Polens premierminister Donald Tusk sagde, at alle tegn pegede på et russisk Kh-101-krydsermissil, og at missilet var bevæbnet . Polsk radar fulgte objektet mod vest, indtil det forsvandt fra skærmene klokken 03.46 lokal tid. Et polsk F-16-fly blev sendt på vingerne, men missilet blev ikke standset inden nedslaget .
Hændelsen blev beskrevet som første gang siden 2022, at et russisk missil ramte NATO-territorium. I 2022 dræbte en ukrainsk luftværnsmissil, der var kommet på afveje, to mennesker i den polske by Przewodów. NATO bekræftede, at et russisk missil havde ramt et medlemslands territorium, og erklærede, at alliancen ville tage alle nødvendige skridt for at forsvare sit område . Tusk indkaldte til et hastemøde og talte med ledere fra EU og USA .
Få timer efter missilnedslaget afbrød den russiske kortbølgestation UVB-76 sit velkendte, monotone brummesignal. Stationen kaldes ofte “The Buzzer” eller “Dommedagsradioen” og har sendt på 4625 kHz siden sovjettiden .
Ifølge overvågningskanalen UVB-76 Logs begyndte en række stemmebeskeder omkring klokken 12.20 Moskva-tid . Blandt de registrerede ord var:
Kilderne er ikke helt enige om det præcise antal transmissioner. Nogle registrerede otte beskeder, mens andre rapporterede mindst ni særskilte meddelelser .
UVB-76 er omgærdet af mange spekulationer, men radioovervågere, efterretningsanalytikere og vestlige forsvarseksperter mener bredt, at stationen indgår i et russisk militært kommando- og kommunikationsnetværk .
Det konstante brum kan fungere som et såkaldt kanalmarkeringssignal, der viser, at forbindelsen er aktiv. Når brummet afbrydes af stemmer, kan det betyde, at der sendes en besked, eller at systemets status ændres . De mærkelige ord, kaldesignaler og tal bliver derfor ofte tolket som kodede ordrer eller statusmeldinger til militære enheder .
Stationen bliver jævnligt sat i forbindelse med det russiske Perimeter-system – på engelsk ofte kaldet “Dead Hand” – som beskrives som et system til atomar gengældelse. Den præcise forbindelse er dog ikke offentligt dokumenteret, og der findes ingen bekræftet offentlig tolkning af de konkrete kodeord .
At den usædvanlige serie kom få timer efter et russisk missilnedslag i et NATO-land, satte gang i spekulationer om en beredskabsøvelse, en statuskontrol eller et bevidst signal til Vesten. Tidspunktet alene beviser dog ikke, at transmissionerne var direkte knyttet til hændelsen i Polen.
Missilet i Polen var en del af en større russisk angrebsbølge mod Ukraine natten mellem 29. og 30. juli. Ifølge ukrainske oplysninger affyrede Rusland over 70 missiler og omkring 280 droner .
Dødstallene varierede i de første meldinger:
De hårdest ramte områder omfattede blandt andet Dnipropetrovsk- og Lviv-regionerne. Ukraines luftvåben oplyste samtidig, at juli satte rekord for russisk brug af missiler .
Kyiv blev ramt af ballistiske missiler omkring klokken 01.18 lokal tid. Der blev meldt om flere eksplosioner i hovedstaden, og borgmester Vitalij Klytjko opfordrede indbyggerne til at søge ly . Mindst én person blev dræbt i Kyiv .
Dagen efter, den 31. juli, sendte Polen to F-16-kampfly op for at afskære et russisk Il-20-fly til elektronisk efterretning over Østersøen. Flyet befandt sig omkring 40 kilometer nord for Kołobrzeg, fløj uden indleveret flyveplan og havde sin transponder slukket . Det forblev i internationalt luftrum og trængte ikke ind over Polen . Polens forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz kaldte operationen endnu en vellykket afskæring .
Missilnedslaget i Polen, de mange russiske angreb mod Ukraine og den efterfølgende afskæring af det russiske rekognosceringsfly tegner tilsammen et billede af et stærkt presset sikkerhedsmiljø omkring NATO’s østlige flanke. UVB-76’s kryptiske transmissioner gjorde situationen mere ildevarslende, men deres konkrete betydning er fortsat ukendt.