To kræfter rammer samtidig
Varmerekorderne i oceanerne i 2026 peger på et sammensat klimafænomen. Den menneskeskabte opvarmning har hævet oceanernes langsigtede grundtemperatur, mens et kraftigt El Niño er med til at flytte noget af den varme, der allerede er lagret i havet, op mod overfladen og atmosfæren. El Niño fungerer dermed som en kortvarig accelerator – men på den stadig varmere klimabane, som drivhusgasudledningerne har skabt.
1
17
21
Hvad viser målingerne?
En daglig global gennemsnitstemperatur på omkring 21,1 °C blev rapporteret for de isfrie oceaner mellem 60° syd og 60° nord. Området udelukker det meste af polarhavene, og tallet var rekordhøjt for den pågældende tid på året.
Daglige topmålinger og månedlige gennemsnit er dog ikke det samme. De officielle månedsopgørelser giver et mere robust billede af, hvor vedvarende varmen var:
- Juni 2026: 20,92 ± 0,10 °C – den varmeste juni, der er registreret, og over den tidligere junirekord fra 2024.
3
- Juli 2026: 21,00 ± 0,11 °C – den varmeste juli nogensinde, foran juli 2023, der lå på 20,92 ± 0,06 °C.
5
- En anden opgørelse baseret på data fra Copernicus angav juligennemsnittet til 20,96 °C mod 20,89 °C i juli 2023. Den lille forskel skyldes valg af datasæt og målemetode – ikke en uenighed om hovedkonklusionen: Juli var usædvanligt varm og satte månedsrekord.
2
6
En enkelt daglig rekord kan være opsigtsvækkende, men et månedligt gennemsnit viser, at varmen holdt sig over et langt bredere tidsrum.
Klimaforandringerne hæver grundniveauet
El Niño er en naturligt tilbagevendende klimacyklus, hvor overfladevandet i det tropiske Stillehav bliver usædvanligt varmt. Fænomenet ændrer også den atmosfæriske cirkulation og kan derfor påvirke nedbør og temperaturer langt fra Stillehavet.
Den menneskeskabte klimaforandring fungerer anderledes. Drivhusgasserne skaber et vedvarende energioverskud i klimasystemet, og oceanerne har optaget mere end 90 procent af den ekstra varme, som opvarmningen har fastholdt.
1
Det betyder, at et El Niño-fænomen i dag udvikler sig oven på et højere og varmere grundniveau. Den varme afvigelse i Stillehavet lægges oven i et globalt ocean, der allerede indeholder rekordmeget energi. Derfor er varmerekorderne i 2026 ikke begrænset til ét område i det tropiske Stillehav.
Varmere havvand øger samtidig fordampningen og mængden af fugt i atmosfæren. Det kan give bedre betingelser for varmestress, kraftig nedbør og andre ekstreme vejrhændelser.
1
17
Hvorfor kan El Niño blive historisk kraftigt?
Betegnelsen »det kraftigste i 150 år« er en prognose – ikke en afsluttet observation. Meteorologerne forventer, at havoverfladen i det tropiske Stillehav senere i 2026 kan blive mere end 3 °C varmere end normalt. Et typisk El Niño-fænomen giver en opvarmning på omkring 1-2 °C, så prognosen ligger markant højere.
32
33
35
Storbritanniens Met Office har vurderet, at det kommende fænomen kan blive det kraftigste i nulevende menneskers hukommelse og sandsynligvis det største siden 1800-tallet. Prognoser, der er omtalt af blandt andre NOAA, har desuden peget på omkring fire ud af fem sandsynlighed for et »meget kraftigt« El Niño mod slutningen af 2026.
18
32
33
Prognoserne kan dog ændre sig, efterhånden som forholdene i Stillehavet udvikler sig. »Historisk« bør derfor foreløbig forstås som en prognosevurdering. Først når fænomenet har nået sit højdepunkt, kan det sammenlignes endeligt med tidligere El Niño-begivenheder ud fra ensartede målinger.
Hvilken betydning kan det få for vejret?
El Niño ændrer den atmosfæriske cirkulation, og virkningen afhænger af geografien. Den samme klimacyklus kan øge tørkerisikoen nogle steder og give mere nedbør eller flere storme andre steder. Et varmere ocean tilfører samtidig mere energi og fugt til systemet, hvilket kan forstærke konsekvenserne.
De forventede eller rapporterede risici omfatter blandt andet:
- kraftigere varme og højere luftfugtighed, herunder varmere nætter nær varme kyster;
- mere intens nedbør og større risiko for oversvømmelser i områder, der påvirkes af El Niños vådere vejrmønster;
- tørke og vandmangel i regioner, hvor cirkulationen skifter i en tørrere retning;
- forhold, der kan understøtte kraftigere tropiske cykloner i dele af Stillehavet; samt
- midlertidige ændringer i havniveauet langs dele af det østlige Stillehav, fordi varmt vand udvider sig, og vind- og havstrømme ændres.
4
10
25
27
Det er en af grundene til, at stillehavsøer og kystsamfund følger udviklingen tæt. Men man kan ikke automatisk konkludere, at en bestemt orkan, oversvømmelse, tørke eller skade i eksempelvis Hawaii, Panama, Puerto Rico eller De Amerikanske Jomfruøer skyldes El Niño eller klimaforandringer alene. En konkret hændelse kræver en særskilt analyse af naturlige variationer og det varmere klima som baggrund.
Hvorfor kan varmerekorderne fortsætte ind i 2027?
Atmosfæren reagerer ikke øjeblikkeligt på ændringer i havets varmeindhold. Den globale temperatur kan derfor toppe flere måneder efter, at El Niño er blevet kraftigere, fordi varme og fugt bevæger sig gennem det koblede hav-atmosfære-system med en forsinkelse. Et stærkt El Niño kan dermed løfte den globale temperatur, efter at oceanerne allerede har sat rekorder.
1
4
Prognoserne er ikke enige om, hvorvidt 2026 vil overgå 2024 som det varmeste kalenderår. Ét estimat anslår sandsynligheden til omkring 35 procent, mens andre vurderinger peger på, at året i det mindste kan komme tæt på.
34
41
46
Det længere perspektiv er mere entydigt: Met Office vurderer, at det er »meget sandsynligt«, at 2027 vil overgå 2024's globale temperaturrekord. Det er fortsat en sandsynlighedsprognose – ikke en garanti.
32
33
Konklusionen: Det ene udelukker ikke det andet
Varmerekorderne i 2026 viser et samspil, ikke et valg mellem to forklaringer. Den menneskeskabte opvarmning står for den langsigtede ophobning af varme, mens El Niño hjælper med at frigive og omfordele noget af den varme. Resultatet er en mere markant, kortvarig stigning i hav- og lufttemperaturerne.
Det er derfor, at en daglig gennemsnitstemperatur nær 21,1 °C, månedsrekorder på 20,92 °C i juni og 21,00 °C i juli samt udsigten til et historisk kraftigt El Niño rækker langt ud over selve tallene. De peger på en højere risiko for kædereaktioner med varme, nedbør, tørke og kystpåvirkninger – og på en betydelig mulighed for, at den næste store globale temperaturrekord kommer i 2027.
3
5
17
32