Europa kan blive fastlåst i AI-afhængighed uden nye datacentre

Europa mangler ikke kun flere AI-startups. Kontinentet risikerer at blive afhængigt af andre lande og selskaber for selve den infrastruktur, som afgør, hvem der kan udvikle og bruge de mest avancerede AI-systemer.

Det er hovedbudskabet i Transformative AI Strategy for Europe. Strategiens forfattere advarer om, at Europa uden hurtig handling kan ende som regelmodtager: afhængig af en lille kreds af udenlandske regeringer og virksomheder for modeller, computerkraft, chips og forsyningskæder. Når afhængigheden først er indbygget i datacentre, elnet og lange erhvervskontrakter, kan den blive svær og dyr at rulle tilbage. 36

Målet: 15 % af verdens AI-regnekraft i 2030

Europa råder i dag over cirka 5 % af den globale AI-kapacitet i datacentre. Samtidig vurderes europæiske udviklere af avancerede sprogmodeller samlet at have en årlig omsætning på under 2 % af omsætningen hos blot to førende internationale konkurrenter. 26

Strategien foreslår derfor, at EU og medlemslandene skal sigte efter at have 15 % af den globale AI-regnekraft fysisk placeret i EU i 2030 – omtrent tre gange den nuværende andel. 12

Det er en meget stor udbygning. Beregningen i strategien lyder på omkring 45 GW ekstra AI-datacenterkapacitet og investeringer på cirka 1.300 mia. euro. Tanken er ikke, at det offentlige skal betale hele regningen, men at EU skal skabe rammer, som kan trække privat kapital ind: hurtigere godkendelser, adgang til strøm, egnede byggegrunde og sikker efterspørgsel efter computerkraft. 156

AI handler også om strøm, chips og forhandlingsstyrke

AI-kapacitet er mere end software. Avancerede modeller afhænger af halvledere, datacentre, stabile elforbindelser, cloudtjenester og organisationer, som kan forstå og reagere på et teknologisk område i hastig udvikling.

Et centralt forslag er derfor en alliance mellem medlemslande om forsyningskædesikkerhed, koordineret med Europa-Kommissionen. Formålet er at sikre mere pålidelig adgang til chips, modeller og regnekraft – og at have en plan, hvis adgangen begrænses. 18

Europa har ifølge strategien vigtige knudepunkter i den globale AI-forsyningskæde, men udnytter ikke denne position samlet. Det hollandske selskab ASML er et nærliggende eksempel: Virksomhedens litografiteknologi er afgørende for produktionen af avancerede halvledere. Pointen er ikke, at Europa kan kontrollere hele AI-værdikæden alene, men at medlemslandene bør koordinere de strategiske aktiver, de faktisk har. 18

Strategiens køreplan peger på, at Kommissionen i slutningen af 2026 skal udpege en kontaktperson og kortlægge området. I 2027 foreslås blandt andet en analyse af mulige konflikter og af, om der kræves juridiske tiltag. 17

Mere end 40 anbefalinger – ikke bare flere datacentre

Pakken rummer mere end 40 anbefalinger. Udbygningen af regnekraft er den mest synlige, men strategien lægger også vægt på, at europæiske virksomheder, forskere og offentlige institutioner skal kunne bruge avanceret AI pålideligt og ansvarligt. 5

Blandt hovedsporene er:

• bedre adgang til avancerede AI-modeller og regnekraft for europæiske brugere;
• hurtigere udbygning af infrastruktur, elkapacitet og finansiering;
• stærkere AI-faglighed i offentlige institutioner;
• beredskab mod AI-forstærkede kriser, herunder cyberangreb; og
• demokratisk ansvarlighed, når AI-systemer bliver mere udbredte og kapable. 51418

Budskabet er, at datacentre alene ikke giver Europa indflydelse. Der skal også være kvalificerede brugere, kompetencer, institutioner med teknisk forståelse og regler, som kan håndhæves i praksis.

Draghis model: Køb sammen, byg europæisk

Mario Draghi argumenterer i samme retning, men med et konkret finansieringsprincip. Europa behøver ifølge ham ikke vælge mellem højere produktivitet gennem AI og teknologisk selvbestemmelse. Vejen frem er at bevare kontrol over europæiske data og den infrastruktur, de behandles på, samtidig med at store virksomheder samler deres købekraft. 2224

Et eksempel er virksomhederne ASML, Capgemini og Amadeus, som har forpligtet sig til flerårige køb af Mistrals European Compute Units. Ordningen skal understøtte 1 GW kapacitet inden 2030. 1922

Modellen fungerer som en form for forhåndssalg: Kunder forpligter sig på fremtidig brug af regnekraft, før datacentrene er bygget. Den garanterede efterspørgsel kan gøre det lettere at finansiere kostbar ny kapacitet uden udelukkende at være afhængig af offentlige tilskud eller de eksisterende globale cloudgiganter. 1930

Draghi advarer samtidig mod blot at bytte udenlandske platformsoligopoler ud med én beskyttet europæisk AI-mester. Målet er i stedet flere udbydere og konkurrerende konsortier, så europæiske kunder får både valgmuligheder og større indflydelse på, hvor deres data og AI-arbejdsbelastninger ligger. 19

Derfor opleves tidsvinduet som snævert

Hastværket skyldes de lange tidshorisonter. Datacentre kræver finansiering, udstyr, arealer og strømtilslutninger. Også forsyningsaftaler og flerårige købskontrakter tager tid at etablere. Imens er andre store magter allerede i gang med at udbygge kapacitet og forme betingelserne for adgang til AI. 36

Strategiens centrale pointe er derfor meget konkret: Europas rolle i AI-økonomien afgøres ikke kun af regulering og forskning. Den afgøres også af fysiske investeringer, samlet erhvervsefterspørgsel og fælles strategiske beslutninger, mens Europa stadig kan vælge andet end afhængighed som standardløsning. 11718