Iran gik ind i konflikten med dybe økonomiske problemer: høj inflation, en svækket valuta, energimangel og eksisterende sanktioner. Krigsskader, afbrudt handel og et langt hårdere pres på olieeksport og finansiering har siden forværret situationen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle dele af økonomien er brudt sammen. Men de samlede tegn peger på en alvorlig og bred forringelse af familiers levevilkår og statens mulighed for at finansiere økonomien.
19
33
Husholdningernes økonomi er under pres
Det tydeligste tegn ses i, hvad almindelige iranere har råd til. Associated Press rapporterede, at butikkerne fortsat er fyldte med varer, men at mange familier knap kan betale for fornødenheder. Folk med arbejde arbejder længere for penge, der er omtrent halvt så meget værd som et år tidligere, hvilket gør mad og medicin sværere at nå.
18
NPR beskrev tilsvarende, hvordan priser på benzin, mad og husleje er steget hurtigt. Mange låner for at klare sig og udskyder store livsbeslutninger. Den officielle arbejdsløshed er 9 %, men uafhængige analytikere vurderer ifølge NPR, at den reelle ledighed er højere.
17
Inflationen var allerede meget høj. Reuters oplyste en årlig inflationsrate på 66 % i juli og en forbrugerprisinflation på 87,9 %. Tallene er forskellige mål, og niveauet kan variere med opgørelsesmetode, marked og tidspunkt. Men de peger samlet på en akut krise for købekraften.
19
Færre olieindtægter svækker staten
Olieeksporten er afgørende, fordi den skaffer Iran udenlandsk valuta og indtægter til staten. Reuters rapporterede, at indsatsen for at stoppe eksporten havde reduceret den med omkring 85 % i forhold til niveauet før krigen, til cirka 250.000 tønder om dagen i august.
39
Andre Reuters-rapporter beskrev, hvordan den amerikanske blokade og skærpede sanktioner begrænser olieeksporten, reducerer statens indtægter og gør det sværere at skaffe udenlandsk valuta, importere varer og få adgang til global finansiering. Det er en mekanisme, som kan forstærke både valutafald, dyrere import og inflation.
34
35
Iranske ledere har selv anerkendt belastningen. Ifølge Reuters sagde præsidenten, at udenrigshandelen var faldet med omtrent en tredjedel som følge af sanktioner og blokaden. Regeringen har samtidig kaldt håndteringen af det krigs- og sanktionsdrevne økonomiske pres en prioritet.
37
USA går også efter betalingskanalerne
Den 24. august iværksatte USA's finansministerium Operation Economic Outcast, som myndighederne beskrev som en kampagne mod Iran og de internationale netværk, der støtter landet. Det erklærede mål er at afskære regimets økonomiske livliner.
1
Kampagnen handler ikke kun om olie. Den 14. september sanktionerede USA den russiske VTB Bank med beskyldningen om, at banken havde hjulpet Iran med at omgå sanktioner gennem korrespondentforbindelser med sanktionerede iranske banker.
2 Formålet er i praksis at gøre grænseoverskridende betalinger, handelsfinansiering og adgang til finansielle mellemmænd vanskeligere – også for institutioner, der handler med Iran.
Den 17. september sanktionerede USA den iranske kryptobørs BitBank. Finansministeriet hævdede, at børsen, som kontrolleres af den sanktionerede finansmand Babak Zanjani, havde kanaliseret hundredvis af millioner dollar til Irans Revolutionsgarde og behandlet betalinger knyttet til skibe i Hormuzstrædet. Det er USA's anklage; den økonomiske betydning er, at sanktionen retter sig mod en digital betalingskanal, som Washington mener er blevet brugt til at flytte penge uden om det almindelige banksystem.
4
Teherans svar: Koordinering, men ingen hurtig løsning
Irans økonomiministerium har oprettet et hovedkvarter for økonomisk krigsførelse for at koordinere håndteringen af problemer for virksomheder, handel og finansiering. Regeringen har også oplyst, at den har en toårig plan til at håndtere presset.
3
16
Sådanne tiltag kan forbedre koordineringen, hjælpe med at prioritere knap udenlandsk valuta og importvarer samt fremskynde beslutninger i staten. Men den foreliggende rapportering indeholder kun få detaljer om planens finansiering og konkrete tiltag.
Et administrativt svar kan desuden ikke umiddelbart erstatte store tabte olieindtægter, genåbne internationale betalingskanaler eller fjerne presset på valutaen, så længe eksport- og finansrestriktionerne består. Det er en vurdering baseret på de dokumenterede begrænsninger – ikke en prognose.
34
35
39
Diplomati er den mest oplagte vej til lettelse – men den er blokeret
Iran har sagt, at landet ikke vil indlede samtaler med Washington, så længe Teheran anser en midlertidig aftale for brudt. En højtstående iransk embedsmand sagde desuden til Reuters, at Iran kan optrappe spændingerne i Hormuzstrædet og andre steder, hvis USA ikke fuldt ud gennemfører aftalen.
48
49
Den position efterlader kun lidt synligt rum for en forhandling, hvor nedtrapning byttes for sanktionslettelser. Den gør ikke en yderligere militær eskalation uundgåelig, men den øger risikoen for, at økonomisk pres, konfrontation til søs og militære trusler fortsat forstærker hinanden.
Omvendt kan en troværdig aftale i princippet forbedre handel og finansiel adgang. Der er dog intet i det foreliggende materiale, der viser, at en sådan aftale er på plads.
34
48
49
Det dokumentationen klart viser
Det stærkeste belæg for, at Irans økonomi er ved at knække, er kombinationen af hurtigt faldende købekraft, pres på beskæftigelsen, usædvanligt høj inflation, kraftigt reducerede olieindtægter, mindre udenrigshandel og voksende barrierer for adgang til valuta og finansiering.
17
18
19
34
37
39
Dokumentationen er mindre entydig om mere specifikke påstande, blandt andet det præcise omfang af medicinmangel, svigt i skatteindtægter og landsdækkende arbejdsprotester. Det kræver aktuelle, uafhængigt verificerbare data. Men de oplysninger er ikke nødvendige for hovedkonklusionen: Krigen og sanktionerne udsætter iranske familier, handelssystemet og de offentlige finanser for et usædvanligt hårdt pres.