I Kyiv’s vurdering kan effekten blive både taktisk og strategisk. Hvis nordkoreanske styrker overtager opgaver bag fronten, kan Rusland sende flere af sine egne enheder frem til frontlinjen. Droneoperatørerne kan samtidig tilføre en ekstra kapacitet til rekognoscering og angreb, herunder missioner mod mål i Ukraine.

Skibitskyj siger desuden, at omkring 25.000 nordkoreanske personer er blevet sendt til eller har roteret gennem Rusland, siden den første indsættelse i slutningen af 2024. Han vurderer også, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan bede Nordkoreas leder, Kim Jong Un, om op mod 50.000 ekstra soldater ved et planlagt møde i september.

En sådan mulig anmodning må ikke forveksles med en bekræftet kommende udsendelse. Kim Yo Jong har ifølge den foreliggende rapportering kaldt scenariet om en større troppeudsendelse for et “grundløst, selvopfundet scenarie”.

Droneoperatørerne er den nyeste bekymring

Oplysningen om flere hundrede nordkoreanske droneoperatører peger på en mere specialiseret rolle end blot levering af soldater eller artilleriammunition. Ukraine siger, at enheden kan bruge ubemandede luftfartøjer til både overvågning og angreb. Det kan bringe Nordkorea tættere på den daglige måludvælgelse og angrebsplanlægning i krigen.

De tilgængelige oplysninger viser dog ikke, hvor mange droner der er blevet leveret, hvilke modeller der eventuelt anvendes, eller om enheden allerede har gennemført angreb. Den offentlige påstand er først og fremmest en ukrainsk vurdering af, hvad personellet kan bruges til, når det er integreret med russiske styrker.

Ballistiske missiler og en separat missilenhed

Ukraine har separat rapporteret, at Nordkorea har leveret KN-23- og KN-24-ballistiske missiler til Rusland. Ukrainsk efterretningstjeneste siger, at Rusland tidligere har modtaget omkring 150 af missilerne og er blevet lovet yderligere 120. En nordkoreansk missilenhed i det vestlige Rusland kan i sidste ende komme til at operere op mod 120 missiler fra seks affyringsramper.

Reuters har rapporteret, at en ny sending på 40 KN-23- og KN-24-missiler allerede er blevet sendt til Rusland sammen med personel. Den endelige organisering af enheden og det samlede antal missiler skulle fastlægges i forhandlinger på højt niveau.

Missiloplysningerne er væsentlige, fordi de peger på en fortsat forsyningskanal til russiske angreb mod Ukraine. Ukraines luftvåben oplyste, at KN-23-missiler blev brugt under angrebene den 29. og 30. juli, mens præsident Volodymyr Zelensky sagde, at Rusland havde anvendt et nordkoreansk missil.

Et ballistisk missilangreb mod Radushne i Dnipropetrovsk-regionen den 30. juli ødelagde en beboelsesejendom og dræbte seks medlemmer af den samme familie, heriblandt fire børn, ifølge Institute for the Study of War’s gengivelse af ukrainske oplysninger. Skibitskyjs mere specifikke vurdering af, at to missiler blev brugt i angrebet, er fortsat en ukrainsk efterretningsvurdering og ikke en uafhængigt fastslået kendsgerning.

Ukraine siger, at nyere nordkoreanske missiler kan have en rækkevidde på op mod 800 kilometer, men at de har vist begrænset præcision. Nogle skulle angiveligt være landet 15-19 kilometer fra deres tilsigtede mål. Kyiv vurderer, at kamperfaringen i Ukraine kan hjælpe Pyongyang med at forbedre missilernes styring og deres evne til at bære sprængladninger.

Hvad Nordkorea kan få fra Rusland

Samarbejdet ser ifølge den foreliggende rapportering ikke ud til kun at gå én vej. Skibitskyj siger, at Nordkorea har bedt Rusland om luftforsvarssystemet S-400 og allerede har modtaget en Pantsir-S1-affyringsrampe.

Hvis oplysningerne er korrekte, kan Pyongyang dermed få adgang til russisk militærudstyr og erfaringer fra krigen, mens Moskva modtager ekstra personel, droner og ballistiske missiler. Den samlede rækkevidde og tidsplanen for eventuelle teknologioverførsler er dog ikke uafhængigt bekræftet. Oplysningerne bør derfor behandles som efterretningspåstande.

Derfor følger NATO-landene udviklingen tæt

Bekymringen handler om mere end det konkrete antal nordkoreanske soldater i Rusland. Det rapporterede samarbejde kan hjælpe Rusland med at afhjælpe mangel på mandskab og opretholde forsyningen af missiler. Samtidig kan nordkoreansk personel få praktisk erfaring med moderne droner, måludpegning og luftforsvarssystemer.

For NATO-landene og deres partnere i Indo-Pacific-regionen er den mulige vekselvirkning særlig vigtig: Nordkorea kan få kamperfaring og russisk teknologi, mens Rusland får udstyr og personel til krigen mod Ukraine. Omfanget er fortsat vanskeligt at kontrollere offentligt, men samarbejdet knytter sikkerhedssituationen i Europa og på den koreanske halvø tættere sammen.

Sådan passer USA’s og Sydkoreas øvelser ind

Udviklingen kommer, mens USA og Sydkorea har forkortet den årlige militærøvelse Ulchi Freedom Shield. Øvelsen skulle oprindeligt vare 10 dage, men blev efter anmodning fra Washington reduceret til fem dage. Præsident Donald Trump henviste til sit forhold til Kim Jong Un.

Kim Yo Jong sagde, at en forkortelse af øvelserne ikke ændrede Nordkoreas fjendtlige syn på USA. Hun sagde også, at hun var “fuldstændig uvidende” om, hvorvidt Kim Jong Un for nylig havde kommunikeret med Trump, selv om Trump hævdede, at de to havde været i kontakt.

Det er en offentlig modstrid mellem de to udlægninger. Den beviser ikke, at der ikke har været kommunikation.

Hvad er dokumenteret – og hvad er fortsat usikkert?

Den mest forsigtige konklusion på baggrund af den tilgængelige rapportering er, at Ukraine ser Nordkoreas rolle i Ruslands krig som stadig mere specialiseret. Den rapporterede støtte omfatter nu:

• Personel til opgaver i russiske bagområder;
• Droneoperatører, der kan bruges til overvågning og angreb;
• Ingeniører og mineryddere;
• KN-23- og KN-24-ballistiske missiler;
• En mulig nordkoreansk missilenhed i det vestlige Rusland; og
• Påståede russiske leverancer af luftforsvarsteknologi til Pyongyang.

De centrale tal og ansvarsplaceringer er imidlertid omstridte. Det gælder blandt andet opgørelsen på 8.500 personer, det samlede tal på 25.000, den mulige anmodning om yderligere 50.000 soldater, antallet af leverede missiler, den præcise rolle i angrebet den 30. juli og de påståede overførsler af russisk teknologi.

Oplysningerne bør derfor beskrives som ukrainske efterretningsvurderinger, der i nogle tilfælde støttes af rapportering fra andre medier – ikke som endeligt fastslåede fakta.

I Kyiv’s vurdering kan effekten blive både taktisk og strategisk. Hvis nordkoreanske styrker overtager opgaver bag fronten, kan Rusland sende flere af sine egne enheder frem til frontlinjen. Droneoperatørerne kan samtidig tilføre en ekstra kapacitet til rekognoscering og angreb, herunder missioner mod mål i Ukraine.

Skibitskyj siger desuden, at omkring 25.000 nordkoreanske personer er blevet sendt til eller har roteret gennem Rusland, siden den første indsættelse i slutningen af 2024. Han vurderer også, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan bede Nordkoreas leder, Kim Jong Un, om op mod 50.000 ekstra soldater ved et planlagt møde i september.

En sådan mulig anmodning må ikke forveksles med en bekræftet kommende udsendelse. Kim Yo Jong har ifølge den foreliggende rapportering kaldt scenariet om en større troppeudsendelse for et “grundløst, selvopfundet scenarie”.

Droneoperatørerne er den nyeste bekymring

Oplysningen om flere hundrede nordkoreanske droneoperatører peger på en mere specialiseret rolle end blot levering af soldater eller artilleriammunition. Ukraine siger, at enheden kan bruge ubemandede luftfartøjer til både overvågning og angreb. Det kan bringe Nordkorea tættere på den daglige måludvælgelse og angrebsplanlægning i krigen.

De tilgængelige oplysninger viser dog ikke, hvor mange droner der er blevet leveret, hvilke modeller der eventuelt anvendes, eller om enheden allerede har gennemført angreb. Den offentlige påstand er først og fremmest en ukrainsk vurdering af, hvad personellet kan bruges til, når det er integreret med russiske styrker.

Ballistiske missiler og en separat missilenhed

Ukraine har separat rapporteret, at Nordkorea har leveret KN-23- og KN-24-ballistiske missiler til Rusland. Ukrainsk efterretningstjeneste siger, at Rusland tidligere har modtaget omkring 150 af missilerne og er blevet lovet yderligere 120. En nordkoreansk missilenhed i det vestlige Rusland kan i sidste ende komme til at operere op mod 120 missiler fra seks affyringsramper.

Reuters har rapporteret, at en ny sending på 40 KN-23- og KN-24-missiler allerede er blevet sendt til Rusland sammen med personel. Den endelige organisering af enheden og det samlede antal missiler skulle fastlægges i forhandlinger på højt niveau.

Missiloplysningerne er væsentlige, fordi de peger på en fortsat forsyningskanal til russiske angreb mod Ukraine. Ukraines luftvåben oplyste, at KN-23-missiler blev brugt under angrebene den 29. og 30. juli, mens præsident Volodymyr Zelensky sagde, at Rusland havde anvendt et nordkoreansk missil.

Et ballistisk missilangreb mod Radushne i Dnipropetrovsk-regionen den 30. juli ødelagde en beboelsesejendom og dræbte seks medlemmer af den samme familie, heriblandt fire børn, ifølge Institute for the Study of War’s gengivelse af ukrainske oplysninger. Skibitskyjs mere specifikke vurdering af, at to missiler blev brugt i angrebet, er fortsat en ukrainsk efterretningsvurdering og ikke en uafhængigt fastslået kendsgerning.

Ukraine siger, at nyere nordkoreanske missiler kan have en rækkevidde på op mod 800 kilometer, men at de har vist begrænset præcision. Nogle skulle angiveligt være landet 15-19 kilometer fra deres tilsigtede mål. Kyiv vurderer, at kamperfaringen i Ukraine kan hjælpe Pyongyang med at forbedre missilernes styring og deres evne til at bære sprængladninger.

Hvad Nordkorea kan få fra Rusland

Samarbejdet ser ifølge den foreliggende rapportering ikke ud til kun at gå én vej. Skibitskyj siger, at Nordkorea har bedt Rusland om luftforsvarssystemet S-400 og allerede har modtaget en Pantsir-S1-affyringsrampe.

Hvis oplysningerne er korrekte, kan Pyongyang dermed få adgang til russisk militærudstyr og erfaringer fra krigen, mens Moskva modtager ekstra personel, droner og ballistiske missiler. Den samlede rækkevidde og tidsplanen for eventuelle teknologioverførsler er dog ikke uafhængigt bekræftet. Oplysningerne bør derfor behandles som efterretningspåstande.

Derfor følger NATO-landene udviklingen tæt

Bekymringen handler om mere end det konkrete antal nordkoreanske soldater i Rusland. Det rapporterede samarbejde kan hjælpe Rusland med at afhjælpe mangel på mandskab og opretholde forsyningen af missiler. Samtidig kan nordkoreansk personel få praktisk erfaring med moderne droner, måludpegning og luftforsvarssystemer.

For NATO-landene og deres partnere i Indo-Pacific-regionen er den mulige vekselvirkning særlig vigtig: Nordkorea kan få kamperfaring og russisk teknologi, mens Rusland får udstyr og personel til krigen mod Ukraine. Omfanget er fortsat vanskeligt at kontrollere offentligt, men samarbejdet knytter sikkerhedssituationen i Europa og på den koreanske halvø tættere sammen.

Sådan passer USA’s og Sydkoreas øvelser ind

Udviklingen kommer, mens USA og Sydkorea har forkortet den årlige militærøvelse Ulchi Freedom Shield. Øvelsen skulle oprindeligt vare 10 dage, men blev efter anmodning fra Washington reduceret til fem dage. Præsident Donald Trump henviste til sit forhold til Kim Jong Un.

Kim Yo Jong sagde, at en forkortelse af øvelserne ikke ændrede Nordkoreas fjendtlige syn på USA. Hun sagde også, at hun var “fuldstændig uvidende” om, hvorvidt Kim Jong Un for nylig havde kommunikeret med Trump, selv om Trump hævdede, at de to havde været i kontakt.

Det er en offentlig modstrid mellem de to udlægninger. Den beviser ikke, at der ikke har været kommunikation.

Hvad er dokumenteret – og hvad er fortsat usikkert?

Den mest forsigtige konklusion på baggrund af den tilgængelige rapportering er, at Ukraine ser Nordkoreas rolle i Ruslands krig som stadig mere specialiseret. Den rapporterede støtte omfatter nu:

• Personel til opgaver i russiske bagområder;
• Droneoperatører, der kan bruges til overvågning og angreb;
• Ingeniører og mineryddere;
• KN-23- og KN-24-ballistiske missiler;
• En mulig nordkoreansk missilenhed i det vestlige Rusland; og
• Påståede russiske leverancer af luftforsvarsteknologi til Pyongyang.

De centrale tal og ansvarsplaceringer er imidlertid omstridte. Det gælder blandt andet opgørelsen på 8.500 personer, det samlede tal på 25.000, den mulige anmodning om yderligere 50.000 soldater, antallet af leverede missiler, den præcise rolle i angrebet den 30. juli og de påståede overførsler af russisk teknologi.

Oplysningerne bør derfor beskrives som ukrainske efterretningsvurderinger, der i nogle tilfælde støttes af rapportering fra andre medier – ikke som endeligt fastslåede fakta.