen er væsentlig. Den tilgængelige rapportering understøtter, at Kyiv blev udsat for et usædvanligt langvarigt og komplekst angreb, men den dokumenterer ikke uafhængigt alle de tal, der cirkulerer. Det gælder især påstanden om den første affyring af et Iskander-1000-missil, at mere end 100 droner var »selvmordsdroner«, samt et endeligt dødstal for angrebet den 27. august.

Kan manglen på amerikanske våben have påvirket Moskvas beregninger?

Den bredere militære situation gjorde advarslen mere alvorlig. Ukraine sagde, at de allieredes leverancer af luftværnsmissiler i 2026 kun var omkring en tredjedel af niveauet i 2025. Kyiv manglede også amerikansk fremstillede Patriot-interceptorer, som blandt andet bruges mod russiske ballistiske missiler. 44

Separat rapportering beskrev en alvorlig mangel på Patriot-interceptorer i Ukraine og hos amerikanske og allierede styrker i Europa. Efterspørgslen var steget som følge af krigen mod Iran. 4647 Ukraine modtog senere et mindre antal ekstra Patriot-interceptorer, men præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at landet havde brug for en langt større andel af den amerikanske produktion. 53

USA skulle ifølge en Reuters-kilde også have brugt stort set hele beholdningen af visse langtrækkende præcisionsmissiler under krigen mod Iran og lidt under halvdelen af sin samlede Tomahawk-beholdning. ATACMS-missiler, som er blevet leveret til Ukraine, var blandt de systemer, der blev rejst bekymring om på grund af svindende amerikanske lagre. 45

Det kan have fået Moskva til at vurdere, at Ukraines forsvar var mere sårbart, og at Washington var splittet mellem kriser i Europa og Mellemøsten. Men den tilgængelige dokumentation beviser ikke, at Rusland beordrede angrebet den 27. august på grund af Operation Epic Fury, forsinkede europæiske leverancer eller en bestemt mangel på våben.

Hvad siger forløbet om afskrækkelse?

Tidspunktet rejser et ubehageligt strategisk spørgsmål, men giver ikke et sikkert svar på årsagssammenhængen. Et stort russisk angreb kort efter en angivelig amerikansk advarsel tyder på, at Moskva ikke var parat til at dæmpe sin krig i Ukraine alene på grund af en privat besked via efterretningstjenesterne.

Det betyder ikke nødvendigvis, at advarslen mislykkedes. Besøget kan have haft til formål at forhindre et direkte angreb på NATO, uden at Rusland dermed skulle ændre sin igangværende krig mod Ukraine. Angrebet den 27. august viser heller ikke i sig selv, at Rusland havde besluttet at teste NATO militært.

Det mere langvarige spørgsmål handler om afskrækkelsens troværdighed. Ruslands beregninger vil sandsynligvis afhænge af, hvor hurtigt USA kan genopbygge sine lagre, om europæiske lande kan udfylde hullerne i Ukraines luftforsvar, og om Washington kan vise, at et angreb på et NATO-land vil få en høj pris.

Indtil de signaler bliver tydeligere, bør Moskva-besøget bedst forstås som en advarsel leveret gennem en sjælden efterretningskanal – efterfulgt af et angreb, der viste, at Rusland fortsat er villig til at afprøve grænserne for Vestens sammenhold.