Nyt Copernicus-notat viser rekordvarme i havet og hurtigere havstigning

Den tiende udgave af Copernicus’ årlige Ocean State Report, offentliggjort 30. september 2026, tegner et billede af et hav, der optager rekordmeget varme, stiger hurtigere og bliver mere surt. Rapporten samler observationer af verdenshavene og de europæiske regionalhave og beskriver forandringer, der påvirker polarområder, marine økosystemer og kyststrækninger. 148

Copernicus er EU’s jordobservationsprogram. Havrapporten bygger blandt andet på satellitmålinger, observationer direkte i vandet og havmodeller, så udviklingen kan følges over tid. 8

Rapportens vigtigste fund

• Rekordvarme: Havets globale varmeindhold var det højeste i måleserien, der går tilbage til 1993, i 2025. Havet optager og lagrer op til 90 procent af den overskydende varme i klimasystemet. 5
• Hurtigere havstigning: Den globale middelvandstand steg i gennemsnit 4,2 millimeter om året i perioden 2012–2025, mod 2,6 millimeter om året i 1993–2011. 45
• Mindre polar havis: Det arktiske havisdække skrumpede med omkring 490.000 kvadratkilometer pr. årti fra 1979 til 2025. Rapporten beskriver også varmere polarhav og mindre ishabitat for dyr ved begge poler. 16
• Hedebølger i europæiske have: Middelhavet og Sortehavet oplevede rekordstore marine hedebølger. Dele af de europæiske have var mere end 4,6 °C varmere end normalt i 2024. 12
• Forsuring: Havet bliver mere surt, samtidig med at det varmes op og stiger. 46

Varmen samler sig i havet

Havets varmeindhold måler den varme, der er lagret både ved overfladen og længere nede i vandet. I 2025 nåede det globale hav det højeste niveau i måleserien, som begynder i 1993. Copernicus oplyser, at havet optager op til 90 procent af klimasystemets overskydende varme. Derfor er havtemperaturen en vigtig indikator for langsigtede forandringer. 5

Samtidig går den globale havstigning hurtigere end tidligere i rapportens sammenligning. Den gennemsnitlige stigning var 2,6 millimeter om året i 1993–2011 og 4,2 millimeter om året i 2012–2025. Tallene er gennemsnit for de angivne perioder – ikke en præcis prognose for, hvor meget vandstanden vil ændre sig ved en bestemt kyst. 45

Mindre havis ændrer vilkårene i polarområderne

Fra 1979 til 2025 faldt det arktiske havisdække med omkring 490.000 kvadratkilometer pr. årti. Rapporten beskriver desuden, at den samlede overfladetemperatur for arktisk havvand og havis steg 4,2 °C fra 1982 til 2024. 16

Havis er levested for dyr i polarområderne, og rapporteringen om Copernicus’ fund peger på tab af ishabitat i både Arktis og Antarktis. De oplysninger, der er opsummeret her, giver dog ikke ét samlet mål for effekten på tværs af arter og områder. 6

For kystsamfund i Arktis er både erosion og stigende havniveau en udfordring. Ifølge en rapportopsummering er omkring 60 procent af den arktiske kystinfrastruktur sårbar over for erosion og stigende vandstand. Det tal gælder arktisk infrastruktur – ikke alle kystbyer eller bosættelser. 1

Marine hedebølger og ændret kemi lægger pres på havmiljøet

Middelhavet og Sortehavet oplevede rekordstore marine hedebølger, og dele af Europas have var mere end 4,6 °C over normalen i 2024. Det beskriver forholdene i bestemte områder og skal ikke forstås som en temperaturstigning i alle europæiske farvande. 12

Rapporten fremhæver også tiltagende forsuring. Opvarmning og ændringer i havets kemi er forskellige belastninger, og de kilder, der er opsummeret her, opgør ikke deres samlede effekt på livet i havet. Rapporten beskriver dog bredere forandringer i marine økosystemer sideløbende med opvarmning og forsuring. 46

Derfor er løbende målinger vigtige

Copernicus’ Ocean State Report kombinerer satellitobservationer, målinger foretaget i havet og data fra havmodeller. Den lange tidsserie gør det muligt at skelne mellem vedvarende tendenser og kortvarige udsving og giver et fælles grundlag for at følge udviklingen i verdenshavene og Europas regionalhave. 8

Rapportens hovedpointe er, at ændringer i havets varme, vandstand, is og kemi kan måles – men at de ikke rammer alle områder ens. Fortsatte observationer er nødvendige for at følge, hvor forandringerne sker, og hvordan de udvikler sig. Forberedelse bør derfor tage udgangspunkt i lokale forhold frem for at antage, at alle kyster står over for de samme konsekvenser. 845